Gå til hovedindhold

Høringssvar

Åby Vest byudviklingsområde

Vedr. adgangsveje i området omkring HF Søvang og bevarelse af naturområdet Englemarken

Jeg har kolonihave i HF Søvang. Allerede nu mærkes en forøget trafik, måske pga. Æblehavens kiosk tæt ved. Forleden parkerede fire unge kvinder hver deres bil på hvert hjørne af HF Søvangs mest befærdede kryds på Flagvej. Jeg genkendte ikke nogen af dem. Kan forestille mig, at de skulle løbe en tur sammen på Brabrandstien eller holde et møde i Æblehaven. Hverken brandbiler eller andre større biler kunne komme forbi. Vi har en intern regel om, at man ikke må parkere på disse hjørner, så det var ikke vores egne biler. I lørdags blev vores private fælles p.plads så overfyldt, at der ikke var plads til havelejernes egne biler. Hvis der skal bygges flere boliger rundt om HF Søvang, er det af allerhøjeste vigtighed, at der bliver lavet nye adgangsveje til søen, udenom Hf Søvang. Hvis Æblehaven får fornyet sin tilladelse til at fortsætte, skal der også ske nogle tiltag mht. regulere trafikken udenom Søvang. Vi har smalle veje og kun få P.pladser, så vi kan desværre ikke tilbyde hjælp til parkering for folk, der ikke har ærinde i selve Søvang.

Under Corona-pandemien, hvor der var vaccinations-sted i de gamle tomme Arla bygninger, blev der dagligt trafikkaos på Egsagervej, der fører fra HF Søvang op til Ringvejen. Nogle gange gik trafikken helt i stå og bilerne holdt i kø i hele Egsagervej’s længde og mere til. Man skulle virkelig væbne sig med tålmodighed. Så også adgangsvejene til nybyggerierne mod øst og nord rundt om HF Søvang skal der gøres noget ved, hvis der kommer flere beboere i området.

Vil desuden opfordre til at “frede” Englemarken i forbindelse med nybyggeri. HF Søvangs frivillige har plejet området i efterhånden mange år, klippet stier, plantet frugttræer mv. Efterhånden er det blevet et smukt, tyst og roligt åndehul, som alle kan finde hvile i at gå en tur igennem. Jeg vil hermed meget gerne invitere Claus Hommelhoff og andre interessenter på en kop kaffe i HF Søvang til en snak og en lille gåtur på stierne gennem Englehaven.
God samtale i smuk natur fremmer forståelsen:-)

Jeg håber, den bedste løsning bliver fundet, så den gamle Arla grund og også det lidt forsømte område øst for HF Søvang bliver bebygget menneskevenligt, så flere får mulighed for at bo tæt på og glædes over det smukke område ved søen. Og også at de små unikke åndehuller, der i forvejen er i området, bliver bevaret til alles glæde. Og, ikke mindst, at trafikken bliver reguleret på behørig vis.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mariann Kallehave

Indsendt

24/05/2023 22:15

Sagsnummer

HS8218019

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby
Hørings-id

H580

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00