Helhedsplan for Randersvej mellem Ringgaden og Ringvejen, august 2023

Dette høringssvar er indsendt to gange, det første høringssvar blev vedhæftet som en fil.

JEG TILSLUTTER MIG HØRINGSSVARET FRA RIISVANGENS FÆLLESRÅD, august 2023 OG DE ØVRIGE, AFGIVNE HØRINGSSVAR.
Aarhus Kommune har lyttet til de mange høringssvar, der blev indsendt af bekymrede beboere til den oprindelige helhedsplan. Kommunen er interesseret i stadig at inddrage beboerne i planerne, hvilket jeg hilser velkomment og håber på et godt resultat.

HØJT ETAGEBYGGERI – FORTÆTNING AF BYGGERI
Jeg forstår ikke, at der skal bygges og bygges nye små boliger, der er i forvejen 10.000 tomme lejligheder i byen, og den reelle, årlige tilflytning er mindre end de 4.000, som kommunen postulerer. Altså er der allerede lejligheder til de næste par års tilvækst. Der er ingen grund til at nedlægge 44 boliger.
Hvis der skal bygges 200-300 nye boliger, betyder det 400-600 nye naboer med behov for transport.
Når man bygger mere og mere, betyder det også, at der skal tænkes på, planblægges og laves faciliteter til de mange mennesker, der skal bo her. Der kan være sportsfaciliteter, parker, grønne områder, børneinstitutioner, skoleudvidelse mm.
Kommunen skriver i helhedsplanen, at ”ny bebyggelse skal være af høj arkitektonisk værdi…” Se på Nordbjerg og Unity: Er det sket i virkeligheden? Næppe! - Unity mangler æstetisk værdi, det dominerer omgivelserne, og der skal bo 600 mennesker. Det er mange mennesker.
Jo højere bebyggelsesprocent, jo højere pris. I Riisvangen er grundenes bebyggelsesprocent 30, I Nordbjerg er procenten 150%!
HVOR HØJT BLIVER RANDBEBYGGELSEN OG DE BAGVEDLIGGENDE, NEDTRAPPEDE (eller optrappede) HUSE?
Det fremgår ikke af helhedsplanen. Kommunen har i en mail til Riisvangens Fællesråd i juni 2023 postuleret, at 4+1 etage (= 5 etager) er den rigtige højde for den nye randbebyggelse ud til Randersvej, fordi ”Denne højde er valgt ud fra en betragtning af, at det er en karakteristisk højde på randbebyggelsen ud til Randersvej.” – Det undrer mig, at kommunen ikke kan tælle, for bortset fra Nobelparken og Nordbjerg er randbebyggelsen langs Randersvej 3+1 etage, altså i alt 4 etager høj. Men den nye randbebyggelse må meget gerne kun være 2+1 etage (=3) høj.
Hvis der bygges højere end 4 etager, vil det få mærkbare konsekvenser for bagvedliggende, nedtrappede boliger, indtil villaerne på højst 2 etager. Der vil være mindre sollys, mere skygge og indkig til privatliv til den næste række boliger. Dette trækker ikke de bedste energier frem i et kvarter. Det er skadeligt for mennesker.
Den store randbebyggelse langs Randersvej skal bruges til at skærme for støj ind til de bagvedliggende områder. Man bruger således mennesker som støjværn. Helt skævt fremstår det, når man ser på en vedlagt tegning, hvor der på ejendommene er placeret altaner. Ingen vil bruge disse altaner, da støjen er en plage. På Ringvejen bruger ingen altanerne. Heller ikke på Randersvej længere nordpå.
Der skal være støjabsorberende bygningsoverflader for at beskytte beboernes livskvalitet og trivsel, ellers vandrer støjen rundt i byrummet. Beboerne på østsiden af Randersvej klager over ekko fra Nordbjerg, der er bygget i mursten, som ikke virker støjreducerende, tværtimod.
Kommunen kan få bygherrerne til at betale for at støjisolere nye boliger via lokalplanen. Og det gør den. Disse nye boliger bruges som støjværn for andre boliger.
Men det giver andre problemer – udover de etiske, eksempelvis med UDLUFTNING. Der skal konstant køre elektriskeudluftningsanlæg, som producerer støj og giver øget energiforbrug. Støjhæmmende vinduer hæmmer også solens naturlige farver til skade for vinterdepressionerne og humøret i almindelighed.
Det ser nu ud til, at der alligevel skal bygges BYPORTE på hjørnerne af Ringvejen/Randersvej. Det er tidligere blevet afvist. Hvor højt bliver disse to tårne på hver side af Randersvej?

