Kommentarer til Planstrategi 2023 fra Foreningen for Bykultur i Aarhus

Foreningen har gennemgået det fyldige materiale og har nogle generelle kommentarer til Planstrategien :

• Det hilses med tilfredshed, at forslaget lægger op til en samlet kommuneplanrevision – der er stort behov for en kommuneplan, som understøtter indbyggernes og politikernes mulighed for overblik og for konsekvenser ved de projekter, som skal iværksættes inden for rammen af planen.

• Det hilses med tilfredshed, at man vil “opdatere udpegning af kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger på baggrund af igangværende SAVE-registrering” (s. 39)

• Forslaget til planstrategi 2023 har som bærende hensyn: VÆKST. Vækst i folketal, arbejdspladser, vareforbrug.

• Forslaget til planstrategi beskæftiger sig ikke med, hvilke problemer, herunder hvilke bykulturelle problemer, vækst kan medføre. Forslaget anviser derfor ikke løsninger på problemerne.

• Vi er skeptiske over for planforslagets bemærkning om kommuneplanændring aht. logistikvirksomheder (s 19). Vor skepsis går på, at man ikke indarbejder krav om mindre og mere miljørigtig varetransport, men blot synes at lægge sig i slipstrømmen på transportvirksomhederne.

• Foreningen for Bykultur skal fremhæve vigtigheden af, at byrådet i realiseringen af strategien vil respektere bykvalitet/arkitekturpolitikken, midtbyvisionen og højhuspolitikken. Det er af stor vigtighed at undgå yderligere skader på byens skyline og nærmiljøer, og at undgå stor-byggerier i det åbne land. I den forbindelse skal også påpeges vigtigheden af at undgå de mange og usystematiske dispensationer fra lokalplaner og kommuneplan, som har præget det seneste tiår. Der er også behov for, at vi får formuleret en klar landsbypolitik.

• Iøjnefaldende i strategiforslaget er ikke-omtalen af de trafikproblemer og andre miljøproblemer, der følger af (kontorhøjhus-) erhvervsudbygningen i midtbyen, med P-huse som hovedsagelige løsningsmodel. Når en del nyuddannede får job i disse midtby-huse, vil de mange, når familie-etableringen kommer på dagsordenen, bosætte sig uden for midtbyen (og uden for kommunen) – og altså blive ind-pendlere.

• Strategiforslaget har som indgangsbøn: “Aarhus – en god by for alle”. Men planstrategien beskæftiger sig ikke med de forhold, som medfører, at kommunen ikke er god for alle.

• Forslaget lader uomtalt behovet for arealer til social, skolemæssig, kulturel og fritidsmæssig service ved boligudbygning. Og forslaget omtaler heller ikke behovet for kommunale investeringer dertil.

• Forslaget er helt kortfattet om behovet for billige familie-egnede boliger i græsplæne-niveau: “et par letbanestop fra de mange kulturtilbud og butikker i midtbyen og kort afstand ud til uforstyrrede naturoplevelser som i Lillering Skov eller Mariendal Strand” – én sætning på side 18, og ikke noget om hvor mange boliger, der vil kunne etableres sådanne steder.

Afslutningsvis synes vi, at det er vigtigt at påpege, at en planstrategi og en kommuneplan skal suppleres med en løbende kommunikationsplan. I forbindelse med nybyggeri og bevaring skal der arbejdes på, at kommunens ønsker og krav hele tiden er på nethinden hos de forskellige interessenter så som bygherrer, iværksættere, entreprenører, planlæggere, arkitekter, fællesråd m.fl. Det er et hårdt og vedholdende stykke arbejde. Gør det konkret og brug gerne gode/dårlige eksempler i kommunikationen. Det må ikke bare blive en plan i skuffen, men den skal konstant bredes ud.


Med venlig hilsen
Foreningen for Bykultur i Aarhus