Forslag til Lokalplan 1193 - Multihal ved Bispevej, Stavtrup
Multihallen
Ingen tvivl om at multihalsprojektet bliver et stort og super lækkert sports- og kulturcenter.
Det har været tiltrængt længe med ekstra halkapacitet i Stavtrup.
Jeg kan godt være en smule bekymret over projektets størrelse og hvad det kan medføre af af ekstra pres på bla. stationsbyområdet.
I den sammenhæng tænker jeg på, hvor mange biler der ofte parkerer spredt rundt på Bispevej og området ved spejderhytten (næsten nabo til Bispemarken), når børn skal afleveres eller hentes ifm spejderaktiviteter. Eller fx hvordan biler parkerer på Bispevej ned mod Søholm, når der er skovfitness i Stavtrup skov i Stationsbyen. De parkerede biler generer på ingen måde. Men det vil det nok gøre, hvis biler parkeres spredt rundt omkring pga manglende parkeringspladser, fordi man forventer børn og voksne primært cykler eller går til Multihallen. Jeg vil blot frem til, at intentionen med at få børn og voksne til at cykle eller gå til Multihallen efter min overbevisning ikke er realistisk.
Derfor bør der virkelig sættes ind ift sikker trafik og ordentlige parkeringsforhold.
Jeg håber der bliver gjort en indsats for at man primært cykler eller går til Multihallen, hvis den lægges på Bispemarken. Men jeg kan godt have mine tvivl.
Download høringssvar som pdf