Thorkild Bjørnvigs miljødigte tilhører kampen om frisættelse af natur og mennesker.

Den Aarhusianske digteres værker handler i hovedsagen om hvordan mennesker, drevet af begær og ledet af dumhed, gør stygge ting ved hinanden og de forsvarsløse medskabninger. Ifølge Bjørnvig mangler menneskene samfølelse med naturen, og vi evner ikke at overskue følgerne af vores handlinger. Digtene er en opfordring til besindelse, og at lære at føle for naturen; to sider af samme sag.

Bjørnvig vender opmærksomheden mod tidligere tider, hvor shamaner talte med dyrene og gav dem navne. Han går på den måde bag om nutidens opfattelse af natur som en død og sjælløs ting, som man kan benytte uden det er synd i kristlig sammenhæng. Bjørnvig søger at knytte an til (eller genopfinde) en langt ældre måde at betragte naturen på. Naturen som hellig, levende, uvurderlig.

Thorkild Bjørnvig vil genfortryllelse af natur gennem opsættelse af tabugrænser og forbudszoner, med det formål at generobre menneskenes uskyldige forhold til naturen og dermed sig selv. Det udtrykkes i digtet Delfinen således:

'At noget af irrationelle årsager ikke må befærdes eller bruges, at man har klar og lysvågen bevidsthed om grænser, synlige og usynlige, materielle og mentale, og er i vedvarende føling med dem, og derved i føling med vitaliteten, væsenet, agten og energien bag dem, som i uforstyrret tilstand er opladende for sindet, styrkende og udvidende, fordi det er anderledes end vi, fordi vi lever i naboskab med det, i udveksling med det, uden planer om undertvingelse – fordi det åbner sindets øje bag øjet'.

Med blikket fra bygherres vækstbehov, og de valgte nedladende ord som 'baggård' og 'glemt område'.
Det er nu kun Claus Hommelhoff og John Skovbjerg der har haft vores område i 'glemmebogen'. Naturen og lokalkulturen er bestemt ikke hensyende. Vi lever i et hensyn til naturens egen ret og til hinanden. Kan det blive bedre?
Ja!
Hvis Hommelhoff ryder op på sine privatgrunde og åbner de s. Hvis Hommelhoff og Skovbjerg nedtager metalhegn, pigtråd og afspæringer, og byder velkommen til mere natur og flere lokale hensynsfulde mennesker på de arealer de allerede holder i skak overfor lokalfolkningen.