Det er egentlig med små forhåbninger, at jeg bringer emner som biodiversitet, og naturbeskyttelse inkl. klima ind i kommentatorsporet.
Til trods for at både nationale og internationale organisationer og nogle politikere til stadighed sætter disse 2 emner højt(højest?) på prioriteringslisten over nutidens vigtigste problemer, så viser viser det sig i praksis, at de ikke tages alvorligt.

Man går så vidt, at man - som jeg ser det i denne lokalplan - overtræder både Naturbeskyttelsesloven og EU*s habitatdirektiv bilag 4 omhandlende specielt truede dyrearter. In casu løvfrø og stor vandsalamander som lever/levede i vores lille vandhul bag Hørretløkken.
Jeg er bevidst om at nogle vil finde denne problematik bagatelagtig, men i problematikken ligger noget meget principielt. Nemlig om naturproblemer skal respekteres og love og direktiver skal overholdes i Aarhus Kommune. I en tid med generel ansvarsforflygtigelse bliver *bolden* om naturbeskyttelse kastet rundt imellem afdelingerne uden ansvarsplacering.

Et ansvar er der nemlig. Kommunen har fejlagtigt ved total nedslåning af vegetationen omkring vandhullet med løvfrøens forsvinden til følge. Kommunen har iflg. Naturbeskyttelseslov og et EU-habitatsdirektiv pligt til både at beskytte og passe både ynglesteder, rastepladser incl.. vegetationen omkring vandhullet bag Hørretløkken. Ved fejlhandlinger - og det kan jo ske - har skadevolder lovmæssigt jvf. lov og direktiv pligt til at genetablere forholdene. Det er ikke sket.
Faktisk siger loven også. at kommunen skal have en fast, særskilt plejeplan for dyrene og og det omtalte vandhul. Kommunen kan ikke bare inkludere vandhullet i den nye lokalplan med begrundelse at man vil tilgodese disse dyr i den nye lokalplan Det kræver tilladelse fra Miljøstyrelsen. Reglerne gælder også for regnvandsbassiner.

Har Aarhus Kommune nogensinde haft en særskilt plejeplan for vandhullet bag Hørretløkken, og hvornår har en evt. pleje fundet sted?
Jeg har i mine år på Hørretløkken aldrig set nogen form for pasning/beskyttelse af vandhullet og de pågældende dyrearter.
Selv om vi antager, at løvfrøen er væk, så gælder alle love og regler stadig for den tilstedeværende store vandsalamander. Der er ingen undtagelser.
Personligt har jeg flere fotos af vandsalamanderen fra i år - vi ser dem hvert år. Kommunen prøver at undgå problematikkens ved at anvende udtrykket, at løvfrøer og stor vandsalamander “kan være der^. Løvfrøen har de som sagt selv udryddet med pligt til genetablering og vandsalamanderen er der stadig..
Kommunen lægger i lokalplanen op til at man i den nye lokalplan har en helt egen plejeplan for de 2 dyrearter.

Hvor finder man denne plejeplan?

Skulle en sådan findes, mener kommunen så, at det fritager dem for beskytte og pleje vandhullet ved Hørretløkken jvf. Naturlovens §3 og habitatsdirektivet bilag 4?

I så fald må Aarhus kommune være i besiddelse af en dispensation fra naturlovens §3 og habitatsdirektivets bilag 4?

Kommunens egne ord:
*Området har et småbakket landskab med bakkedrag og lavninger, og et vandhul i engområdet der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3.
Mindst 15% af området skal udlægges og indrettes til større samlede friarealer, som bl.a. også skal anvendes til håndtering af regnvand. Fra de fælles friarealer er det hensigten at der etableres forbindelse til tilstødende boligområder via det eksisterende stinet.Herudover udlægges grønne opholds- og aktivitetsarealer, færdsels- og parkeringsarealer og arealer til håndtering af regnvand.“I den del af området som er nærmest Hørretløkken ligger et vandhul som kan være beboet af de to paddearter stor vandsalamander og løvfrø. Vandhullet er beskyttet efter regler i naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Desuden er stor vandsalamander og løvfrø ikke bare fredede, de hører også til de sårbare arter hvis levesteder Danmark er forpligtet til at beskytte.
Derfor har salamanderne og løvfrøerne fået deres helt egen plejeplan som en del af den kommende lokalplan”.
Kommunen glemmer at nævne at de nævnte dyrearter også er beskyttet af habitatdirektivet’s bilag 4. Når kommunen nævner et regnvejrsbassin, kunne man jo mene, at det havde en gavnlig effekt på dyrelivet, men som kommunen selv nævnte på borgermødet, “ville der kun være vand i bassinet som en 10-års hændelse ved tropiske regnskyl - ellers skulle der være boldbaner o.lign.” Næppe ,meget natur i det.Grønne arealer er primært alm. græsplæner. Det er er der vist heller ikke meget natur i.
Der vil blive etableret noget kommunen kalder en grøn korridor(?) Primært fordi man håber på måske, måske at kunne lokke løvfrø tilbage fra et vandhul længere væk. Mon ikke det er et fata morgana? Egentlig har kommunen jo pligt til at genetablere den bestand hvis livsbetingelser de selv udryddede
Under alle omstændigheder følger stor vandsalamander med sikkerhed ikke nogen grøn korridor.
Kommunen er uanset mulige krumspring og n hensigtserklæring i ny lokalplan forpligtiget til at passe og beskytte vandhullet ved Hørretløkken.