Spring til hovedindhold
Note!Høringsfristen er udløbet

Plejeboligplan 2023

Sundhed og Omsorg udarbejder ca. hvert tredje år en boligplan, der på baggrund af udviklingen i demografi og udviklingen i de ældres sundhed fastlægger behov på bygningsområdet.

Antallet af borgere i Aarhus på 80 år og derover forventes at stige med mere end 50% fra 2023 til 2033. Dermed stiger efterspørgslen efter plejeboliger. Det er derfor nødvendigt at etablere nye plejeboliger og plejehjem for fortsat at kunne opfylde plejeboliggarantien.

Boligplan 2023 omhandler dimensionering, geografisk placering og økonomiske forud­sætninger for ændringer i udbuddet af plejeboliger i Aarhus Kommune på baggrund af prognoser for udviklingen i demografi samt statistik med scenarier for sund aldring og behovsgrader.

Boligplanen tager udgangspunkt i den retning, der angives i Sundhed og Omsorgs Boligpolitik 2019-2029, idet det ved udmøntning af Boligplanen vurderes, hvordan det bedst er muligt at forene de forskellige hensyn og dilemmaer i praksis.

Boligplan 2023 omfatter perioden 2023-2032. Boligplanen har et 10-årigt perspektiv, men i forhold til igangsættelse af anlægsprojekter er der størst fokus på udviklingstendenserne i 2023-2027. Seneste boligplan er Boligplan 2019 der blev vedtaget i december 2019.

Byrådet har tidligere besluttet, at budgettering og planlægning af den fremtidige plejeboligkapacitet sker med udgangspunkt i et scenarie, hvor man forventer at pleje­behovet i fremtiden bliver mindre for hvert alderstrin (sund aldring).

I store træk viser tallene, at hvis man tager udgangspunkt i det perspektiv, så er der ikke udbygningsbehov de første 4 år udover det, der allerede er sat i gang. Men i perioden 2027-2033 vil der være behov for etablering af et nyt plejehjem om året.

Med henblik på at dække efterspørgsel i 2027 foreslås der med denne boligplan at sættes fokus på to projekter: Modernisering og udbygning af Abildgården, samt etablering af et friplejehjem i Viby.

Derudover foreslås det indledende arbejde vedr. omdannelse af det tidligere demenscenter på Graham Bells Vej sat i gang i løbet af 2025.

Endeligt foreslås der igangsat en række analyse af projekter med henblik på behandling i kommende boligplan, der forventes forelagt Byrådet i 2025-2026.

Dine muligheder

Alle interesserede opfordres til at komme med bemærkninger til boligplanen ved at indsende høringssvar - klik på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side. Du kan også sende dine bemærkninger til Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C. Skriv venligst afsendernavn og –adresse i brevet. Høringen slutter den 4. august 2023. Herefter skal Boligplan 2023 behandles af byrådet.

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger offentliggøres her på høringsportalen. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentlig tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret.

Dokumenter

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Ældre
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H609

Kontakt

Spørgsmål kan sendes til bygningsafdelingen@mso.aarhus.dk