Helhedsplanen for Randersvej
Nej til etagebyggeri - ja til eksisterende boliger
Selv den reviderede helhedsplan er fyldt med luftige formuleringer og viser at de medarbejdere, der har arbejdet med planen ikke kender området og ikke lytter til de der bor i Riisvangen.
Riisvangen er et gammelt etableret område - en oase med grønne haver med gamle træer - velholdte huse til både børnefamilier, seniorer og ældre mennesker, der har levet og nydt deres hjem i årtier.
Hvorfor vil Aarhus kommune tillade at disse boliger rives ned og forvandle området til unødvendigt etagebyggeri. Hvis der skal bygges må det ikke være højere end de eksisterende boliger, ellers vil det skygge for bagvedliggende boliger.
Etagebyggeri vil afstedkomme øget pres på vejene, øget trafik og parkeringskaos.
Der står ifølge flere opgørelser særdeles mange tomme boliger i Aarhus, hvilket kunne tyde på, at der ikke er behov for at bygge flere.
Vi tilslutter os de øvrige høringssvar med samme argumenter og håber på at kommunen vil tage helhedsplanen af bordet.
Venlig hilsen John og Karin Sørensen
Download høringssvar som pdf