Gå til hovedindhold

Høringssvar

Åby Vest byudviklingsområde

Læ for vestenvind og familieboliger er væsentlige for succes

Som beboer i det nye forslåede boligområde og repræsentant i skolebestyrelsen på Sødalskolen, så vil jeg understrege vigtigheden af, at det sikres, at der bygges boliger, der er egnede til at familier bliver boende, også når barn nr. 2 er kommet til og og børnene bliver teenagere. Det kræver en slags rækkehuse med have til. Det er overordentligt væsentligt for sammenhængskraften i området! For at der bliver taget ansvar og der er naboer og venner, der kender hinanden og løfter i flok og føler sig trygge ved at vælge Sødalskolen til, fordi børnene (og forældrene) i området kan følges fra daginstitutionerne over i skolen uden at skulle frygte, at være dem, der bliver forladt, fordi "alle" andre flytter til de omkringliggende mindre byer, fra mindre lejligheder til boliger med have og stisystemer. En tilbygning af hal, som skolens bygninger allerede er forberedt til, vil være væsentlig for at understøtte at der er tilstrækkelig adgang til fritidsaktiviteter.
Min søn og vi og naboens børn har et stort ønske om en basketballbane, evt. multibane, hvor børn, unge og voksne kan mødes i fællesskab om fysisk aktivitet og leg.
Det er væsentligt af kriminal- og subkultur forebyggende årsager, at der er blandet bebyggelse, både ift. størrelse og egnet bolig for handicappede, ældre, singler, familier og enlige med børn etc., såvel som blandet bolig og erhverv, samt en nærliggende skole, med god skolevej for cykler og fodgængere. En skole, der også bliver søgt som opholdssted for områdets børn med forældre og unge i fritiden, fordi infrastrukturen gør det let og sikkert.
Mine børns skolevej, i den første tid, hvor de selv skulle gå i skole, går ned ad en mudret og ofte utilgængelig sti gennem lunden i landområdet og ned på Brabrandstien og op ad stien og gennem parcelhusområdet og under viadukten. Det må kunne forbedres!!! Flere gange om året har det ikke været muligt for dem/os at gå eller cykle i skole pga. oversvømmelser. Der betyder 20 min. transporttid i bil ad Ringvejen og Silkeborgvej. Der skal andre løsninger til.
Det er en stor fordel for biodiversitet og miljøet i området, at landzone området er gået fra at være en mark til at være en lund. Alle træer i Lunden må endelig IKKE fældes, da de sikrer, at der er læ for en meget hyppig og voldsom vestenvind, der for 15 år siden gjorde området væsentligt mindre behageligt at opholde sig i. Men en mere farbar helårsanvendelig sti fra Sylbækvej og ned til Brabrandstien er et stort ønske, selvom det vil medføre flere "turister". Men jo flere mennesker i området på forskellige tidspunkter, jo mindre kriminalitet. Der bør dog spærres af for knallerter.
En naturlegeplads og opholdsområder i Lunden ønskes. En fritlægningen af Sylbækken til fryd for øjet, fisk og insekter ønskes lige så.
Nye naboer er velkomne, vi bor et dejligt sted.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Heidi Hingelberg

Indsendt

26/05/2023 23:54

Sagsnummer

HS4222480

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Åby
Hørings-id

H580

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00