Egå Møllevej - ”kystnær zone” og "Det grønne Danmarkskort"
I forbindelse med den seneste høringsrunde, og nu også denne, har flere henvendt sig til mig, og peget på, at "kystnær zone" og "det grønne Danmarkskort" kan være en forhindring for projektet Egå Møllevej - og derfor ikke skulle kunne indgå i den nye kommuneplanlægning. For at sikre en korrekt og dybdegående forståelse af disse emner, har jeg søgt rådgivning fra juridiske eksperter inden for området. Jeg bad dem om at klargøre den gældende lovgivning og give en nærmere forklaring på de nævnte begreber. Herunder præsenterer jeg resultaterne fra vores dialog:
· Det er en forkert opfattelse af begrebet ”kystnærhedszoner” og for den sags skyld bestemmelserne i Planlovens §§ 5 a og 5 b, som det refererer til, når disse bestemmelser udgives for at have karakter af at være forbudsbestemmelser. Dette er beskrevet i den vejledning til planlægning i de kystnære zoner, som blev udarbejdet i 1995 (side 7), hvor der udtales: ”Bortset fra det fortsatte stop for udlæg af nye sommerhusområder, er der ikke tale om forbudsbestemmelser”.
· Formålet med kystnærhedszonerne er at sikre og tilsigte, at zoner omkring de danske kyster blot påvirkes i mindst muligt omfang, idet man ønsker at bevare og beskytte kystområderne. I den omtalte vejledning står direkte, at ”Hensigten med loven (Planloven) er at begrænse bebyggelse og anlæg i kystområderne, specielt på de åbne kyststrækninger, til det nødvendige, og at sikre, at de anlæg, som har behov for kystnær placering, lokaliseres således, at de påvirker kystlandskabet mindst muligt”.
· Begrebet ”kystnærhedszoner” skal derfor rigtigt nok fortolkes således, at det overordnede formål med indførelsen af disse zoner har været et ønske om bevaring af natur, og skal derfor ses i sammenhæng med Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bl.a. klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen, men de skal ikke fortolkes som bestemmelser, der opstiller forbud mod at bygge og anlægge i zoner nær kysterne.
Planlovens §§ 5a og 5b håndterer beskyttelsen på den måde, at der stilles en række særlige krav til planlægningen af evt. bebyggelse og anlæg. Kravene kan være større og mindre bl.a. alt efter, hvorvidt der er tale om en reel påvirkning af kysten, og fordre at nye arealudlæg lokaliseres i størst mulig afstand fra kystlinjen og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelser (jf. lovkommentarer til §§ 5a og 5b), og det er kommunalbestyrelsen, der foretager en konkret vurdering af dette ud fra arealets beliggenhed, bebyggelsens karakter og samspillet med kystlandskabet.
Når det angår det konkrete projekt Egå Møllevej, så er det et projekt, der netop tager højde for de forhold, hensyn og krav, der måtte kunne stilles i en planlægning inden for kystnære zoner. Dels er der tale om meget grønt areal, herunder i relation til aktivering af ”grøn kile” mv., ligesom man søger en overkørsel/underkørsel til Skæring og ned mod kysten, der skaber en forbindelse imellem arealet og kysten, hvilket også er et af formålene bag reglerne.
Dernæst ligger det langt væk fra kysten (ca. 1 km), og imellem arealet og kysten er der allerede en større bybebyggelse (Skæring by) ligesom Grenåvej og trafikken på denne, ligger imellem kysten og arealet i projekt Egå Møllevej - så der er i virkeligheden nok ikke tale om nogen reel kystpåvirkning ved det pågældende projekt.
Grøn kile
Når det kommer til de forpligtelser Aarhus Kommune har til ”den rekreative kile” eller ”grøn kile” ( Plan lovens § 5j, stk. 1, nr. 3 ), som den ofte kaldes, så er det ej heller en forbudsbestemmelse, der gør, at der ikke kan laves anlæg eller lignende i det område, som må være på det pågældende ”Danmarkskort”.
Man skal her sikre at der inddragelse af sådanne arealer ikke aflukker for almen adgang men er alment tilgængelig.
I øvrigt findes lovgivning kun at gælde specifikt for hovedstadsområdet, mens man i lokal planlægning mere har henvist hertil, men Aarhus er ikke som sådan lovreguleret på dette område i Planloven.
Men det man skal gå op i er, at der er en relevant kommunal forpligtelse til at aktivere områder på den ”rekreative kile” i overensstemmelse med formået så almenheden kan opleve naturen, men i dag er det således, at det pågældende område lægger brak og på ingen måde kan fungere [HP4] som et rekreativt område.
Projektet Egå Møllevej har netop til formål at etablere en sådan rekreativ og grøn kile ud fra de intentioner, der er bag den offentlige regulering på dette område, men også af hensyn til det, der er ønskværdigt for det påtænkte projekt, hvilket fremgår af den meget udførlige beskrivelse, man kan se i projektet – herunder ikke mindst et fokuspunkt, der går på at skabe sammenhæng mellem de to sider af Grenåvej, hvor der er indtænkt ”rekreativ kile” i bindeleddet mellem de to sider, der også infrastrukturelt gør, at der skabes et rum, der bidrager både til mobilitet og sikker færden i forbindelse med Grenåvej.
Planstrategi 2023 fastlægger den overordnede strategi for den fysiske udvikling i Aarhus og sætter rammen for arbejdet med kommuneplanen i indeværende byrådsperiode.
Kommuneplanen er den overordnede plan for Aarhus' fysiske udvikling; Hvor og hvordan skal byen udvikles og hvordan vi vægter hensyn til mennesker, natur, landskab, kultur, erhverv og økonomi?