Indledningsvis vil jeg notere, at jeg er fortaler for en sammenhængende helhedsplan for vores område. Os der bor i området kan kun være tjent med, at der udarbejdes en værdiskabende overordnet plan for mål og retning for vores område. Ligeledes er det yderst positivt, at den oprindelige strategiske helhedsplan er blevet revideret markant, da den oprindelige bag præg af eklatant uvidenhed om Riisvangens særlige karakter. Den nye strategiske helhedsplan for Randersvej er langt mere gennemarbejdet og har markant færre ”varm luft” formuleringer end forgængeren. Imidlertid mangler den reviderede helhedsplan flere steder en mere præcis beskrivelse, da der fortsat er indhold, der i for høj grad kan være udlagt til fortolkning. Det er vigtigt, at helhedsplanen rettes til, for at nuværende og kommende beboere og brugere af området får størst mulig glæde af området, som den strategiske helhedsplan omhandler.

Jeg ønsker en større sikkerhed for, at der ikke bliver grundlag for udvikleres kortsynede såkaldte ”udvikling” i området, som kan medføre anlæggelse af boliger, som bliver svingdørsboliger for boliglejere/ejere, ind til noget bedre byder sig til. Beliggenheden af lejligheder ud til en af Aarhus’ mest trafikerede og støjplagede veje er selvsagt ikke attraktivt i sig selv. Derfor er det vigtigt at sikre, at der udelukkende muliggøres byggeri af høj kvalitet, så området er sikret gode, solide bygninger, der kan stå i mange år. Ifølge min overbevisning er den nuværende helhedsplan ikke præcis nok visse steder, mens den andre steder tillader for store forandringer af området. Jeg ønsker med dette høringssvar at bidrage til præciseringer af nogle forhold særligt angående krav til byggehøjde og materialer, men også åbne op for flere muligheder for anvendelse af kvadratmeterne inden for området, end det, den strategiske helhedsplan lægger op til.

RIISVANGEN - DET ER VIGTIGT AT VÆRNE OM OMRÅDET OG BEVARE DETS KVALITET

Når Rådmand Nicolaj Bang i indledningen til helhedsplanen udtrykker: På den måde freder vi villaområderne og understreger, at vi skal bevare villaerne, de smukke haver og ikke mindst den særlige stemning i området. Så synes jeg desværre ikke, at det helt er lykkes med nuværende helhedsplan. Det skyldes at det byggeri, der lægges op til langs Randersvej og tilstødende veje, vil være for indgribende og derfor afsmitte negativt på Riisvangen.

8 OPMÆRSOMHEDSPUNKTER:

1) Den høje bebyggelse, der lægges op til langs Randersvej på hele 4 etager + 1 udnyttet tagetage er det helt store problem. ”Det betyder, at der skal bygges middelhøj bebyggelse op til 4 etager med udnyttet tagetage, som randbebyggelse ud mod Randersvej, samt at bebyggelsen skal trappes op fra bagvedliggende
boligområder.” (Helhedsplanen side 20). Denne højde er helt uacceptabel, da en meget stor andel af husstandene øst for Randersvej vil blive påvirket af disse høje bygningers skyggeeffekt. Dette vil være særligt udpræget grundet hældningen i terræn og solens bane på himlen. Randersvej udgør stort set en nord-sydgående akse igennem området, hvorfor høje bygninger langs Randersvej vil være til stor gene øst herfor. For mig at se, vil det være katastrofalt at tillade mere end 3 + 1 etage på strækningen langs Randersvejs østlige side. 3 + 1 vil svare til stort set al anden etagebyggeri langs Randersvej fra Ringgade til Ringvej (undtaget Nobelparken og det nye Nordbjerg). Med 3 + 1 etage i hele det udpegede område, vil den bymæssige oplevelse af fortætning og oplevelsen af at være kommet ind til byen, blive tilgodeset. (Stategi 1 + 2 side 14).
Det bør anføres i helhedsplanen, at der maksimalt må bygges i 3 + 1 højde langs Randersvej.

2) ”Byport” ind til området i Ringvejkrydset. Her lægges der op til, at der kan bygges højere end helhedsplanen i øvrigt tillader. Det vil uden tvivl medføre store skyggeeffekter for hele Riisvangen. Unikabygningen, som er bygget nord for helhedsplanens område giver allerede skyggeside i området. ”I krydsene ud til Ringgaden og Ringvejen kan tillades høje huse, som markerer indgangen til området. (side 22). Endvidere lyder det om samme kryds: ”Byrummet skal indrettes som et aktivt mobilitetsrum, der tilbyder parkering, smidig omskiftning til andre transportformer og øget begrønning i den nordlige del af Randersvej. Ny bebyggelse med en mere urban karakter skal udformes med brede kantzoner som begrønnes, og bidrager til et imødekommende trafikrum ved Ringvejen.” (Side 19).

Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt der hentydes til, at der skal etableres et stort p-hus i krydset…? Jeg stiller mig kritisk over, at der ikke er anført maksimal etagehøjde og heller ikke planen for anvendelse af bygninger i krydset. Vi har brug for tydelig angivelse af konsekvensen af flere tilladte etagemeter. Jeg ønsker, at der bliver udarbejdet tydelige, anvisende tegninger over skyggevirkning ved opførsel af bygninger på toppen af Randersvej. Hvordan vil skyggen falde en efterårsdag og en tidlig forårsdag? Placeringen i terræn og i forhold til det bagvedliggende lavere liggende områder (øst og vest) er kritisk. Først når skyggepåvirkningen er dokumenteret, bør der træffes afgørelse om endelig tilladte etagemeter. Formålet med sådan et krav er at beskytte et velfungerende villakvarter.
Der skal udarbejdes tegninger for skyggepåvirkning ved Ringgadekrydset på begge sider af vejen i forhold til den foreslåede ”byport”. Efterfølgende skal højest tilladte etage angives i helhedsplanen.

3) Bakkevænget – her forslår helhedsplanen at den vestlige side af vejen med fordel kan erstattes af rækkehuse i 3 etager. Ideen om rækkehuse er god, men placeringen er ikke ideel. Bakkevænget bør udgå af helhedsplanens udviklingsområde. I stedet bør rækkehusene ligge ud til Randersvej i den nordlige del af helhedsplanen op mod krydset til Ringvejen. På den måde vil rækkehusene kunne udgøre en sammenhængende flade ud til den trafikerede Randersvej, og rækkehusenes baghaver vil støde op til Bakkevængets grønne matrikler. På den måde vil Bakkevænget fortsat have karakter af villavej, mens Randersvej kan bebygges med tidssvarende boliger, der er bygget med støjreducerende materialer. Rækkehuse på 3 etagemeter (ud fra princippet om optrapning på 1 etage i forhold til bagvedliggende områder) på denne placering vil have en fortrinlig udsigt over byen og/eller bugten og hele Riisvangen. Det udgøre en meget attraktiv boligplacering.
Bakkevænget udgår af helhedsplanens geografiske område og rækkehuse projekteres på den nordlige strækning af Randersvej.

4) Når den kommende bebyggelse langs Randersvej skal være støjskærm for bagvedliggende (eksisterende) boliger, så bør der være krav til, at byggematerialerne har støjreducerende kvaliteter. For at sikre, at lyden ikke kastes unødigt rundt i området. Jeg har ladet mig fortælle, at det nye Nordbjerg giver støjgener, når trafikstøj bliver ”kastet tilbage” fra Nordbjergs facader. Det skal undgås ved ny bebyggelse. Tilsvarende, hvis et eksisterende byggeri skal ombygges, bør der være krav til materialernes medvirken til dæmpning af støj. Støjafskærmning i form af støjskærm eller lignende vil også være fordelagtig.
Kræv støjreducerende nybyggeri og ved til-/ombygninger.

5) Begrønning af arealer og bygninger
Der er mange positive takter i helhedsplanen i forhold til grønne arealer skal tænkes ind. Alle har gavn af grønne områder. Blot hav i mente, at Randersvej er så støjende, at hovedparten af de grønne områder har størst anvendelsesmulighed, hvis de er placeret på bagsiden af bebyggelse i forhold til Randersvej. Det bør være et krav, at der plantes træer, som kommer alle til gode, og ikke blot små frimærker af græs eller lignende. Ligeledes er det en god ide at gøre det til et krav, at facader og evt. tage bliver beplantet med stedsegrønne planter. Måske kan de ud over den positive indvirkning på det visuelle også virke støjdæmpende, temperaturnedsættende og endog positivt på områdets CO2 forbrug.

Igen føler jeg behov for at understrege, at byggehøjden langs Randersvej ikke må overstige 3 + 1 etager. Grønt ud til Randersvej giver værdi særligt for trafikanter, der bevæger sig på Randersvej, men også for beboerne i området. Hvis der derimod tillades flere etagemeter, og der samtidig bruges meget af grunden ud mod Randersvej til grøn kantzone, for få vil disse nye bygninger blive placeret meget langt mod øst – altså tættere på det bagvedliggende Riisvangen med skygge og indkigsgener i villaområdet til følge. Men vi skal fastholde krav til beplantning langs Randersvej til gavn for alle. Lad os for alt i verden ikke få en gentagelse af Nordbjerg, hvor det grønne lader til at være helt fraværende fra byrummet.
Det skal være et krav, at er grønt i form af træer langs Randersvej, og at bygninger i et vist omfang bliver beplantet med stedsegrønne planter.

