Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan 1193 - Multihal ved Bispevej, Stavtrup

Adgangsforhold, bløde trafikanter samt bevægelsesruten.

Det er godt, at planen har et fokus på, at "nudge" til fordel for bløde trafikanter. Dette bliver dog lidt modarbejdet af, at man vil placere en del bilparkering lige ud for hallen - så "nudger" man jo netop folk til at tage bilen. Lige foran hallen bør det kun være handicappladser (og busser) foruden afsætningspladser - alm. bilparkering bør oprettes længere væk. Evt. kunne det genovervejes om 75 pladser ikke er for meget, hvis man virkeligt vil "nudge" - måske kunne man prøve med 60?

Det godt, at man leder de bløde trafikanter tæt forbi hallen. Men hvis man vil opretholde gode forhold for bløde trafikanter (specielt cyklister), der skal ned til Brabrandssøen, så bør den del af bevægelsesruten, der forløber fra den nuværende fællessti frem til krydsningen af Bispevej (c) udføres i asfalt (og have et separat løbespor ved siden af) - ellers kunne cyklisterne være tilbøjelige til forsat at benytte Bispevej og derved befinde sig i blandt den parkeringssøgende biltrafik. Derfor bør overgangen ved Bispevej(c) også være markant markeret (evt. bumb/hævet flade el. blåmaling), så at cyklisterne bliver ledt sikkert over på stien i stedet for at blive på Bispevej.

Som nævnt bør der samtidigt tages hensyn til løbere o.lign. langs bevægelsesruten, så der bør også laves et seprat spor til dem langs hallen både mod vest, men også langs fællesstien mod syd, således at løbernes knæ ikke belastes af at løbe asfalt.
Hvis man vil opretholde en æstetisk sammenhæng foran hallen, så kan man overveje at bruge et blødt, stødabsorberende underlag a lá det man har på atletikbaner langs hallen, evt. markeret med metertal (og fx "start" og "mål"), som kan supleres med små meterskilte langs de dele af bevægelsesruten, der bliver etableret i stenmel.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anders Gerding Yde

Indsendt

13/06/2023 21:53

Sagsnummer

HS9221101

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H606

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00