Det er glædeligt, at man har fundet ud af at revidere den oprindelige helhedsplan. Det var på tide.

Ikke desto mindre må jeg tilslutte mig Riisvangen Fællesråds grundige fact-baserede høringssvar. Og også mange af de kritikpunkter, som er skrevet i de allerede indsendte høringssvar fra bekymrede og kritiske beboere, primært hjemmehørende øst for Randersvej. Der er mange velformulerede omtaler af problematikker, som man kun kan være enige i. For der er stadig ganske mange mangler og uklarheder i den nu tilrettede helhedsplan.

Jeg vil udelukkende påpege nogle forhold omkring ”Trafikstøjproblemerne på Randersvej og mulige konsekvenser” samt noget om ”Svævestøv / partikelforurening og sundhedsrisici”.

Det vil medføre, at jeg må komme med nogle citater for at fremme forståelsen af alvoren. Det synes mig nødvendigt, da jeg finder trafikstøjproblemerne og partikelforureningen sørgelig underbelyst i den tilrettede helhedsplan. Det er muligvis tilfældigt, at der ikke gøres mere ud af disse problemer fra planlæggernes side, men det er menneskelige livsvilkår, der er tale om. Og dem kan man ikke bare skøjte arrogant hen over.


TRAFIKSTØJPROBLEMERNE PÅ RANDERSVEJ OG MULIGE KONSEKVENSER

For mange er den tilsyneladende negligering af trafikstøjproblemerne på Randersvej et stort problem. Trafikintensiteten er stor og bevirker et uacceptabelt støjniveau. Faktisk ved vi, at støjens omfang målt i decibel er blandt landets højeste. Vi ser ikke tegn på andet, end at kommunen fortsat planlægger at bruge boligbebyggelse som støjværn langs Randersvej. Og det på trods af, at der er udbredt viden om, at trafikstøj er årsag til mange sygdomme. I både danske og udenlandske undersøgelser (offentliggjort i talrige artikler i pressen og i anerkendte videnskabelige tidsskrifter) omtales risiko for f.eks. demens, tinnitus, blodprop i hjertet, slagtilfælde (altså blodprop i hjernen), type 2-diabetes, brystkræft, tinnitus, fedme / overvægt, forhøjet blodtryk og stress. WHO har advaret og anbefalet indføring af grænser for udsætning for støj.

Mette Sørensen, støjforsker på Roskilde Universitet og seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse kommer ind på dette i artiklen ”Trafikstøj fra motorveje kan give rigtigt mange helbredsproblemer” (dr.dk/nyheder, 11.04.2023)

Et par citater fra artiklen ”Forskere finder sammenhæng mellem trafikstøj og tinnitus” (SDU, 3.2.2023):

• ”Det er alarmerende, at støjen ser ud til at øge risikoen for blandt andet tinnitus, hjertekar-sygdomme og demenssygdomme.” (Jesper Hvass Schmidt, klinisk lektor ved Klinisk Institut og overlæge ved Odense Universitetshospital.)

• ”Der er brug for, at trafikstøj bliver betragtet som en helbredsrisiko, der skal tages i betragtning i forhold til byplanlægning og politiske beslutninger.” (Manuella Lech Cantuaria, ph.d. og adjunkt ved Mærsk McKinney-Møller Instituttet på SDU

Det forekommer mig besynderligt og uovervejet at planlægge beboelse, kontorfaciliteter, cafeer og erhvervs- og butiksmiljøer lige op af Randersvej. Men at det skulle være for, at kommunen skal undgå at bruge penge på at opsætte effektive støjværnstøjværn mellem Ringgaden og Ringvejen, hvor det er muligt, til gavn for helbred for beboerne langs vejen – det er nok en kættersk tanke, som ingen steder hører hjemme.

Jeg spørger mig selv, om kommunen – borgmester, byrådsmedlemmer, magistrat og rådmand for Teknik & Miljø + de involverede byplanlæggere – ikke er vidende om de problemer, som nye erhvervs- og boligbyggerier i flere etager klods op ad Randersvej kan medføre af sundhedsskader for dem, der kommer til at arbejde / bo dér. Ja, for den sags skyld alle nye erhvervs- og boligbyggerier klods op af alle byens stærkt trafikerede indfaldsveje.

