Der er allerede fremført vigtige og vægtige argumenter imod nedrivning af villaer i Riisvangen. Jeg har selv har fremsendt såvel høringssvar i forrige runde, samt åbent brev til Borgmester og Rådmand.

Det medgives, at der er blevet hørt på de første høringssvar fra områdets beboere, men vi møder stadig en arrogance fra Forvaltningens side, som giver tanker på de værste TV-udsendelser om borgere, der rammer hovedet mod en mur fra myndighedernes side.

Processen
Der tales om borgerinddragelse som et helligt princip. Vi oplever, at der er indtænkt flere benspænd for at minimere muligheder for at få deltagelse / protester fra områdets beboere.
Borgermøde, som blev flyttet til Gellerup. Lagt på et tidspunkt, hvor børnefamilier ikke nemt kunne deltage. Og nu en frist for svar i nyeste høringsrunde umiddelbart efter ferietid, hvor opmærksomhed på høringsfrist måske er mindst, og hvor aktiviteter på arbejdspladser vanligt kræver stor indsats, og dermed mindre overskud til at afgive høringssvar.

På ovennævnte borgermøde bad vi om, at Forvaltningens oplæg ikke skulle være så lange som ved tidligere møder, så der kunne blive mere tid til at deltagere kunne blive hørt (læs: Borgerinddragelse). Der blev lovet kortere indlæg, men ikke leveret. Ligeledes blev der givet urimeligt lange og irrelevante svar, som også tog tiden fra deltagernes taletid. Særdeles utilfredsstillende!
Endnu et eksempel på den arrogance, Forvaltningen udviser.

Skrivebordsarbejde
Svarene belyste samtidig et totalt fravær af kendskab til områdets beskaffenhed. Det kan forklare den katastrofale mangel på indsigt i, hvordan der på noget, der ligner fornuft ved de planer, der ligger på skrivebordet. For det er helt tydeligt skrivebordsarbejde.

Hvis planchefen m.fl. ville tage sig den tid, der ville være klædeligt, til at undersøge området, tænker jeg, der kunne indtræde en smule mere fornuft i planerne.

Vi ønsker ikke at være ofre for de ambitioner, der måtte herske i forhold til eftermæle og CV.

Områdets kvaliteter
Vores område er ikke til for at imødekomme sådanne intentioner.
Her er fællesskaber, her er grønt, her er sammenhold på kryds og tværs, gensidig hjælp på mange niveauer, aktiviteter, som binder kvarterets beboere sammen – alt det, der efterlyses og postuleres tilstræbt i helhedsplanen.
Men den vil rive mere fra hinanden, end den vil kunne tilbyde.

Trafik
Vi har tidligere fremført de store trafikale udfordringer, der vil være ved en intensivering af beboerantal.
Og nej, letbanen kan ikke løse de problemer. Langt fra alle arbejder eller færdes langs letbanens rute, så bilen vil være et valg for mange. Ikke mindst for de børnefamilier, I postulerer vil bo i de delevenlige 3ére, der påtænkes bygget. Daginstitutioner ligger ikke ved letbanen. Og børnefamilier har, som I ved, travlt. Har ikke tid til at fragte sig på anden vis, end med bil. Og børnefamilier vil have en have, hvor deres børn kan lege.

Parkering
Parkeringsforholdene er allerede nu meget pressede. Og en plads i en P-kælder (som forventeligt bliver etableret i forbindelse med højhusbyggeri) koster dyrt, hvorfor de nye beboere må forventes at gøre, som det ses andre steder i byen, fx omkring Nordbjerg, nemlig at parkere på vore i forvejen belastede smalle veje.

Støj
Støj er en anden stor gene, som alle er klar over vil belaste området. Og det belaster mennesker, som bor i den. Vi bliver syge af det.

Skyggefald
Vi kan stadig ikke få svar på, hvor stor ”en vis afstand” er, når det gælder afstand i forhold til nedtrapning af byggehøjde, relateret til eksisterende byggeri. Er den afstand, Bakkevængets bredde har, nok til at nedtrapning af byggehøjde sættes ud af kraft?
På Fællesrådets spørgsmål om samme på møde med Rådmand og planchef 1.2.23, svarede planchefen:
”Det kan vi ikke sige. Kommunen vil ikke bindes på hænder og fødder”
En arrogance, som er gennemgående i hele processen.

Jeg må henlede planchefens opmærksomhed på, at vi, som beboere i kvarteret er bundet på hænder og fødder!!!

Og vi må i den forbindelse på det kraftigste protestere mod skyggefald fra højt byggeri.

Tomme boliger
Siden seneste høringsrunde og tilhørende svar, er der fremkommet tal på, hvor mange tomme boliger, der er i Aarhus pt.: 10.000 tomme lejligheder.
Heraf er hver tredje ledig i Nordbjerg. Altså lige overfor det, der – ifølge helhedsplanen – skal bygges på østsiden af Randersvej.
Byggeri, som er ødelæggende for Riisvangen, som ovenikøbet potentielt skal stå delvist tomt.

Mette Frederiksen ville nok have brugt vedingen ”Vi skal bygge klogt”
Ja tak til det.

Det handler for os i kvarteret om livskvalitet. Det er ikke et argument, der trænger igennem. Det bør det.

Jeg tør ikke sige, hvilke argumenter, der blev lyttet til i forhold til byggeriets relativt lave højde ved Vestre Strandalle/Agerbæksvej. Men vores er sikkert de samme.



Vi ønsker, som de, maksimum 3 etager, incl. udnyttet tagetage!

Endelig vil jeg fremhæve et tidligere indlæg om områdets særlige beskaffenhed fra forrige høringsrunde:
(Se nedenfor)

Venlige hilsner
Annie Beck
Nordvestpassagen 86



“Arkitekturen i området er præget af, at det oprindelige "Forslag til en haveby beliggende mellem Risskov og Skovvangen", tegnet af Axel Johannes Høeg-Hansen i 1917, bygger på drømmen om bedre boliger til mennesker. Riisvangen er designet som en haveby, hvor hvert hus har en forhave – etableret som en prydhave, ofte med frugttræer og blomster – og en baghave, typisk etableret som en nyttehave.
Høeg-Hansen er en rigtig Aarhus-arkitekt. For han stod bag blandt andet Aarhus Stadion (1920), Aarhus Kunstbygning (1917), de karakteristiske gule boligkarréer i Park Allé og ved Banegårdspladsen (1920'erne) og Aarhus Amtssygehus (1935).
Navnet Riisvangen kan spores tilbage til et byrådsmøde 28. maj 1936, hvor politikerne vedtog at udstykke grundene i første del af Riisvangen. På mødet blev også besluttet, at Riisvangen skulle skabes ud fra Høeg-Hansens forslag, og at ”Byggehøjden maa ikke overskride 2 selvstændige Beboelseslag.” At bygge højt og tæt er derfor stik imod områdets historiske DNA.
Det er nu, byens politikere skal finde modet til at takke nej til de udviklere, der vil tjene på at rive bydelen ned. For det går stik imod byens målsætning om at være bæredygtig. Og det går stik imod det fællesskab, der allerede eksisterer. Og det er jo netop, hvad byens målsætning er: Mere bæredygtighed og stærke lokalsamfund, ikke mindre.“