Gå til hovedindhold

Høringssvar

Åby Vest byudviklingsområde

Trafik, adgangsveje, natur og kiosk

Det virker helt på sin plads at lave en lokalplan for området, da der trænger til 'oprydning', og at det er oplagt at give plads til flere boliger.

Dog kan det give nogle nye udfordringer såfremt at mange flere skal til/fra området i det daglige. Trafikken på Egsagervej går allerede nu ofte helt i stå i morgen og eftermiddagstimer, når mange biler skal til/fra området, af den eneste mulige vej, via Egsagervej/Ringvej krydset. Skal endnu flere biler kunne komme til/fra, skal der ændres væsentligt på dette, og evt. åbnes op for trafik 'bagom' ad Gjellerupvej/Louisevej. Eller der skal laves andre effektive løsninger.

Dertil undrer det mig meget at man vælger at inddrage et 'landområde' i lokalplanen, det grønne område mellem Vester Søgård og HF Søvang. Ligeledes stykket mellem forsvarets lejemål/pumpestationen, og ned til Brabrandstien. Området er allerede nu udlagt som rekreativt område og passes i det daglige af HF Søvang, efter aftale med kommunen. Hvad er målet med at inddrage det areal i en ny lokalplan? Er der konkrete planer om at sælge området (som nu ejes af kommunen) til private? Hvilken betydning vil et salg evt have? Hvis arealet ønskes handlet, hvorfor er der så ikke taget kontakt til HF Søvang som allerede nu aktivt passer og vedligeholder området?

Når der kommer angiveligt flere tusinde nye beboere i området, vil der naturligvis være et behov for at disse mange nye beboere nemt kan tilgå de offentlige rekreative områder omkring Brabrandsøen og Brabrandstien. Som det er lige nu er de oplagte veje gennem HF Søvangs område. Det ville være godt at man indtænkte nogle nye adgangsveje fra boligbyggeri til Brabrandstien. F.eks. oplagt ved at anlægge en natursti langs Sylbækken. Men desværre ses der ikke noget om dette i lokalplan-oplægget? Hvordan påtænker man at alle de nye beboere skal tilgå sti og sø, hvis ikke der nyetableres adgangsveje?

Hvis der påtænkes at give fortsat tilladelse til at drive kiosk i området på ydersiden af Søvang (Æblehaven), skal der laves nogle meget klare aftaler for trafik (både gæster og varekørsel) så det sikres at trafikken generer absolut minimalt i det daglige, og ikke som nu være helt tilfældigt (Hvor en del kunder/gæster til Æblehaven benytter såvel Søvangs P-plads, samt Søvangs private legeplads (I forbindelse med en tur i Æblehaven. Ses bl.a. ved at der er markant mange 'to go' kaffekopper (fra Æblehaven) i skraldespande på den private legeplads.

Med venlig hilsen,
Mads Bischoff
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mads Bischoff

Indsendt

23/05/2023 13:40

Sagsnummer

HS8183179

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby
Hørings-id

H580

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00