Vedr. Skæring - Tækker, CEBRA og grundejeres forslag – nej tak.
Tækkers høringssvar og forslag til udvikling af området fra Skæring Nord ned mod Åstrup er overordnet set holdt i meget generelle og politiker-venlige vendinger og er dybest set blot en mindre omskrivning af deres tidligere forslag, som i 2021 mødte massiv modstand hos lokalbefolkning, os der bor her og har valgt Skæring og Skæring Strand for dets særpræg og natur.
Alene den kendsgerning at modstanden var massiv, bør få Aarhus Kommune til at se bort fra Tækkers forslag.
Til forskel fra forslaget fra Jens Vang m.fl. vedr. området ved Egå Møllevej, mangler Tækkers forslag i mistænkelig grad informationer om HVAD, HVOR MEGET og HVORLEDES de vil udvikle/bebygge området. I materialet er der nogle ”vage” kort, som ikke giver et fuldt og retvisende billede af hvad projektet indebærer, og altså slet ingen konkrete beskrivelse af antal, højde, drøjde, tæthed m.m.på byggeriet. Ej heller konkrete beskrivelser af hvorledes natur og dyreliv samt biodiversitet tilgodeses.
Jeg vil i det følgende kommentere på og stille spørgsmål ved et par udsagn i forslaget.
• Området omtales som landbrugsareal ”…der i højere grad må tænkes som industrilignende end natur”.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der i det nævnte areal er et område med fredet paragraf 3 areal, eng- og markarealer med rigt dyreliv samt rekreative områder for os der bor og lever i Skæring.
• ”…Tækker og CEBRA har tidligere vist, hvordan natur, biodiversitet og adgang til sande naturområder kan forøges”.
Her kunne det have været fint med eksempler. Også eksempler på hvad ”sand natur” er i Tækkers optik – specielt set i lyset af at der senere i oplægget lægges op til at gå på kompromis med Kystnærhedszonen. Tækker skriver: ” Vi mener dog modsat at netop udvikling i dette område (Kystnærhedszonen) er en særlig oplagt mulighed for at styrke og brande Aarhus som kystby…”
Jeg foreslår at de ”industrilignende” landbrugsarealer i stedet for opkøbes af Aarhus Kommune og udnyttes til at føre kommunens strategi ”En del af løsningen” ud i livet, hvor det fremgår ”at vi (Aarhus Kommune) mangler arealer at plante skov på.”
Det fremgår ligeledes at ” Skovrejsning er en central del af de samlede løsninger for både grundvandsbeskyttelse, CO2-reduktion, biodiversitet og klimatilpasning. Derfor vil vi have 8.000 hektar skov i 2030”
Skovrejsning i Skæring vil jeg og helt sikkert mange andre Skæring-boere hilse velkomment. Det vil have stor rekreative værdi for områdets beboere, motionister, institutioner m.m. samt støtte og udvikle en natur og biodiversitet under stort pres.
I budgetforliget 2023 er der afsat 35 mio. til en jordfond til strategiske opkøb af jord til eksempelvis skovrejsning, så måske kan pengene findes der til at udvide vådområder, plante skov m.m.?
I ”Et grønnere Århus” fra 2020 er kommunens ambition at være ”en grøn, naturrig kommune med høj biodiversitet” og ”mere og bedre natur i det åbne land”.
Disse ambitioner kan indfries i netop det område, som Tækker nu for anden gang – mod lokalbefolkningens ønsker – foreslår bebygget.
Så én gang for alle – nej tak til massiv bebyggelse af vores naturarealer i Skæring, ja tak til mere natur og biodiversitet til gavn for dyr, klima og os der bor her.
PS: Jeg er ikke lodsejer og har således ikke økonomiske interesser i opkøb af landbrugsarealerne.
Planstrategi 2023 fastlægger den overordnede strategi for den fysiske udvikling i Aarhus og sætter rammen for arbejdet med kommuneplanen i indeværende byrådsperiode.
Kommuneplanen er den overordnede plan for Aarhus' fysiske udvikling; Hvor og hvordan skal byen udvikles og hvordan vi vægter hensyn til mennesker, natur, landskab, kultur, erhverv og økonomi?