At helhedsplan for Randersvej er justeret i forhold til den oprindelige udgave er langt hen ad vejen udmærket. Særligt er det positivt, at området for omdannelse og fortætning er blevet markant mindre. Jeg kunne slet ikke bakke op om den oprindelige plan men kan desværre heller ikke bakke op om den nye, fordi der stadig er en hel del, som virker aldeles uambitiøst og ude af trit med de tendenser indenfor byudvikling, som finder indpas andre steder i verden fx:

• Renovering i stedet for nedrivning og nybyggeri. Altså: At man bevarer alle bygninger og grønne områder inkl. haver, der ikke er absolut udtjente. Det gør man bl.a. fordi, det er det mest bæredygtige.

• God plads til grønt. Ikke bare i form af ”lommeparker”, få meter kantzoner og det grønt, som beboere i nye lejligheder måske selv vil etablere på deres altaner.

• At man sørger for at sikre lys, læ og begrænsning af støj i videst muligt omfang til gavn for beboeres og andre brugeres helbred og generelle trivsel.

Helt konkret er der fire forhold i helhedsplanen, som jeg er imod fordi, de IKKE er i overensstemmelse med og IKKE kan forenes med ovenstående. De handler om 1. Nedrivning, 2. Bygningshøjde, 3. Bebyggelsesprocent og 4. Trafikgener:

1. NEDRIVNING og ødelæggelse af funktionsduelige bygninger og udearealer:
Helhedsplanen giver stadig mulighed for, at funktionsduelige boliger kan rives ned og grønne arealer kan graves op og erstattes af nyt byggeri i stort omfang. Det er ubetinget mere bæredygtigt at bevare, renovere og evt. bygge til.

Og det er klart mere fair overfor alle os, der bor i området og også gerne vil gøre det i fremtiden. Den usikkerhed, potentielle nabosplid og uretfærdighed, som det giver at åbne op for nedrivning af menneskers boliger er noget møg for langt de fleste andre end byudviklere og de få, der gerne vil og kan sælge deres huse til overpris.

2. BYGNINGSHØJDE:
Efter min mening er det en virkelig dårlig idé at bygge i fem etagers højde (inkl. udnyttet tagetage) i det område, helhedsplanen dækker. Stort set alle andre bygninger ud til Randersvej er max fire etager inkl. udnyttet tagetage. Og jo højere jo værre. Ikke nødvendigvis ud fra et æstetisk synspunkt, men fordi skyggegenerne øges med bygningshøjden.

Der bør være en maksimal bygningshøjde på tre etager inkl. udnyttet tagetage og optrapningsprincippet bør være et MUST, der under INGEN omstændigheder kan fraviges. OG der bør fastlægges et ufravigeligt princip om god afstand (naturligvis i meter, så man har noget konkret at forholde sig til) mellem bygninger, som sikrer optimale lysforhold for beboerne i kvarteret.

3. BEBYGGELSESPROCENT:
Overalt i Aarhus er der eksempler på, at bebyggelsesprocenten øges markant, hvorved den plads, der levnes til grønne (og ”blå”) arealer indskrænkes. Og det i en grad, som i manges øjne gør byen mindre og mindre attraktiv. Dem, der færdes og af nød må bo nederst i disse urbane sten- og betonlandskaber, må nøjes med meget lidt lys, frisk luft og plads bl.a. til forskellige rekreative formål.

De ubebyggede grunde og dem med parkeringspladser og butikker ud mod Randersvej kunne sagtens være kønnere. Men lad dog være med at plastre dem til med en alt for høj bebyggelsesprocent. På Nordbjergarealet er bebyggelsesprocenten 150. Det er alt for meget.

Når vi nu har chancen for at omdanne arealerne ud mod Randersvej til et sted, hvor der er rart at være, hvorfor så ikke gøre det. Et sted, hvor områdets beboere og besøgende kan opholde sig uden for meget vejstøj. Det vil kræve, at der etableres støjabsorbanter langs den meget støjende Randersvej, eller evt. bygninger, som kan anvendes til erhverv. Det vil være uetisk og negativt for CO2-regnskabet at bygge boliger klos op ad så trafikeret en vej som Randersvej. Ja, man kan støjisolere. Men støjisolerende ruder forringer lyskvaliteten og klimaanlæg som alternativ til udluftning øger energiforbruget til ulempe for miljøet.

4. TRAFIKGENER:
Det er et rungende ubesvaret spørgsmål, hvad helhedsplanen vil kunne komme til at betyde for trafikken i Riisvangen. Hvor meget vil trafikken øges på de små veje i området? Hvor skal folk parkere? Hvad vil den øgede trafikmængde, som naturligvis vil komme, betyde for vores børns og andres sikkerhed, støjniveauet, luftkvaliteten mv.? Jeg er med på, at der pt må være en usikkerhedsmargin. Men det er efter min mening en mangel i helhedsplanen, at den slet ikke forholder sig kvalificeret til trafikforhold.