Jeg kan til nød forstå, at de folkevalgte politikere ikke er vidende om de sygdomsrisici, deres beslutninger i flg. nyere videnskabelig forskning kan medføre for kommunens borgere. Men de, der arbejder med byplanlægning og -udvikling i T&M, burde under alle omstændigheder som en embedspligt vide det – og de burde sørge for, at de folkevalgte byrådsmedlemmer har fået det at vide. Hvis de ikke gør det, er det i min optik en forsømmelse.

Og hvis byrådspolitikerne har fået informationerne forelagt af deres embedsværk – hvordan kan de da fremadrettet fremture med bevidst at påføre byens borgere potentielle sundhedsskader, der kan vise sig at være livsvarige, ja – måske fatale?


SVÆVESTØV / PARTIKELFORURENING OG SUNDHEDSRISICI

Jeg synes ikke, at jeg har set / hørt ret meget om svævestøv / partikelforurening i helhedsplanen og debatten – men det skyldes muligvis min egen mangel på opmærksomhed.

I artiklen ”Flere farlige partikler i luften fra vejslid og dæk” (ing.dk, 18.2.2007) kan man læse, at allerede dengang viste en opgørelse fra DMU, at slidpartiklerne fra veje, bildæk og -bremser syntes at være ved at overhale partikler fra udstødning som den største forureningskilde fra trafikken.

Det blev f.eks. nævnt, at bremsebelægninger kan indeholde giftige tungmetaller som bly, antimon og molybdæn.

Der er vel sket forbedringer med hensyn til bilers udstødning siden da – er der også sket forbedringer med vejslid og partikler fra dækslid og bremsebelægninger?

I bogen ”Luftforurening med partikler – et sundhedsproblem” (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 2009) (som pdf: https://www2.dmu.dk/pub/mb14.pdf ) kan man på bagsiden læse:

”Luftforurening med partikler udgør et miljøproblem, der på såvel nationalt som internationalt plan har modtaget stigende opmærksomhed. Baggrunden for denne opmærksomhed er primært en række undersøgelser, som har påvist en direkte sammenhæng mellem partikelforurening i luften og en øget
sygelighed og dødelighed.

Denne bog beskriver, hvad partikler er, hvordan og hvor partikelforureningen dannes, og hvad man kan gøre for at begrænse den.

Blandt andet kan man læse om:
• de forskellige typer af partikler
• dannelse af partikler
• kilder til partikelforurening
• sundhedseffekter
• grænseværdier
• reguleringsmuligheder

Bogen indeholder den nyeste viden og er skrevet for ikke-eksperter uden at slække på den faglige kvalitet”.
Jeg formoder, at planlæggerne af den tilrettede helhedsplan for længst har læst bogen grundigt. Og dog.

Et par citater fra artiklen ”Støv fra bilers udstødning og vejslitage giver hjerneskader” (videnskab.dk, 20.4.2011):

• ”Svævestøv, der består af partikler fra bilers udstødning, afbrænding og vejslitage, ødelagde nerveceller, der har at gøre med hukommelse og indlæring hos mus.

Det forårsager også betændelse og symptomer på ældning og Alzheimers i musehjernen, og hæmmer udviklingen af hjerneceller i museunger.

Det viser en undersøgelse, hvor mus er blevet udsat for svævestøv i et laboratorium, hvor de blev eksponeret for forurenet luft i alt 150 timer over 10 uger i forsøget på at genskabe et miljø lige ved en travl motorvej.

Forskningen er lavet på det amerikanske Viterbi School of Engineering i Californien, og studiet af musene er publiceret i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.”

• Ingrid Sundvor, der var forsker ved Norsk institutt for luftforskning (NILU):

”Hos mennesker kan partiklerne forværre lungesygdomme som astma og KOL.

»Svævestøvet indeholder en cocktail af metaller og organiske forbindelser, og man anslår, at der er en kombination af partiklens lille størrelse og de stoffer, det indeholder, der gør det skadeligt« siger Sundvor.

Hun forklarer, at der er skadelige stoffer i både vejbaner og i dæk, og at partiklerne, der slides løs, er mindre end 10 mikrometer i diameter.

»Det gør, at de kan indåndes og deponeres i hals og lunger, og nogle af partiklerne er så små, at de kan trænge ind i blodbanen.«”

• I artiklens Faktaboks står:

”Svævestøv er små, luftbårne partikler af sod, tungmetaller, fx bly, m.m. fra forbrændingsprocesser; kan holde sig svævende i dagevis.

De mindste partikler kan komme ned i lungernes forgreninger og kan give lungekræft.”

