Gå til hovedindhold
Helhedsplanen for Randersvej

Nej til etagebyggeri/helhedsplan Randersvej

NEJ til helhedsplanen!
Det er fuldstændig uacceptabelt at en lille gruppe kommunal politikere, uden større viden og kendskab til et attraktivt villaområde i Aarhus N, kan foreslå en så radikal ændring af et ellers velfungerende boligområde.
I startede med at ville tillade 6 etager plus tagetage, hvilket er fuldstændig vanvittigt. Når man kører op ad Randersvej, vil man hurtigt kunne konstatere at de højeste etagebygninger i dag udgør 3 etager. I ønsker at lave denne helhedsplan for at skabe en bedre synergi i området og derfor mener jeg bestemt også i bør tænke arkitektonisk ind i denne sammenhæng. og derfor MAX 3 etager, med en klar beskrivelse af højdenedtrapning mod villaerne som nærmeste nabo.
Det er uacceptabelt at villaejere som i sin tid har købt deres drømmebolig, nu kan ende med at have en grund som er i skygge hele dagen pga. etagebyggeri.
Parkeringsforhold: Det blev oplyst, at der ikke vil blive etableret et tilsvarende antal parkeringspladser, som det antal lejemål der tænkes bebygget. Da I vil have folk til at bruge letbanen og cykel. Men der er jo også folk som skal andre steder end blot op og ned ad Randersvej. Så den tanke er helt utopi!
Kigger man i dag rundt i byen er der enormt mangel på parkering senest nede i Skovbrynet, hvor beboerne nu holder i villakvartererne omkring. Dette er ikke acceptabelt eftersom kommunen også vil til at privatisere mange kommunale veje.
På jeres sidste orienteringsmøde i Brabrand, kom det også frem at man ville gøre det attraktivt at skulle opholde sig via letbanen. Hvem vil sidde på Randersvej og drikke kaffe? INGEN.
Det harmoniserer ikke med den tanke man har for byen om at være bæredygtig og grøn, at man vil nedlægge de gamle charmerende villahaver til trods for kedeligt etagebyggeri. Der er rigeligt etagebyggeri i Aarhus og som samtidig ikke kan lejes ud. Der er 10.000 ledige lejemål.
Det er et unikt og attraktivt villakvarter og det skal bibeholdes. Helhedsplanen bør handle om at forskønne Randersvej, men ikke fjerne villaer og mere etagebyggeri med store skygge og trafikale gener.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Søren

Indsendt

07/08/2023 20:19

Sagsnummer

HS8034290

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H600

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00