Gå til hovedindhold
PLANSTRATEGI 2023 - NETVÆRK OG NÆRVÆR

Egå-Møllevej svar til Jens Vang

Kære Jens Vang, tak for at du har svaret os på vores høringssvar.
Det sætter vi pris på. Og vi forstår godt, at I ønsker at lave projekter og respekterer dette.
Når det så er sagt, så var det noget af et shock for os, da en af vores vejbofæller i går havde skrevet i vores lokalgruppe på FB, om vi var bekendt med projektet. Intet har vi hørt.
Naturligvis kræver en så radikal ændring af vores miljø og daglige liv, en grundig drøftelse i grundejerforeningen inden en udtalelse kan laves. Derfor forventer vi, at dette statement præciseres i jeres projekt.

Uanset, så ændrer det ikke ved vores bekymringer og vores bevæggrund for overhovedet at bygge hus og leve her. Som også skrevet, så flyttede vi fra byens hektiske liv ud i et område med masser af natur og udsigt til et rigt og givende dyreliv samtidig med, at vi elsker at se markernes cycli. En fornemmelse af at være tættere på ”livet” og hvad som giver mening for os.
En bredere vej er slet ikke i vores interesse, især ikke, da vi bor klods op ad den. Flere af husene på Vorrevangs Alle ligger ganske tæt på støjhegnene og vi har alle haver grænsende ud til. Så uanset hvordan det end vendes og drejes med superlativer, så vil det være et kolossalt tab for os at skulle trækkes med endnu flere biler incl. mennesker, som naturligvis vil blive draget af den bredere vej. I forvejen drøner ambulancer med 100 km i timen ad vejen og store lastbiler passer også ganske uhindret. 3 gange er et støjværn blevet torpederet af en bil.
Her skal også nævnes et sandt støjhelvede i forbindelse med etablering og efterfølgende som følge af den større vej, som vi ikke kan skærmes ud af. Og som det fremgår af en tegning I har vist, vil vi få et Multihus som genbo. Vi er ganske enkelt målløse og grædefærdige.
Naivt tænkt, så var ønskescenariet, at det hele blev udlagt til et stort naturområde. Se det ville da give biodiversitet og hjælpe verden lidt på vej. I forvejen er der langt over 10.000 ledige boliger i Aarhus, så også svært at forstå, at der er behov for flere?

Med venlig hilsen
Anders & Anita
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anita Lehmann Pier

Indsendt

11/08/2023 23:15

Sagsnummer

HS3050700

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H586

Kontakt

Lars Høeberg
Kommuneplanchef
T +45 4185 9799

AARHUS KOMMUNE
TEKNIK OG MILJØ
BYSTRATEGI

Vil du vide mere?

Planstrategi 2023 fastlægger den overordnede strategi for den fysiske udvikling i Aarhus og sætter rammen for arbejdet med kommuneplanen i indeværende byrådsperiode. 

Kommuneplanen er den overordnede plan for Aarhus' fysiske udvikling;
Hvor og hvordan skal byen udvikles og hvordan vi vægter hensyn til mennesker, natur, landskab, kultur, erhverv og økonomi?

Vil du vide mere om kommuneplanen så klik her