Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høringssvar for

NEJ til høj bebyggelse i 4 + 1 etager langs Randersvej

GENERELT
Det er dejligt, at Aarhus Kommune (AAK) vil udvikle vores i forvejen skønne Riisvangen og Christiansbjerg ud fra en helhedsplan, så udviklingen ikke kommer til at ”stritte” i alle retninger. Det er også dejligt, at rådmand Nicolaj Bang tog de indkomne høringssvar fra første runde til efterretning og skrottede det første forslag, der havde potentiale til at ødelægge hele området. Desværre er en stor del af det gamle forslag overført til det nye forslag og fremtræder samlet set som noget makværk med faktuelle fejl, selvmodsigelser og urealiserbare idéer. Tydeligvis skrevet af nogen, der ikke kender området og efterfølgende heller ikke er blevet kvalitetssikret af AAK før fremlæggelsen.

MANGLENDE DAGSLYS OG INDBLIKSGENER
Et problem ved højt byggeri er, at det skygger for solen – og dagslys i øvrigt – for de bygninger, der ligger bagved. Ligesom trafikstøj og partikelforurening er skadeligt for helbredet er mangel på et kig til himlen og dermed naturligt dagslys i tilstrækkelig mængde også sundhedsskadeligt.
Helhedsplanen fastslår, at altaner og terrasser skal vende væk fra Randersvej. Selvfølgelig skal de det, men så skal der tages hensyn til de indbliksgener, de skaber, hvis randbebyggelsen bliver for høj. Derfor bør byggehøjden højest være 2 etager + 1 udnyttet tagetage for at minimere skygge og indbliksgener.
Min egen matrikel grænser op til helhedsplanens område på østsiden af Randersvej, kun 70 meter fra Randersvej. På et tidspunkt blev der opført en bygning på 1½ etage (7,8 meter højt) sydvest for mit etplanshus ud mod Randersvej. Det kom til at betyde, at jeg fra oktober til februar ikke længere har glæde af eftermiddags- og aftensolen, da den går ned bag bygningens tag. Og det er netop i den periode, der er mest behov for dagslys. Af den grund er det beskæmmende, at der ikke er fyldestgørende skyggediagrammer i helhedsplanen og det er vigtigt, at de udarbejdes og tilføjes før byrådet skal tage stilling til den – gerne så de viser konsekvenserne ved forskellige byggehøjder (der findes PC- værktøjer, der gør det til en overkommelig opgave). Samtidig klynger jeg mig til rådmand Nicolaj Bangs udmelding i FORORD’et: ”På den måde freder vi villaområderne og understreger, at vi skal bevare villaerne, de smukke haver og ikke mindst den særlige stemning i området.”

OPTRAPNINGSPRINCIPPET
AAK ønsker: ”At nye projektområder maksimalt varierer med én etage mod eksisterende nabobebyggelse i de bagvedliggende villakvarterer”. Umiddelbart lyder det jo godt, men ved nærmere omtanke mere som elastik i metermål pga. varierende afstand mellem bygningerne, niveauforskelle i terrænet, altaner eller ej, store eller små vinduer, vinklen mellem bygningerne mv. Vi må kræve, at det som princip bliver taget seriøst og efterlevet efter hensigten.

TRAFIKSTØJ
Enhver der har været i området eller læst dB-værdierne ved, at trafikstøjen er voldsom. Bliver der bygget tæt (korridortanken) og højt vil støjen blive kastet frem og tilbage over Randersvej og videre ind i de bagvedliggende boligområder. Jo højere bygninger jo mere reflekteres lyden. Det er allerede tilfældet ved det nyopførte Nordbjerg overfor McDonalds. Derfor bør AAK kræve, at nye bygninger udføres med lydabsorberende materialer på facaden ud mod Randersvej og mod sidevejene.

