Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan 1193 - Multihal ved Bispevej, Stavtrup

Ja til hal - Nej til placering

Vi skal bevare naturen og stemningen i og omkring Stavtrup Stationsby.
Jeg er yderst bekymret for om alle aspekter i projektet er undersøgt grundigt nok fra Aarhus Kommunes side. F.eks. hvilke påvirkninger har placeringen af en stor multihal på de trafikaleforhold i og omkring Stavtrup Stationsby, da de nuværende trafikale forhold allerede kan være lidt af en udfordring?
Er det en velovervejet beslutning at placere en multihal med tilhørende parkeringspladser forholdsvis tæt på drikkevandsboringen i Stavtrup Stationsby i en tid, hvor man ofte hører om forhøjet værdier af ting som ikke hører hjemme i vores drikkevand?

Der er stor fokus på naturbevarelse og naturgenoprettelse og med rette, derfor kan det vække bekymring, at man på en mark omringet af skøn natur vælger at placere en multihal med tilhørende parkeringspladser og dermed reducerer muligheden for et varieret plante- og dyreliv i området.
Det virker som om placeringen af multihallen på Bispemarken er valgt fordi det er ”den letteste løsning” og måske ikke den bedste løsning, derfor bør man overveje om der findes en alternativ placering af en multihal.

At placere en sportshal i et naturskønt område giver ingen mening, det er alligevel lidt af en udfordring at nyde den dejlige natur mens man jagter en håndbold eller en badmintonbold inde i en hal. Det giver god mening, at de nuværende udendørssportsaktiviteter er placeret i de skønne naturområder i Stavtrup Stationsby, men multihallen kunne med fordel placeres andetsteds, hvor den ikke ville have så stor påvirkning på ovenstående punkter.
Jeg håber, at Aarhus Kommune har modet til at genoverveje placeringen at multihallen, da det ellers kan have uoprettelige konsekvenser for området omkring Stavtrup Stationsby.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jeppe A.

Indsendt

18/09/2023 20:37

Sagsnummer

HS4135988

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H606

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00