Det skrev man dengang. Planlæggerne af den tilrettede helhedsplan er nok velorienterede om den ovenstående, gennem længere tid kendte viden om svævestøv og vejtrafik. Og dog.

Men vi kan jo også se noget ubehagelig, publiceret i ”vor tid”.

Bare to eksempler:

• “Particulate matter - Why do we have to remove road dust?”
https://www.salt.no/articles/particulate-matter-and-road-dust-why-do-we-have-to-dust-the-roads

Updated: May 18, 2022

What is particulate matter and road dust?

Particulate matter are particles less than 100 micrometers in diameter (a hair is about 60-80 micrometers).

Road dust is a type of airborne dust that comes from traffic. These can be microscopic pieces of tires, brake dust, asphalt, loose sand, and gravel. During winter, many of these particles remain on the ground due to snow, ice and moisture. In the spring, the roads dry up, and this is whirled up by cars in motion. The dust particles are easily taken by the wind and can be spread over areas far away from the road. In cities and densely populated areas with gravel roads, the dust can become a major problem.

Why is particulate matter and road dust a problem?

Impact on airborne particles is one of the biggest health problems in Norway, and from January 1st 2022, the authorities have made the legislation for air quality stricter. This means that the municipalities have to take measures.

Particulate matter is dangerous because the particles are so small that they can enter the lungs and be absorbed into the bloodstream. This can have a negative effect and in the worst-case cause damage to lungs, airways and blood pressure and several other critical diseases, according to National Institute of Public Health (FHI.)

Risk groups such as elderly, pregnant women and children are particularly vulnerable. People who already have respiratory diseases can get more severe ailments with increased exposure to airborne dust.”

“Living Near Highways and Air Pollution” (American Lung Association, 17.4.2023)
https://www.lung.org/clean-air/outdoors/who-is-at-risk/highways

“Being in heavy traffic or living near a road with heavy traffic may be risky compared with being in other places in a community. Growing evidence shows that many different pollutants along busy highways may be higher than in the community as a whole, increasing the risk of harm to people who live or work near busy roads.

The number of people living "next to a busy road" may include 30 to 45 percent of the urban population in North America, according to the most recent comprehensive review of the evidence. In January 2010, the Health Effects Institute published a major review of the evidence put together by a panel of expert scientists. The panel looked at over 700 studies from around the world, examining the health effects of traffic pollution. They concluded that traffic pollution causes asthma attacks in children and may cause a wide range of other effects including the onset of childhood asthma, impaired lung function, premature death and death from cardiovascular diseases and cardiovascular morbidity. The area most affected, they concluded, was roughly the band within 0.2 to 0.3 miles (300 to 500 meters) of the highway.

Children and teenagers are among the most vulnerable—though not the only ones at risk. A Danish study found that long-term exposure to traffic air pollution may increase the risk of developing chronic obstructive pulmonary disease (COPD). They found that those most at risk were people who already had asthma or diabetes. Studies have found increased risk of premature death from living near a major highway or an urban road. Another study found an increase in risk of heart attacks from being in traffic, whether driving or taking public transportation. Urban women in a Boston study experienced decreased lung function associated with traffic-related pollution.

Adults living closer to the road—within 300 meters—may risk dementia. In 2017, a study of residents of Ontario, Canada, found that those who lived close to heavy traffic had a higher risk of dementia, although not for Parkinson’s disease or multiple sclerosis. Researchers found the strongest association among those who lived closest to the roads (less than 50 meters), who had never moved and who lived in major cities. A study of older men in 2011 also found that long-term exposure to traffic pollution increased their risk of having poor cognition.”


Der er ikke rar læsning med henblik på mange mennesker liv og helbred – voksne og børn, unge og gamle i Risvangen. Det må være byrådspolitikernes opgave at forhindre yderligere risici end de allerede eksisterende for sygeliggørelse ved at afstå unødige nybyggerier langs Randersvej, når der nu er så mange andre muligheder før at forskønne og forbedre nogle arealer, der råber på mere omtanke end de hidtil fremlagte planer af mennesker, der på sikker afstand tilsyneladende mener at vide mere om, hvad der er til Risvang-beboernes bedste, end Risvang-beboerne selv.


For mig står tilbage et spørgsmål med store bogstaver: Er der fact- og ansvarsbevidste politikere, der tager borgerinddragelse alvorligt, tilstede i Aarhus?

Eller sagt på en anden måde: Hopper politikerne virkelig ukritisk på planlæggernes limpind?