Gå til hovedindhold

Høringssvar

Åby Vest byudviklingsområde

Ny placering af Æblehaven og plads til flere kolonihaver

Jeg takker for muligheden for at kommentere på forslaget til byudvikling af Åby Vest, og vil gerne fremhæve et bestemt område i planen: Æblehaven.
Æblehaven er en populær og værdsat del af vores samfund, men dens nuværende placering skaber betydelige udfordringer, både med hensyn til trafik og parkering.
Tung trafik fra leverandører gennem H/F Søvang, samt parkering fra besøgende, skaber en utryg og uvenlig atmosfære for beboerne i haveforeningen.
Dette skaber et behov for at revurdere placeringen af Æblehaven.
Jeg foreslår, at den kommende kommuneplan afsætter et nyt areal til Æblehaven og lignende, med passende adgang for leverandører og parkeringsmuligheder for besøgende.
Jeg foreslår det grønne område ved Brabrandsøen øst for Sylbækkens udløb (syd for Vester Søgårdsvej) som en potentiel ny placering.
Dette område vil kunne rumme Æblehavens behov uden at skabe de samme udfordringer for haveforeningens beboere.
Denne placering vil desuden passe fint sammen med etablering af naturlegeplads, kulturhus, byhave, mv. i forbindelse med Vester Søgaard, og der vil kunne etableres rigeligt med parkeringspladser på grunden ved det gamle rensningsanlæg.
Jeg anmoder også om, at Æblehavens midlertidige dispensation ikke fornyes, men erstattes af en tilladelse til erhverv/café på den foreslåede nye placering. Den kommende kommuneplan bør fastholde, at Æblehavens nuværende beliggenhed - som tidligere aftalt - reserveres til kolonihavebrug.
Århus har et stigende behov for kolonihaver, på grund af lange ventelister til eksisterende kolonihaver og planer om yderligere tusindvis af tilflyttere til bl.a. det nye boligbyggeri i Åby Vest. Derfor bør arealer, som allerede er udlagt til kolonihavebrug, ikke omdannes til privat erhverv, herunder café-drift og oplevelses-"parker".

Jeg vedhæfter to kortskitser, hvor den foreslåede reservation til Æblehaven er markeret.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Sune Scherfig

Indsendt

26/05/2023 09:59

Sagsnummer

HS6781582

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby
Hørings-id

H580

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00