Jeg siger NEJ tak til helhedsplanen om Randersvej. Helplanen er præget af et sprog, der i luftige, ukonkrete og løjerlige konstruktioner (f.eks. “bylivsfremmende funktioner” og “lommeparker”) angiver en potentiel fremtid for mit boligområde.

De sproglige tåger gør mig nervøs for, hvilke konkrete projekter, der kan opstå med afsæt i helhedsplanen. Det mindste man kan forlange er utvetydige garantier for at villakvartererne omkring Randersvej ikke bliver ofre for spekulanters grådige hærgen. Mit hjem er ikke kun mursten, men også leved liv, minder og tryghed. Byudviklingen omkring Randersvej skal ikke tegnes af fortætning og vækst, men derimod af en kreativ og miljøbevidst udnyttelse af de tomme grunde ud til vejen i et tæt samarbejde med de nærmeste beboere.