Helhedsplanen for Randersvej
Nej tak til helhedsplanen
Jeg er imod helhedsplanen, da jeg allerede synes, at Randersvej er blevet mørkere af højt byggeri på den ene side, og udsigterne til højt byggeri på den anden side vil kun gøre det værre. Det høje byggeri vil desuden kaste lange skygger ind i kvarteret omkring Bakkevænget/Hvedevangen/Havrebakken. Butikkers succes på Randersvej i stueniveau har jeg i øvrigt også lidt svært ved at forestille mig.
Et stort antal tilflyttere uden flere parkeringspladser vil give en masse problemer i et område, hvor det i forvejen kan være problemfyldt at zigzagge sig gennem biljunglen. (Den dag en brandbil skal igennem, kunne jeg godt være nervøs for, hvad konsekvenserne bliver ...).
Jeg synes, man skulle satse på noget ordentligt byggeri lidt længere ude af byen.
Download høringssvar som pdf