Forslag fra Else Marie Kaasbøl & Ole Hansen, Bedervej 138, 8320 Mårslet
Foranlediget af et lokalt initiativ til etablering af et solcelleanlæg foreslår vi at følgende forhold tages i betragtning i vurdering og eventuel udarbejdelse af lokalplan for initiativet.

Det planlagte initiativ ønsker at etablere et solcelleanlæg, ca. 3000 m2, der organiseres som en andelsforening, baseret på ca. 50 andele. Anlægget ønskes placeret på et nedlagt gartneri, Bedervej 136, Mårslet, og gartneriet har ikke været i drift siden 2004, hvor det blev konkursramt og solgt til den nuværende ejer, Poul H. Poulsen.
Området, som solcelleanlægget ønskes placeret i, ligger lige udenfor Mårslet byskilt og blandt græsarealer og almindelige private boliger, - og i umiddelbar nærhed er der 6 boliger på Bedervej samt flere huse og rækkehusbebyggelser på den nærliggende vej, Nymarksvej.
Det er på denne baggrund, at vi forslår disse punkter til overvejelse i fht. mulig lokalplan for initiativet.

Både solceller og andelstanken betragter vi som meget positive, da det tilgodeser grøn omstilling og samtidigt kan motivere det lokale miljø til aktiv deltagelse og samarbejde. Det er særligt væsentligt set ud fra den omfattende udvidelse af byen, der er foregået gennem de sidste årtier. Her kan et sådant initiativ medvirke til at skabe fælles fokus for byens nye identitet og videre udvikling.
På denne baggrund ser vi en række forhold, der vil være afgørende for netop byens videre udvikling, og det er nogle af disse forhold, vi her vil gøre opmærksom på.
Disse forhold kan deles i to overordnede grupper af hensyn: et miljømæssigt og et erhvervsmæssigt.

I den miljømæssige gruppe vil vi pege på følgende forhold:
• Vi har været i kontakt med Jysk Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet, - og vores kontaktpersoner, der af hensyn til deres forskning, ikke ønsker deres navn offentliggjort, siger, at det er usædvanligt at placere solcelleanlæg så tæt på byområder og i beboede miljøer.
Det er fortsat situationen, selvom der ser ud til at være nye toner i dette spørgsmål som følge af den intensiverede indsats i fht. grøn omstilling.

• Derudover er der to faktorer, der helt konkret har konsekvenser for miljøet.

Det første er den øgede elektricitet i luften, der følger med solcelleanlæg. Det kan have helbredsmæssige implikationer, og det har konsekvenser i form af øget risiko for lynnedslag. Sidstnævnte kan sandsynligvis afhjælpes delvist ved opsætning af lynafledere.

Det andet gælder risikoen for forurening fra stoffer som arsen og andre p.t. ukendte gifte i grundvand og drikkevandsreservoir. Arsen har fra de tidligste solcelle-typer været brugt som en væsentlig komponent i opbygning af solceller, men har vist sig at være farligt for mennesker og miljø. Arsen beskrives som en miljøgift, der er meget farlig for mennesker, og som kan påvirke landskab og natur.

Det kan tænkes, at lignende stoffer med potentielt miljøskadelig virkning stadig anvendes i solcelleanlæg. Der kan være forskellige holdninger til de materialer, der bruges i solceller, og det vil være en relevant og væsentlig opmærksomhed at inddrage i vurderingen af mulige solcelleanlæg.

Det negative perspektiv er muligheden for at forurene grundvand og dermed det drikkevandsreservoir, der ligger lige under området, som dette solcelleinitiativ planlægger at anvende.

Samlet set giver det anledning til en række forhold omkring miljø, der skal tages stilling til:

• Helt centralt står spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have solcelleanlæg så tæt omkring et bymiljø og beboede område?
• Og i givet fald, i hvilket omfang skal sådanne anlæg kunne dimensioneres?
Og, videre, hvilke kriterier skal lægges til grund for vurdering af solcelle-projekter og miljøhensyn?
Miljø refererer her både til mennesker og byliv i lokalområdet, og til natur og de rekreative områder, der karakteriseret landskabet omkring Mårslet, og som netop er underlagt særlige restriktioner af hensyn til drikkevandsreservoiret, der ligger i undergrunden omkring Vilhelmsborg og Bedervej.


Det bringer os videre til den erhvervsmæssige del af de forhold, vi vil pege på:
• Som ovenfor nævnt ser vi positivt på både andels- og solcelletanken.

Men, vi ved fra flere lignende projekter, at de kan starte i det små og fællesskabsdrevet, men muligheden for investorers interesse i at opkøbe sådanne anlæg er reel og dokumenteret. Det kan helt ændre perspektivet, så det i stedet for grøn omstilling og fællesskabstanke bliver motiveret med investerings- og overskudsinteresser.
Initiativtagerne bag det aktuelle projekt her i Mårslet havde ved det borgermøde, hvor de præsenterede deres plan, inviteret repræsentanter fra et lignende projekt i Brenderup, Fyn. De fortalte, hvordan de selv havde udviklet planen og igangsatte projektet, og da de fik godkendelse til etablering af solcelleanlægget på en mark udenfor Brenderup, - så meldte der sig flere investorer med tilbud om overtagelse af projektet.

