Aarhus Kommunes nuværende børne- og ungepolitik blev vedtaget af et enigt byråd i 2015. Politikken sætter ord på de fælles værdier og det fælles fundament, som vi står på. Den sætter retning for vores arbejde for og med børn og unge i Aarhus Kommune og for vores samarbejde med andre for at skabe gode liv for børn og unge i Aarhus. Mange forandringer er sket siden 2015 – både i Aarhus Kommune, i vores børnesyn og i samfundet som helhed. Det har medført et behov for at forny vores fælles børne- og ungepolitik.
OBS - Høringsfristen er pga. Kr. Himmelfartsdag rykket til den 22. maj.
Omfornyelsesprocessen
I 2022 igangsatte vi en fornyelse af børne- og ungepolitikken. Vi har taget udgangspunkt i børns, unges og forældres perspektiver fra et bredt udsnit af Aarhus Kommune. Disse perspektiver har været udgangspunktet for lokale dialoger i dagtilbud, skoler, fritidstilbud og forvaltningen om vores fælles værdier, børnesyn og hvordan vi skaber de bedste rammer for børn og unge. Samtidig har medarbejdere, borgere og foreninger givet deres mening til kende via vores onlineportal. I alt har over 350 personer bidraget til en fornyet børne- og ungepolitik.
Politikkens opbygning
Den fornyede politik består af seks temaer. Nogle vil være meget genkendelige, mens andre er kommet til i fornyelsesprocessen. Overskrifterne på temaerne er formuleret som børnene og de unges udsagn. De seks temaer er:
Jeg har værdi som den, jeg er
Vi vil lære
Vi vil være sammen
Vi vil være i balance
Vi vil høres
Jeg gør mit bedste
Hvem er politikken for?
Børne- og ungepolitikken er en værdipolitik. Den sætter rammen for at skabe sammenhæng for alle børn og unge i Aarhus mellem 0 og 18 år.
For børn, unge og forældre beskriver politikken det børne- og ungesyn og de værdier, de skal møde i Aarhus Kommunes tilbud
For medarbejdere i Aarhus Kommune er politikken og børne- og ungesynet retningsvisende og forpligtende
For den politiske og den administrative ledelse sætter politikken retning for prioriteringer og samarbejde om opgaver og indsatser, der understøtter børne- og ungesynet, og medarbejdernes muligheder for at arbejde ud fra dette.
For civilsamfundet og andre vigtige aktører i børnenes og de unges liv er politikken en opfordring og en invitation til et fortsat samarbejde om at skabe det gode børne- og ungeliv i Aarhus Kommune.
Høringsprocessen
Formålet med høringsprocessen er, at interessenter får mulighed for at give deres kommentarer og bidrag til politikken, inden den gøres færdig og sendes til behandling i byrådet. Samtidig opfordres I til, at komme med forslag til, hvad der skal til for at gøre politikken til virkelighed.
Høringsperioden er fra den 20. april til den 21. maj, med frist for fremsendelse af høringssvar den 21. maj 2023. Du kan uploade jeres høringssvar her på høringsportalen. Når høringen er afsluttet, vil politikken blive justeret med udgangspunkt i høringssvarene og der vil blive udarbejdet et overblik over ideer til handlinger og tiltag. Herefter fremsendes materialet til byrådet, der forventes at behandle politikken i sensommeren.
Du kan overveje følgende spørgsmål ved udarbejdelse af dit/jeres høringssvar:
Til politikken:
Sætter politikken retning for arbejdet med det gode børne- og ungeliv?
Er der perspektiver eller temaer, der skal justeres, suppleres eller ændres?
Forslag til handlinger mv.:
Forslag til handlinger kan være på alle niveauer og relatere sig til alle seks tematikker. I processen har der været opmærksomhed på, at der er brug for bredere involvering og nye samarbejder, og hvordan det kan lykkes uden, at nye projekter lægger unødigt pres på medarbejdere og ledere. Det kan bl.a. omhandle, hvordan vi i højere grad kan bringe civilsamfundsaktører i spil for at være med til at løse det vilde problem, som er børn og unges mentale trivsel, hvordan vi kan støtte børn og unge i deres digitale liv eller hvordan vi kan imødekomme børnene og de unges ønske om at være med til at forme det samfund, som de er en del af.
Hvad kalder det på af handlinger, samarbejder eller tiltag for at politikkens intentioner skal kunne mærkes af børn og unge i deres hverdag?
