I Planstrategien er der nedenstående passus / citat, det glæder os vi til at se gennemført.

”Styrket fokus på identitet og lokalområdet Aarhus er og skal være i stadig forandring, men der er behov for, at forandringerne i højere grad sker i overensstemmelse med det enkelte lokalområde. Udviklingen skal bidrage til at styrke den lokale identitet, og lokalområdets særpræg, fysik og behov skal i endnu højere grad danne baggrund for udviklingen. Derfor skal vi arbejde for, at rammer og retninger i kommuneplanen har tydeligere afsæt i de lokale kvaliteter og forudsæt-ninger, og skaber bedre betingelser for projekter, som bidrager til den positive udvikling af området."

Kommuneplan 2017 indeholder mange formuleringer, der set fra borgernes synspunkt er positive: inddragelse i planprocesser, hensyntagen til miljøer og lignende. Årsagerne til de senere års overordentlig mange borgerprotester mod plan- og byggesager skal derfor findes et andet sted – i den praktiske anvendelse af Kommuneplan 2017. Som blandt andet viser sig i op mod 150 tillæg til kommuneplanen, hvilket er afvigelser!

Vi ser en risiko for at vi med Forslag til Planstrategi 2023 får en tilsvarende set fra borgernes side lemfældig brug af den kommende kommuneplan!

Nogle nedslagspunkter, hvor vi ser udfordringer med Planstrategi 2023
• Plan- og byggeprojekter kan forsat finde sted i områder udpeget alene til byforbedring, dog skal ”... væsentlige ændringer af højder og tætheder ske på baggrund af en sammenhængende plan-lægning og ikke på baggrund af enkeltprojekter” (side 28). Det er ikke klart, hvad ”væsentlige ændringer” betyder. Er det fra to til fire etager måske mere, eller fra en bebyggelsestæthed på 150 procent til 180 procent? Eller mere?

• Planstrategi 2023 skitserer andetsteds fire kriterier for byforbedringsprojekter med væsentlige ændringer i højder og tætheder (side 38). Det er ikke klart, om alle fire kriterier skal være opfyldt, eller om opfyldelse af ét kriterium er tilstrækkeligt. Som kriterierne fremstår, udgør de en katte-lem for kommunens imødekommelse af investorers projekter, der forudsætter rammeændringer.
Borgernes ved simpelthen ikke, hvad praksis vil bringe i lokalområdet.

• Planstrategi 2023 fortsætter den hidtidige praksis med at forudsætte befolkningstilvækst, dog nu ”kun” 4.000 personer om året. Som konsekvens heraf skal der bygges omkring 2.000 nye boliger om året. Imidlertid udgøres ca. halvdelen af befolkningstilvæksten af et fødselsoverskud, og små børn har ikke et selvstændigt boligbehov. En del af den anden halvdel udgøres af udlændinge, hvis antal svinger, og som næppe alle efterspørger boliger permanent. Altså
overdrives behovet for nye boliger fortsat. Der er grund til større realisme i planlægningens forudsætninger. - Kommunen har et stort befolknings-/boligproblem, idet børnefamilier i stigende grad fraflytter kommunen. Det problem burde prioriteres langt højere, også som et planstrategisk spørgsmål. Ligesom der p.t. er ca. 10.000 ledige lejeboliger i kommunen.

• Der lægges op til en revision af højhuspolitikken. Det er uden tvivl relevant, når man betragter de senere års voldsomme vækst i højhuse i flere dele af Aarhus ud til og uden for Ringvejen. Men det er uklart, i hvilken retning revisionen skal gå. Skal det for eksempel fortsat kunne bygges højhuse på Aarhus Ø, så den indre del af Aarhus lukkes helt ude fra oplevelsen af vand?

• Det samlede høringsmateriale fremhæver den tidlige borgerinddragelse ved udarbejdelsen af Forslaget til Planstrategi 2023. Der har været afholdt et antal møder, og forskellige dele af civilsamfundet og erhvervslivet har været inviteret. Men mødernes indhold, har været en gennem-gang af planproceduren og orientering om de tre Scenarier for Planstrategi 2023. Det første er relevant, men giver ikke mulighed for dialog, dvs. inddragelse af mødedeltagerne. Det andet var ikke uinteressant, men har nu vist sig ikke at spille nogen direkte rolle i Forslag til Planstrategi 2023. Konklusionen er, at der er brugt rigtig megen tid på materiale og fremlæggelse, der har været uden betydning for situationen nu: høring af et forslag, der ikke tidligere har været debat om. Det kan og skal gøres bedre, hvis vi skal opfatte kommunen som en troværdig, ligeværdig og interesseret samarbejdspartner – vi ønsker reel borgerinddragelse.

• Endelig skal forslagets bemærkninger om styrkelse af ”... den demokratiske samtale” bemærkes (side 14). Med udgangspunkt i ovenstående kritik må vi konstatere, at den demokratiske samtale ikke har præget tilblivelsen af forslaget. ”Samtale” her forstået som muligheden for at udveksle synspunkter om både overordnede og mere specifikke emner for at komme frem mod et
forslag, der også afspejler borgernes synspunkter. Vi har i den grad savnet den ”... ny(e) Aarhus-model for borgerinddragelse...” (side 14) – for slet ikke at tale om en praktisk og konkret anvendelse af Samarbejdsaftalen mellem Aarhus Kommune og fællesrådene.

• De værste konsekvenser af Helhedsplan Randersvej er tilsyneladende afværget efter i første runde 612 stort set negative høringssvar (det største antal høringssvar i mange år bortset fra havneudvidelsen) og 177 heraf 175 negative høringssvar i anden runde, der netop er afsluttet den 11. august.
• Vi bemærker med tilfredshed, at der på side 15 står: ”Øget fokus på udvikling i oplandet fremfor fortætning af Midtbyen.” Det er blot ikke lige det, som vi har kunnet se i den senere tid.

• Flere steder står der omtalt fritidsaktiviteter, men ikke noget konkret. Sporten er altid efter vores opfattelse blevet stedmoderligt behandlet, selvom den netop har en enorm betydning lokalt. Dette er for os uforståeligt.

• Ordet ’kultur’ har vi næsten ikke kunnet finde! Der står trods alt ” Planlægning med udgangspunkt i stærke og bæredygtige lokalsamfund, så muligheder og begrænsninger tydeliggøres. Planlægning med udgangspunkt i lokalområdets identitet og eksisterende kvaliteter”.
Sport og fritid, ja kultur, er vel væsentligt for et lokalområdes identitet? Først på side 38 står der noget om kultur: ”Projektet bidrager med funktioner, som området har underskud af, f.eks. fritids- og kulturtilbud, særlige boligtyper og ejerformer eller grønne områder.”

Vi synes, at kulturområdet er meget centralt i forståelsen af en ønsket fremtid. Det er selvfølgelig svært at konkretisere på området, men der er desværre i Planstrategi 2023 heller ikke gjort et forsøg!