Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplanen for Randersvej

Er der modige og visionære politikere tilstede?

Nu er der igen skrevet en utopisk drøm (helhedsplan) om en forskønnelse af Randersvej. Her får man som læser dog hurtigt en fornemmelse af at denne forskønnelse primært fokuserer på bygning af flere (unødvendige) boligbyggerier, som bare vil lave Randersvej til en lang beton vindtunnel.
Det angives i helhedsplanen at bebyggelse vil følge Randersvejens nuværende udseende og dermed en højde på 4+1 etager, men kun i det allernyeste byggeri findes denne højde – resten er altså kun 3+1 etager. Men ak, det giver selvfølgelig mere i kommunekassen, hvis I kan få den ekstra etage med.

Derudover så håber jeg virkelig at sætningen ”i krydsene ud til Ringgaden og Ringvejen kan tillades høje huse, som markerer indgangen til området” (margen på side 22) er en irrelevant bisætning og ikke noget som bevidst er sneget ind i helhedsplanen. Der er intet sted i oversigtsplanen på side 21 angivet muligheden for høje huse ved ringvejskrydset, og det vil være direkte misinformation og udemokratisk at tillade højthusbyggeri grundet den korte benævnelse i en helhedsplan.
Aarhus kommune har allerede skabt øjebæet ”Unity” til gene får alle i det meste af Aarhus og tilsyneladende også i 7 kommuner rundt om Aarhus inklusiv Samsø(!!!) – stop nu bare der. Jeg håber at jeg fejlfortolker information, og en evt. (u-visionær) bebyggelse følger reglen om 3+1 etager, for der er ikke behov for mere.

Hvad med at prøve at være modige, vær visionære, vær stolte af det I skaber?

I stedet for at sælge ud til højest bydende, så vær de første i meget lang tid, som skaber nye grønne områder for Aarhus’ borgere.
Skab en grøn korridor og park på den østlige del af Randersvej (hvor muligt). Skab et rum hvor man kan vente på letbanen, et grønt rum som både bløde og hårde trafikanter kan nyde glæde af – giv besøgende en smuk entre til Aarhus. Undgå den forfærdelige vision om at bebygge Randersvej på begge side og omkranse trafikanterne i en væg af beton, som ender som en vindtunnel, hvor ingen har lyst til at opholde sig.
Skab et eftermæle I kan være stolte af. Red Randersvej… og som Frank og Morten DD så fint og populært siger det… ”Giv os naturen tilbage”.

(Morten DD og Frank kommer sikkert gerne med forslag, hvis de bliver spurgt)
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Vibeke Bay

Indsendt

08/08/2023 21:36

Sagsnummer

HS4764158

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H600

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00