STØJ - TRAFIK
Randersvej er særdeles trafikeret, pr. døgn ca. 27.000-30.000 biler og 260 letbanetog, foruden cyklister og fodgængere, som dog ikke støjer så meget. Trafikstøjen er over 75 dB, fra 68 dB til 75 dB er i praksis en fordobling af lydtrykket. VEJSTØJ ER USUNDT OG HAR ALVORLIGE, SUNDHEDSMæSSIGE KONSEKVENSER, se Fællesrådets høringssvar, s.5 ff. MAN DØR FOR TIDLIGT AF TRAFIKSTØJ!
På en byvej kan den rigtige støjdæmpende asfalttype reducere støjen med 2-3 dB, men efter nogle år er asfalten så slidt, at støjniveauet igen forhøjes;
en støjskærm har potentialet til at reducere støjen med 10-18 dB.
Det er byvejene, der udsætter langt flest mennesker for sundhedsskadelig støj – ikke motorvejene. Men landets andenstørste kommunen kan ikke rigtig gøre noget for de eksisterende boliger – på grund af en dum kommunalfuldmagt.
Det at bygge nye boliger og opholdsarealer i støjplagede omgivelser er en ganske alvorlig sag. Men det er også en alvorlig sag, hvis man som kommune ikke vil afhjælpe støj ved boliger på eksisterende veje.
På trods af det foreslår kommunen i den nye helhedsplan for Randersvej 200-300 nye boliger, øget ophold på letbanestationerne, kantzoner, byrum og et torv ud til vejen.
I Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje, 2017, står i afsnit ”Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområder”: ”Der bør aldrig planlægges for boliger eller støjfølsom anvendelse iøvrigt, hvor støjniveauet er højere end 68 dB.”
Med undren igen viser det, hvor kækt Aarhus Kommune først har ønsket at fortætte trafikken på få udvalgte veje, herunder Randersvej, og derefter lavet en strategi med vækstakser og boligfortætning langs den mest plagede Randersvej, og blot henviser til, at den ikke kan gøre noget for de eksisterende boliger pga. kommunalfuldmagten.

KANTZONER - BYCENTERDANNELSE – BYRUM
Kantzoner er forhaven, hvor man byder gæster velkommen. Riisvangen har 40.000 gæster i døgnet!
Hvis de påtænkte kantzoner skal ligge ud til Randersvej og det nye etagebyggeri (ca. 200-300 boliger på etagerne ovenover butikker, erhverv mm. i stueetagen) bagved, betyder det, at etagebyggeriet kommer meget tæt på den næste række boliger, hvis bygningshøjde nedtrappes.
HVAD MED AT LAVE KANTZNER UDEN OPHOLDSPLADS, MED P-PLADSER SAMT OGSÅ INDGANGE TIL BUTIKKER OG BOLIGER FORAN BYCENTERDANNELSEN? Derved kan der anlægges byrum, cykelsti og fortov bagved INDEN de nedtrappede bygningers placering. Det vil give mere ro og tryghed at færdes her bagved og bedre lysindfald i den første række bygninger, der får mere afstand til det foranliggende byggeri med 3-4 etager.
Hvem kunne finde på at slå sig ned i en grøn ”oase” (byrum) ved letbanestoppene, på en café ude langs Randersvej, sidde og nyde ”stilheden” i et byrum, snakke - nok snarere råbe - med en nabo, ven eller sit barn og nyde de grønne træer, buske og beplantning op ad bygningerne? INGEN! Eller rettere: kun folk med meget nedsat hørelse og ingen lugtesans! De folk, der kører ind på en p-plads langs Randersvej, er typisk dem, der skal ind at handle, tanke brændstof på bilen eller måske spise et måltid i en restaurant, men så snart de har overstået deres formål, forsvinder de lige så hurtigt igen. De slår sig ikke ned i et byrum med p-plads lige ved siden af. De skal væk hurtigst muligt igen, måske hente børn i skole eller daginstitution, for så at køre hjem, hvor de bor, enten i udkanten af Århus eller de omkringliggende byer.
I stedet for endnu et byggeri hele vejen langs Randersvej, kunne kommunen lave byrum og beplante de grunde, som kommunen ejer, samt på de smalle grunde, der er for smalle at bebygge, samt lave regnvandsbassin længere nede.

PARKERING
HVOR SKAL BILERNE I RIISVANGEN PARKERE, NÅR DER KOMMER MERE BYGGERI?
I Riisvangen er der kommet mange flere biler til de sidste par år. Det ses tydeligt på NORDVESTPASSAGEN, hvor små lastbiler og personbiler parkerer langs vejen, så man må holde flere gange for at lade modkørende passere. De fleste biler parkeres af beboere på REGINEHØJ.
På BETHESDAVEJ parkeres i parkeringsbåsene hele døgnet, alle ugens 7 dage, dog flest om dagen. Mange folk, der arbejder længere væk, parkerer bilen her og fortsætter enten med bus, medbragt cykel eller løbehjul længere ned i byen, hvor de arbejder.
Også folk fra villavejene overfor parkerer deres biler her.
VILLAVEJENE ØST FOR BETHESDAVEJ, ISÆR LÆNGST NEDE: Her parkeres mange biler meget tæt på villaerne, så beboerne på vejene næsten ikke selv kan parkere eller komme ind eller ud i bil fra deres grund. Det er folk fra RISSKOVBRYNET, der ikke vil betale den dyre parkeringspris i parkeringskælderen for at parkere, hvor de selv bor.
Med 400-600 nye beboere i randbebyggelsen vil det unægtelig betyde flere biler med behov for parkering døgnet rundt i området. Hvor skal disse biler parkere?
Det er jo latterligt lidt med brøkdelen af parkeringspladser i forhold til antal boliger. Det kan umuligt lade sig gøre, hvis man ikke skal parkere ulovligt – og dyrt! Det er muligt, man skal benytte offentlige transportmidler, og her Letbanen, det gør mange også, men de fleste brugere af disse har alligevel en bil, som de bruger, når de ikke lige kan gå fra stoppested til der, hvor de skal hen. I weekenden kører man til familie og venner længere væk og afhængig af bil.
Ved randbebyggelsen skal der bygges parkeringskælder, der dækker behovet, men til en billig pris, så vi undgår parkering på villavejene tæt ved.