Gå til hovedindhold
PLANSTRATEGI 2023 - NETVÆRK OG NÆRVÆR

Alment seniorbofællesskab og privat generationsbofællesskab i Skødstrup

Da Temaplanen ”Arealer til alle boligtyper” blev sendt i høring, blev der efterlyst forslag til arealer, som kunne tilgodese behovet for opførelse af boligtyper, der kunne tilgodese kommunens ønske om blandede boligtyper samt boliger, der kunne bidrage til en mindre fraflytning af borgere, der ønsker egen nyopført bolig.
Boligorganisationen ALBOA indsendte flere forslag til arealer, der dels opfyldte ovenstående formål, og dels redegjorde for, hvordan arealernes bebyggelser ville tage højde for bevarelse af kommunens drikkevandsressourcer. Forslagene var alle til foretræde for Teknisk Udvalg og ALBOA var i positiv dialog med både politikere og embedsmandsværket om arealerne, men til trods for dette, blev ingen af arealerne indlemmet i Temaplanen.
Da arealerne byder ind med alle tænkelige fordele i forhold til en positiv udbygning af boligudbuddet i Aarhus Kommune, genfremsendes de hermed som høringssvar til Planstrategi 2023 i håb om, at de vil blive tilgodeset i Kommuneplan 2025. Arealerne indsendes hver for sig.
Hermed arealet i Skødstrup, hvor Fabulas og ALBOA ønsker at byde ind med et projekt, der giver mulighed for at ændre byens afrunding mod øst og danne en ny kant ud mod det åbne land og Djurslandmotorvejen. Området er tiltænkt et Fabulas bofællesskab for alle generationer indeholdende ca. 50 andelsboliger med tilhørende fælleshus på ca. 400 m² i tilknytning til, og i samarbejde med en ALBOA, som etablerer et seniorbofællesskab bestående af 40-50 boliger, så man kan opnå den gode synergi de blandede boformer og en høj diversitet i beboersammensætningen giver.
Projektets hensigt er at imødekomme ønskerne for fremtidens byudvikling i Aarhus Kommune og bidrage til byudviklingen i de fritliggende samfund. Det tager udgangspunkt i Kommunens visioner, hvor man ønsker at gå forrest med den grønne omstilling, skabe boliger for alle og holdbare nabolag på den lange bane, når det kommer til trivsel og velvære hos befolkningen. Vi præsenterer et projekt, der har et særligt fokus på blandet beboersammensætning, forskellige ejerformer, fællesskab, bæredygtighed og inddragelse af naturen i bebyggelsen.

Med venlig hilsen

Niels Eilersgaard, ALBOA og Michael Eberhard, Fabulas

Vedlæg: Bilag med projektbeskrivelse for arealet i Skødstrup
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Niels Eilersgaard

Indsendt

14/08/2023 11:10

Sagsnummer

HS5259538

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H586

Kontakt

Lars Høeberg
Kommuneplanchef
T +45 4185 9799

AARHUS KOMMUNE
TEKNIK OG MILJØ
BYSTRATEGI

Vil du vide mere?

Planstrategi 2023 fastlægger den overordnede strategi for den fysiske udvikling i Aarhus og sætter rammen for arbejdet med kommuneplanen i indeværende byrådsperiode. 

Kommuneplanen er den overordnede plan for Aarhus' fysiske udvikling;
Hvor og hvordan skal byen udvikles og hvordan vi vægter hensyn til mennesker, natur, landskab, kultur, erhverv og økonomi?

Vil du vide mere om kommuneplanen så klik her