Forslag til Lokalplan 1193 - Multihal ved Bispevej, Stavtrup
Støtte til multihallen
Stavtrup har desparat brug for mere halkapacitet. Til gymnastik bliver de fleste hold overtegnet på få minutter, mens andre sportsgrene såsom basketball er nød til at ligge så sent, at børnene ikke kan nå at få den anbefalede søvn inden de skal i skole. Sport skulle gerne gavne indlæringen og ikke det modsatte.
Jeg støtter fuldt op om placeringen: Den ligger forholdsvis centralt i Stavtrup med cykelstier, der i forvejen benyttes af mange til boldbanerne. Når jeg følger børn til fodbold på de nærliggende boldbaner, kommer langt størstedelen på cykel og ikke i bil. En alternativ placering bliver hurtigt så langt væk, at langt flere vil blive kørt i bil, hvilket formegentlig vil skabe en del mere trafik forbi den foreslåede halplacering.
I forhold til placering nær en drikkevandsboring, kan jeg ikke se hvordan forholdene skulle blive værre af, at man stopper med at dyrke arealet med sprøjtemidler til at man ikke længere sprøjter, fordi hallen bygges.
Jeg hæfter mig også ved at hallen har udseende af lave bygninger og ikke en kæmpe klods, ligesom den store hal ved skolen.
Download høringssvar som pdf