Helhedsplanen for Randersvej
NEJ TIL HELHEDSPLANEN FOR RANDERSVEJ !!!
Hvor meget skal man finde sig i..??
NEJ...til Århus Kommunes Helhedsplan; Randersvej…
Et gammelt ordsprog siger at: Hvis man falder i søvn i et demokrati - så risikerer man at vågne i et diktatur.... Dette er ved at ske i øjeblikket !!!
Der er ingen tvivl om at Randersvej er én af byens mest trafikerede
veje og dermed én af byens vigtigste.
Jeg sammenligner Randersvej med en kæmpe ”Aorta-hovedpulsåre”,
der dagligt forsyner Århus med en masse (læs for mange !) biler, lastbiler,
busser etc.. etc..
For at afklare de trafikale problemer – har Århus kommune for nogle år
siden foretaget en ”by-pass” operation til denne ”Aorta” ved, at placere letbanen
ned, midt gennem Randersvej…
Måske har dette hjulpet en smule på det ellers stærkt forhøjede "blodtryk"..?
Men letbanen har også haft sine tekniske udfordringer..
Nu rasler Århus Kommune med sablerne og fører sig frem - i tæt samarbejde
med udspekulerede arkitekter, entrepenører og byggematadorer, der anvender
u-anstændige metoder, der er på kant med loven og god opførsel.!
Planerne går ud på at ødelægge villakvarterene, der ligger op ad Randersvej !
Jeg kalder planerne for "tarvelig innovation med skyklapper på" !
Som en dødens købmand har Århus Kommune tilladt, at en af byens mest kendte
arkitekter/byplanlæggere personligt render rundt og stemmer dørklokker – i håb om,
at opkøbe sagesløse villaejeres boliger, for dernæst at rive dem ned og gøre plads for
noget hæsligt betonbyggeri, der burde gøre enhver arkitekt flov af skam..!
Dette projekt er desværre allerede lykkedes i flere tilfælde for Århus Kommune,
den føromtalte arkitekt og hans med-sammensvorne! Det kaldes aftalt spil !
Hvor er det usselt !
I ét tilfælde lykkedes det ikke at opkøbe en gammel bevaringsværdig villa til ned-
rivning – denne villa nedbrændte senere - mærkeligt nok ? Hvem tabte en tændstik
--med vilje - man foranlediges til at tro, at branden var påsat ! ! !
Og hvor var politiet og journalisterne og TV2 Østjylland ??
Planerne om at nedrive private villaer i området ud til Randersvej er dybt
problematiske. Set med mine øjne tilsidesætter Århus Kommune den private
ejendomsret. Er det en ekspropriation der er igangsat her ?
Og hvem betaler erstatningerne for værdiforringelserne af de villaer der eventuelt får lov at blive stående tilbage..?
Århus-arkitekten/byplanlæggeren går, med sine skændige metoder stik imod det decorum – altså den forventning man måtte have om anstændig adfærd når man har en høj stilling i samfundet. En forventning der normalt ville følge med et så fornemt fag som arkitekter burde beskæftige sig med !!
Jeg gad nok vide om Arkitektforeningen har en etisk rettelinje, der kunne forhindre en
sådan opførsel eller i hvert fald opsige omtalte arkitekts medlemskab af denne faglige organisation ?.?
I øjeblikket findes der 10.000 nybyggede lejligheder der står gabende tomme i Århus Kommune –så der er altså ikke spor brug for yderligere tomme kvadratmeter ned langs Randersvej !
En så voldsom forøgelse af byggeprocenten vil automatisk skabe et enormt parkeringsproblem !
Og da man ikke kan parkere langs Randersvej, så er det letteste jo at fylde op på sidegaderne, hvor der i forvejen holder en stor mængde biler.
Kort sagt – det bliver et helvede at finde parkeringspladser til de mange biler !
Århus Kommune fører sig frem med oppustede floskler om, at der skal laves
små butikker, cafeer, hvor de unge kan hænge ud og så videre og så videre.
Utroligt hvilke "kvalmende hold-kæft bolcher" man tillader at servere for at
fremme sine egne og byggematadorernes interesser..?
Randersvej og de omkringliggende gader kommer til at ligne een stor åreforkalket Aorta
med blodpropper på begge sider, hvis det lykkes for Århus Kommune at gennemføre
disse planer!
Noget af det mest uhyggelige ved denne sag er, at opleve hvorledes de ansvarlige politikere
og planlæggere og i Århus Kommune er klar til at gå på kompromis med loven og deres egen anstændighed..det er dybt rystende - een stor knytnæve direkte ned i demokratiet !!
Og det er chokerende at se, hvorledes private arkitekter og entrepenører kompromitterer
sig selv - lægger sig i selen til egen økonomiske fordel og hærger de pæne gamle villakvarterer i Århus Kommune... det er smagløst og tankeløst !
Det er på tide at Århus Kommune opgiver disse vanvittige byggeplaner og lader mennesker,
familier, unge og gamle folk fortsat leve i fred og fordragelighed i deres pæne villakvarterer!
Til venlig eftertanke
Jens Th Stenz
Århus
Download høringssvar som pdf