Helhedsplanen for Randersvej
Helhedsplanen Randersvej
Jeg er bekymret for den nye plan, som vil give mulighed for at støjsikre Risvangen/Christiansbjerg med høje huse langs Randersvej. Det er dejligt der tænkes i støjsikring for os der bor i området, men at andre skal udsættes for støj i lejligheder lige op ad vejen er ikke løsningen. Jeg forudser at det bliver tomme lejligheder, der får området til at virke dødt. Der er lige bygget/bygges mange lejligheder i området, og jeg kan da se at mange står tomme og der er store skilte oppe med ledige lejligheder. Så vi har da ikke boligmangel - mangler måske billige muligheder til de unge studerende! For de lejligheder der er ledige er ikke særlig billige i leje.
Jeg er også bekymret for at vi får et P-helvede på vores små veje. Efterhånden som der er skudt nye lejlighedsbyggerier op i Aarhus er områdets veje blevet fyldt op med parkerede biler. Kan bl.a. mindes da der blev bygget langs Søren Frisch vej, hvordan Åbrinken blev fyldt med parkerede biler. Kan se at omkring Nordbjerget er der også fyldt op.
Der må findes andre muligheder for støjsikring, for at passe på os der bor i området, og sikre at det bliver ved med at være et attraktivt og dejligt sted at bo for børnefamilier og os der er lidt ældre.
Mvh Dorthe Rasmussen
Download høringssvar som pdf