Det har været en underlig oplevelse at læse den nye Helhedsplan Randersvej. Som jo nu fokuserer mest på selve Randersvej og meget nærliggende områder. Tak for det.
Den er rigtig flot skrevet med nydelig layout. Og der er alle de rigtige ambitioner, som ingen kan være uenige i: en pænere indfaldsvej til centrum, et sammenhængende og attraktivt byområde, trygge byrum osv.
Når bl.a. disse tanker skal konkretiseres, bliver der i Helhedsplanen f.eks. brugt at opdele området i grønne og blå områder, som er udtryk, der skal skabe tiltag til sikring af rekreative og fremtidssikrede løsninger. Og man bruger udtrykket Stationsnærhedsprincippet, hvor Letbanens stoppesteder skal være attraktive byrum, urbane knudepunkter.
Problemet for beboerne er, at det alt sammen lyder uvirkeligt. Specielt når det referencefoto, der er vedlagt for at illustrere en sådan plads, er fra en plads i København, hvor der absolut ikke er en Letbane, der skærer hele pladsen over.
Fremskrivninger har betydet, at der forventelig flytter 4.000 mennesker til Aarhus hvert år. Det er et tal, som mange er skeptiske overfor. Men i den tidligere Helhedsplan Randersvej og i den nuværende er det intentionen, at der skal bygges boliger i store mængder i selve Aarhus. Dette har efter min mening som konsekvens, at de herlighedsværdier, som er så fint udtrykt i Helhedsplanen, forsvinder.
De boliger, som man påtænker skal bygges, skal ligge lige ud til Randersvej. På Christiansbjerg-siden er der bygget ejendomme, hvor beboerne kan se på de mange tusinde biler, der suser forbi konstant. Udseendet af disse ejendomme har nok ikke en æstetisk værdi, der udstråler nogen af de værdier, der så fint bliver præsenteret i helhedsplanen. Der står i helhedsplanen, at ’ny bebyggelse skal være af høj arkitektonisk værdi….’
Med tanke på de byggetilladelser, der er givet på Christiansbjerg-siden, Nordbjerget og Unity Aarhus, er man skeptisk overfor den faktiske gennemførelse af disse idealer!
Store bygninger langs Randersvej skal bruges til at skærme for støj ind til de bagvedliggende områder. Man bruger således mennesker som støjværn. Helt skævt fremstår det, når man ser på en vedlagt tegning, hvor der på ejendommene er placeret altaner! Det har man faktisk allerede gjort på det nye byggeri på Ringvejen. Der er INGEN, der bruger disse altaner – selv under hedebølgen!
Aarhus Kommune bør respektere de støjgrænser, der er meldt ud fra Miljøstyrelsen.
I starten af 1900-tallet var det fint at bo tæt på vejen, hvor man kunne følge hestevogne og måske en bil en gang imellem. Men ikke i dag!
De påtænkte byggehøjder fremgår heller ikke tydeligt af planen. Hvor højt må der bygges? Det har jo betydning for naboerne mht. skygge og indblik osv. Hvorfor skal der tillades en ekstra etage i knudepunkterne i forhold til omgivelserne? Hvorfor hedder det i planen 4 etager og udnyttet tagetage, hvor det vil fornemheds skyld være lettere at kalde det 5 etager? Det bliver lagt op til, at byggeri ikke må være højere end omgivelsernes byggeri undtagen i de store kryds. Men bliver det overholdt? På Rødkløvervej/Jordbrovej blev byggeriet alligevel en etage højere end beboerne havde forventet.
I Helhedsplanen kan man også se, at der opereres med en ’byport’. Når der på beboermøder er blevet spurgt til en sådan på Riisvangen-siden, blev det afvist. Men det er altså kommet med nu. Hvor højt påtænkes disse to tårne på hver side af Randersvej at skulle blive?
Alle ejendomme skal forventelig privatfinansieres. Vi har på Randersvej for nylig set et højhus skyde op, som fuldstændig mangler æstetisk værdi, og som dominerer omgivelserne. Der skal bo 600 mennesker. Det er mange mennesker.
At bygge højere er et meget dårligt udgangspunkt for at lave en god by. Og det vil heller ikke være attraktivt at flytte ind i lejligheder med udsigt over Randersvej. Når der flytter mange flere mennesker til et område, vil området uomgængeligt blive forandret.
Kunne man forestille sig, at området også bliver fyldt op med grønne områder/byparker og sportsfaciliteter? I et afsnit af Helhedsplanen bliver der kort omtalt ’Aktiviter og bevægelse’. Man skal ’i første omgang sikre en bevarelse og opgradering af de nuværende idræts- og fritidsarealer indenfor helhedsplanens område’. Man ønsker flere beboere i kvarteret, men man udbygger ikke faciliteterne. Når der flytter flere mennesker til et område, kommer der et øget pres på daginstitutioner, skoler osv. Og altså også idrætsfaciliteter. Det nytter ikke noget at sende disse mennesker til en anden bydel, når man kunne have planlagt sig ud af det på forhånd. Ellers bliver det en typisk Aarhus-historie!
Det er dejligt, at der bliver mere eller måske mindre lovet udbygning på Katrinebjergskolen og ved Christiansbjerg I.F. og Nr. Boulevard. Hvornår sker det? Er Sport & Fritid indforstået med, at det sker i takt med tilstrømningen af flere beboere?
Der er naturligvis ikke plads til en fodboldbane langs Randersvej, men et forslag kunne være, at der blev opført en idræts- og aktivitetshal langs Randersvej, så områdets beboere får en tidssvarende hal og samlingssted. Den vil samtidig kunne være centrum for netop byrum og der kunne placeres indkøbsmuligheder. Det er ikke nok at udvikle et område og oprette små pladser, hvor der er intensiv trafik. Den moderne arkitekt planlægger ud fra livstilsprogrammering med legeplads, boldbane, eventplads, træningsfacilitet osv.
Og det vil være flot at se på, når man kører på Randersvej!

Under alle omstændigheder kræver det gode tilkørselsforhold. Dette kan ske parallelt med Randersvej og ikke gennem de bagvedliggende gader. Hvordan dette konkret kan ske på en god måde, ved jeg ikke. Parkeringsproblemerne vil blive større, jo flere beboere. Dette vil give en øget trafikmæssig belastning i villakvarteret.
Og man kræver større skønhed og kvalitet. Ellers kan man ikke tale om bæredygtighed som holdbarhed. Kvaliteten skal være der fra starten af byggeriet! Og skønheden er nødvendig for det gode liv (Citat arkitekt Signe Winther Beilman).
I området ønsker vi ikke højt byggeri, da det vil ødelægge det gode liv for de bagvedliggende beboere. Vi ønsker ikke en voldsom fortætning og slet ikke, hvis det ikke følges op af en udbygning af faciliteter – herunder sport, kunst og grønne områder - som naturligt skal være at finde i gode boligkvarterer. Forvaltningen har et ansvar for, hvorledes vores område ser ud også om 50 og 100 år. Lad ikke fremtiden blive ødelagt af kortsigtede (økonomiske) interesser!