Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan 1193 - Multihal ved Bispevej, Stavtrup

Lad os deles om det liv vi lever og den plads vi har, til både multihal, natur, ro og samvær.

Lad os deles om det liv vi lever og den plads vi har,
til både multihal, natur, ro og samvær.

En multihal kan være en rigtig god tilføjelse til en by, og kan være med til at skabe gode sociale fællesskaber, øge motionsdeltagelsen i området og gøre befolkningen mere lokalt aktive. Alt dette og meget mere er godt for en mindre by, dermed er spørgsmålet ikke om multihallen skal bygges, men om HVOR den skal bygges.

Ved Brabrand sø og naturen deromkring er skabt en grøn kile, der fortsætter gennem byen med Klokkeskov i modsatte ende. Denne kile skaber plads til fred og ro for mennesket, samt plads til naturen, planterne, det rene drikkevand og biodiversiteten. Denne kile kunne udvides langs området ved Bispevej og skabe nye muligheder for udfoldelse og samvirke mellem mennesker og natur, hvilket vil gavne os alle sammen.

Lad os komme tilbage til den oprindelig tanke, den oprindelige lokation af multihallen!

Beslutningen om at tage mere plads fra naturen og i stedet give den til en kæmpe stor multihal er ikke med til at gøres os til bedre mennesker med mere meningsfulde liv.
Tiden kalder på mere bæredygtige byggerier i mindre format, for at skabe bedre liv nu og i fremtiden.

Vil denne multihal blive bygget med bæredygtige materialer?
Med omtanke for omgivelser, både mennesker og natur?
Give mere ro til at være som menneske og lokal i det nært læggende område?
Er det den mest optimale lokation, ikke for dem som ønsker multihallen, men også de andre lokale, naturen og samspillet herimellem?

Vi ønsker alle at leve et godt liv, med udfoldelse af vores interesser og samvær med andre. Men har nogen mere ret til dette end andre?

Placer multihallen et sted hvor den ikke spolerer naturen, skaber uro og øger trafikken.
Lad i stedet det rolige grønne område blive hvor det er, og lad det øge sit potentiale som et sted i byen, med mere PLADS TIL AT VÆRE.

Med ønske om plads til os alle
Olivia B. Fruelund
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Olivia Bjerregaard Fruelund

Indsendt

21/08/2023 21:24

Sagsnummer

HS6288240

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H606

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00