KANTZONER, LOMMEPARKER, BYPARKER OG BEGRØNNING
Jeg går meget ind for begrønning og giver helhedsplanen fuldkommen ret i, at området i forvejen er karakteriseret som værende meget grønt. Men når begrønning kobles sammen med kantzoner hopper kæden af. Kantzoner til ophold langs Randersvej er spild af kostbare kvadratmeter, for der er da ingen, der vil opholde sig få meter fra en vej, der dagligt benyttes af 30.000 biler og en støjende letbane. Hvis begrønnede kantzoner i stedet for til ophold skal etableres af æstetiske årsager til glæde for de forbipasserende som en kærkommen kontrast til de ensformige strømlinede facader kunne man jo lave små grønne oaser på de to grunde AAK ejer ved Bøgegade (”vandhullet”) og mellem Randersvej og Egegade (syd for Netto). Førstnævnte kunne så passende kombineres med et regnvandsbassin og dermed styrke den blå/grønne dagsorden. Men så mister Aarhus Kommune selvfølgelig en indtægt og byudviklerne en profit, så det har AAK nok ikke mod til at føre ud i livet.
Lommeparker og byparker er nævnt mange gange og foreslået placering er vist på kort. Jeg vil blot gøre opmærksom på, at kun nogle af de områder AAK har udpeget er ejet af AAK, mens resten er i privat eje, og juraen siger, at uvedkommende ikke har adgang til disse arealer. Jeg kan som eksempel tilføje, at det også gælder for gårdrummet i Nordbjerg karréen, hvor uvedkommende ikke har adgang til gårdrummet, da det er en del af projektet og forbeholdt ejere og lejere.

TRAFIK OG PARKERING
Høj randbebyggelse med mange lejligheder vil lokalt være problematisk, da det er de små villaveje, der vil blive belastet. Helhedsplanen henviser til parkeringskældre i randbebyggelsen, men politimyndigheden vil helt sikkert ikke tillade ind- og udkørsel til parkeringskældre fra Randersvej, så trafikken skal altså ”bagom” med øget trafik på side- og parallelvejene til Randersvej til følge. Erfaringen viser, at med de nuværende prisstrukturer benyttes private parkeringskældre ikke ret meget, da bilejerne mener, de er for dyre og hellere vil lede efter en gratis ledig plads på en villavej – ofte en privat fællesvej. Derfor igen: færre nye lejligheder dvs. ikke over 3 etager totalt i ny bebyggelse for at begrænse trafik- og parkeringsproblemer.

BYCENTER
Det foreslåede område for et bycenter er i forvejen forsynet med bl.a. to dagligvarebutikker. Det fungerer fint, dog med det skår i glæden, at trafikforholdene blev noget kaotiske efter udvidelsen af Randersvej pga. busprioritering i 2011 (og senere letbanen). Især de med tiden større og større lastbiler, der ikke kan undgå at skabe farlige situationer, når de bakker ind med varer til de nævnte butikker. Heldigvis er der mig bekendt ikke sket alvorlige ulykker endnu udover væltede lygtepæle og skilte, knækkede fliser o.lign. Så vidt jeg kan se er der i helhedsplanens skitser over bycentret ved Kastaniegade overhovedet ikke tænkt på disse vitale varetransporter til butikkerne. Moderne lastbiler kræver meget plads (og behovet bliver ikke mindre med de kommende el- eller brintlastbiler).
Tankstationerne ved Randersvej er åbenbart en torn i øjet på AAK, da de udgør ”et markant brud på vejens bebyggelse” (citat slut). Ja, de er ikke kønne, men giver dog mulighed for et kig til himlen, og hvis en tankstation ikke skal ligge ved en hovedtrafikåre til/fra en storby, hvor skal den så ligge - inde i midtbyen? Og den dag der ikke længere er brug for fossile brændstoffer er der behov for ladestationer (det er der allerede). Og jo flere etageboliger, jo større bliver behovet.

AFSLUTNING
Jeg kunne fortsætte med manglende visioner for bæredygtighed, fraværet af rigtige supercykelstier, den øgede gående trafik over letbanetracheet, der på sigt nok kræver et hegn, en Park’n’Ride plads nord for Ringvejen, bedre tilgængelighed og fremkommelighed for fodgængere, flere idrætsfaciliteter, samt en bedre borgerinddragelse, hvor man ikke føler sig til grin og trådt på.
Og så lige et par citater fra Lokalplan 852, Busprioritering Randersvej mellem Stjernepladsen og Ringvejen, 2011: ”For at give lys og luft, er ny bebyggelse i lokalplanområdet udformet med vekslende højder og åbne rum mellem bebyggelserne” og for østsiden af Randersvej mellem Skovvangsvej og Kastaniegade: ”Bebyggelsen skal opføres, så den varierer mellem 1 og 3 etager”. Ja tak!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ole Munk Petersen

Indsendt

09/08/2023 22:37

Sagsnummer

HS3070240

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H600

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00