6) Idrætsfaciliteter
”Da der er tale om et, på mange måder, allerede fuldt udbygget område, er der en bevidsthed om, at det er en svær øvelse at finde egnede frie arealer til nye idrætsfaciliter.” (side 40).
Det må være et spørgsmål om prioritering. Hvorfor ikke vælge netop at prioritere idrætsfaciliteter, når der nu er "huller langs Randersvej" (Helhedsplanens side 14). Der kunne meget fint placeres nogle indendørs idrætsfaciliteter som paddel tennis eller gymnastikhal, når eksisterende byggeri mellem Stjernepladsen og Nordvestpassagen skal omdannes. Det vil være attraktivt for både områdets beboere, og for andre, der kan komme til aktiviteterne med letbanen inde fra byen/Aarhus Ø eller fra oplandet. Hele byen mangler idrætsfaciliteter, her har vi en enestående mulighed for at bygge efterspurgte aktiviteter. Disse haller kunne med fordel placeres ud til Randersvej som støjværn for bagvedliggende boligområder. Der er ikke på samme måde en etisk udfordring i at anvende en sportshal som skærmdæmning, som boliger i udgangspunktet kan være. Og hallen behøver ikke have så mange etagemeter, at den vil påvirke bagvedliggende områder med skyggedannelse og indkig. Her kunne placering tæt på Bøgegade eller Ny Tjørnegade i forbindelse med det nye torv være fordelagtig for at hindre skyggegener for beboerne. Det er klart at også idrætsfaciliteter skal leve op til førnævnte krav om begrønning.
Der bør være krav til etablering af nye idrætsfaciliteter i helhedsplanen.

7) Bytorv ved Kastaniegade
Det synes jeg tegner meget spændende med et nyt bytorv ved Kastaniegade. Det kunne helt sikkert være et løft til denne strækning med et bytorv med butikker, erhverv m.v. lidt tilbagetrukket fra Randersvej. Her er det blot vigtigt at præcisere, at der skal være krav til p-pladser til både biler, cykler og andre køretøjer under terræn. Ellers bliver det for travlt på korttids p-pladserne og i omkringliggende boligkvarterer på begge sider af Randersvej.
Krav til etablering af p-kældre under nyt byggeri i det udpegede bymæssigt udviklingsområde.

8) Cyklisternes sikkerhed
Med helhedsplanens visioner for området, som dels vil medføre flere nye beboere i området, dels flere besøgende til de nye byrum og beboere. Der vil således blive generet mere trafik i området – herunder også mere trafik på både Randersvej og de små veje i boligkvarterne. Det vil derfor være en fordel, at sikkerhed for cyklister opgraderes i hele området, og at særligt den optegnede supercykelsti på Bethesdasvej (side 31) bliver udbygget.
Krav til at der udbygges sikker færdsel for cyklister i helhedsplanens område.


AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Jeg synes, at der mange gode takter i den reviderede helhedsplan. Jeg ser frem til at der bliver en grøn og blå strategi for vores område, og det er meget positivt, at der bliver tænkt i sammenhænge, anvendelse og udtryk for hele strækningen Randersvej fra Ringgaden til Ringvejen. Der flere gode bud på anvendelse af arealer ved Ringgaden, Stjernepladsen m.v. Imidlertid virker det til, at samme arealer foreslås benyttet til flere modstridende ting. Som på p-pladsen ved Ringgaden, der både skal være grøn park, og et sted der kan bygges højhuse og kolleger i forlængelse af universitetet… Jeg tænker, at det vil være en fordel, med en præcis beskrivelse af kommende anvendelse, for alle ønsker kan næppe imødekommes. I helhedsplanen er ikke beskrevet, hvor meget aktivitet, der forventes i området, mens området gennemgår ændringer, og heller ikke, når området en gang er fuldt udbygget, og de mange nye beboere flyttet ind. Kun at det ikke forventes at kræve yderligere udbygning af skoler eller daginstitutioner (side 38). Det vil være mærkeligt, hvis byggeaktivitet og tilflytning af mange borgere, ikke vil efterlade aftryk på området eller kræve yderligere af eksisterende tilbud.

Jeg håber, at mine input vil blive noteret som input til helhedsplanen med 8 separate emner.

Emmy Sasaki Nonboe
Havrebakken 35
8200 Aarhus N