Gå til hovedindhold
Helhedsplanen for Randersvej

Helhedsplan for Randersvej

Der er masser af ledige boliger i Århus - i skrivende stund ca. 10.000. Ledige boliger forfalder, skaber tristhed og får området til at se forladt og ensomt ud. Hvorfor bygge flere boliger, når de ikke mangler. Rettidig omhu vil være at udbygge i takt med at behovet opstår - man bør vel højest være nogle få boliger foran.
Risikoen for at bebyggelserne bliver 'svingdørs-boliger' er stor, og det vil ikke bidrage til fællesskab og miljø i området. Samtidig river man velfungerende, og nogle steder renoverede, huse ned - det er ikke særlig bæredygtigt.
Randersvej trænger til at blive opgraderet i det berørte område - det er ikke byens smukkeste indfaldsvej, men det kan gøres på mange måder. Byggeri i højden, hvor man træder direkte ud på fortov/cykelsti når man forlader sin opgang er ikke den mest attraktive.
En byfortætning kræver ikke kun boliger, men også behov for plads i daginstitutioner, skoler og idrætsfaciliteter. Vi mangler at se planen for, hvordan der sikres et fornuftigt grundlag for, at de nyopførte boliger kan huse familier, og ikke kun unge mennesker/studerende, som må forventes at flytte fra området igen, og dermed bidrage til ovennævnte 'svingdørs' oplevelse.
En af grundene til at planen ønskes vedtaget er, at kommunen ønsker at optimere brugen af den offentlige transport - særligt letbanen.
Stabiliteten i den offentlige transport i DK er sjældent i top, og letbanen har da også glimret med sine udfald igennem de år den har eksisteret. Det betyder, at beboerne i de nye byggerier vil medbringe biler, som kræver parkering og plads at køre på.
På nuværende tidspunkt er den vestlige del af Nordvestpassagen, samt den mindre veje i området allerede plastret til med parkerede biler, og det vil kun blive værre.
Så Århus kommune - tænk jer om
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

anne munck

Indsendt

08/08/2023 13:24

Sagsnummer

HS0742170

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H600

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00