• Det kan relateres til det forhold, der har været problematiseret i flere medier, bl.a. Guld & Grønne Skove (DR-radio), og som ligger i det, der kaldes ”Åben-Dør-politik”.
Det beskrives som en åben holdning over for alle med interesse og villighed i at investere i anlæg, der fremmer den grønne omstilling. På vindmølle-området har man erfaringer med, at der er blevet givet grønt lys til investorer af meget forskellig observans, og at en del af anlæggene nu er på udenlandske hænder eller styret af interesser, der ikke tager hensyn til hverken miljø, grøn omstilling eller lokale fællesskaber.
Det problematiseres nu fra mange sider, inklusive nogle blandt de politikere, der har støttet den ”Åben-Dør-politik”, fordi det har vist sig, at flere projekter er endt blandt store investorer og ofte i udlandet, hvilket reducerer muligheden for regulering indenfor dansk forvaltning.

Folkene bag solcelleinitiativet i Brenderup takkede netop af denne årsag nej til investorernes tilbud og valgte at prioritere fællesskabet, som er opstået omkring det lokale initiativ. Det har siden vist sig for de lokale beboere at være en både økonomisk og socialt meget givende gevinst.

Samtidig er der endnu et aspekt, der er beslægtet med ovenstående og som ligeledes falder indenfor gruppen af erhvervsmæssige forhold. Det drejer sig om det, der betegnes som kompaktheds-udfordringen. Det beskriver den tendens, vi p.t. ser alle vegne i form af ”massification” og ophobning af de anlæg og projekter, der arbejdes med, - uanset om det gælder boligområder, erhvervsparker, solcelle- og vindmølle-parker m.m. Og, som det siges fra både miljøforskere og bank- og investeringsrådgivere med hjerte for den grønne omstilling, så er den slags ”massification” en af de absolut mest skadelige faktorer i fht. biodiversitet, dyreliv, miljøforhold – og menneskers trivsel.

Derfor betragter vi det som meget vigtigt, at der i vurdering af dette aktuelle projekt og i alle andre projekter lægges sådanne hensyn til grund for beslutning og udarbejdelse af lokalplan.
Konkret foreslår vi, at der stadfæstes eller på anden vis lovmæssigt sikres, at størrelsen på et lokalt projekt som dette ikke overstiger det nu planlagte på 3000 m2, og at der ligeledes stadfæstes en betingelse for den lokalt forankrede og fællesskabsdrevne tanke bag andelsorganiseringen.

Det er specielt vigtigt i denne konkrete sammenhæng, da den foreslåede solcellepark ligger på en grund, der let kan udvides til op til 4 hektarer, ligesom omkringliggende investorer, der har håbet på udstykningstilladelser, kan tænkes at være interesseret i etablering af solcelleanlæg.

Det kunne resultere i langt større anlæg på området omkring Nymarksvej, Enkegårdslunden og Bedervej , hvor der tidligere har været søgt udstykningstilladelse, - og det er et område, der ligger lige op ad Mårslet by og boligområder. Det kan m.a.o. risikere at udvikle sig til en omfattende ”massification” eller kompakthed, som Mårslet by ikke kan være interesseret i.
Dertil kommer de potentielle miljøbelastninger og -farer for drikkevandsreservoir og grundvand, - samt for naturen i øvrigt.

Naturen skal særligt fremhæves her, da området er kendetegnet ved store beskyttede arealer i fbm. Vilhelmsborg-jordene med skov og enge, ligesom det vil komme tæt på den planlagte skovrejsning mellem Malling og Mårslet. Her vil et solcelleanlæg af industrielle proportioner være svært at kombinere med et beskyttet, rekreativt og naturoprettende område.

Til gengæld vil et mindre anlæg på de foreslåede 3000 m2 være et godt eksempel på et projekt med folkeoplysende og fællesskabsfremmende potentialer i fht. grøn omstilling og lokal trivsel.

Det er på denne baggrund, at vi ønsker, at kommunen i udvikling af eventuel lokalplan for området og det aktuelle solcelleprojekt vil tage de her nævnte forhold i betragtning.
Helt konkret foreslår vi, at kommunen udarbejder en ramme i en eventuel lokalplan, hvori der stadfæstes en begrænsning til max. 3000 m2 til solcelleanlæg, samt en lokalt forankret andels-organisering bag investering og drift af et sådant solcelleanlæg.

Mh/Else Marie Kaasbøl & Ole Hansen
Bedervej 138, 8320 Mårslet