Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan 1193 - Multihal ved Bispevej, Stavtrup

Kæmpe bygningsværk i Stavtrup Stationsby

Hvor bliver jeg ked af det når jeg oplever en ligegyldighed fra Aarhus Kommunes side med en allerede eksisterende lokalplan for Stavtrup Stationsby. Som tidligere formand for Stavtrup Lokalråd var jeg en aktiv medspiller i udarbejdelse af Lokalplan nr. 534 - Bevarende lokalplan for Stavtrup Stationsby. Men hvor kan det være ligegyldigt, når man senere ikke synes fra Aarhus Kommunes side, at der er noget at bevare ved Stavtrup Stationsby. Samtidig skal det kæmpe bygningsværk ligge tæt op af et Natura 2000 område. Et vigtig rekreativt område for borgerne i Aarhus med hensyntagen til naturbeskyttelse og biodiversitet.
Lad mig gøre det klart, jeg er ikke imod en idrætshal i Stavtrup. Vi har en dejlig ungdom som har behov for fysisk udfoldelse med badminton, gymnastik, håndbold og andre indendørs sportsaktiviteter, det er klart. Jeg opfatter dog ikke dette kæmpe bygningsværk som en løsning. Man behøver ikke bygge stort bare fordi man kan og har fået en masse millioner. Jeg mener heller ikke vi i Stavtrup har behov for et kulturcenter af den størrelse. Det er jo ikke forbudt at ta' bus/cykel til Aarhus for at benytte de tilbud som Aarhus har at byde på. I dag har vi i øvrigt et velfungerende Folkehus ved Lokalcenter Søholm. En sognegård som bruges til adskillige kulturelle formål og ligeledes har vi et lokalt teater foruden kulturelle tilbud på vores 2 skoler - Højvang skolen og Aarhus Friskole.
Jeg bliver samtidig trist, når jeg sidder ved tasterne, vel vidende at Aarhus Kommune har taget beslutning omkring placeringen! Det var jo det nemmeste for dem, når nu grunden var der, og ejet af kommunen. Der har ikke været lydhør fra kommunens side med en bedre alternativ placering, f.eks. tæt op af nuværende idrætsanlæg/fodboldbaner. Her har man også haft mulighed for at lave P-pladser i forsvarlig antal og forsvarlig trafikforhold.
Jer er i nærværende høringssvar desværre nødsaget til at frygte at bygningsværkets placering er besluttet af Aarhus Kommune.
Jeg må derfor pointere at forhold som støj, trafikproblemer og ikke mindst P-behov indtænkes alvorligt. Det er fuldstændig urealistisk at P-plads behovet er opfyldt med de 50 P-pladser. I forbindelse med et projekt fremlæggelse på Højvang Skolen udtalte projektets arkitekt at der var mulighed for at anvende P-pladser ved Højvang skolen og fodboldanlæg. Man har åbenbart slet ikke tænkt på at veje og vendepladser f.eks. Rosendalvej ligger meget tættere på den kommende bygning, og vil blive belastet. For slet ikke at tale om vejene ved Stavtrup Stationsby og Mondrupsvej samt plejehjem.
Er det rimeligt at der skal være kaos her, blot fordi man ikke vil lave nok P-pladser ved Multihallen!
Jeg må desuden påpege at Multihallen har et alvorligt støjproblem da den er placeret ca. 50m fra Hospice og Søholm samt institutionen Søstjernen. Det er ikke god opførsel.
Der er med stor undring at der ikke skal udarbejdes en VVM undersøgelse!
I foråret var min hustru og jeg til et håndboldstævne, for 5 år gamle børn, i Hammel. Stavtrup var repræsenteret med 2 hold. Jeg talte ca. 500 parkerede biler i fb. med stævnet.
Det er desuden min erfaring at mange i Stavtrup, som andre steder, kører i bil til sport - desværre.

Efterskrift: Jeg bakker i øvrigt 100% op om indlæg fra Den Grønne Kile.

Eigil Jensen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Eigil Jensen

Indsendt

15/08/2023 17:04

Sagsnummer

HS9862713

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H606

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00