Nedenstående er et høringssvar fra Tilgængelighedsrådet.
Tilgængelighedsrådet er i dag repræsenteret i Kongelundsprojektet på workshops og borgermøder ved brugerrepræsentanter fra hhv. Hørefor-eningen, Dansk Blindesamfund, Autismeforeningen, Polio-, Trafik- og Ulyk-kesskadede (PTU) og LEV (udviklingshandicap).
Brugerrepræsentanterne har indtil nu deltaget i:
• en workshop om tilgængelighed, mangfoldighed og tryghed i Kon-gelunden.
• Tilgængelighedsrådet har kommenteret uddrag af udbudsprojektet til nyt Stadion i Kongelunden i forhold til tilgængelighed.
• en workshop i forbindelse med projektkonkurrencen New Stadium in Aarhus.
Brugerrepræsentanterne bidrager med viden om konkrete brugerbehov og -udfordringer, samt input i forhold til god tilgængelighed for alle.
Tilgængelighedsrådet ønsker fortsat at blive inddraget i Kongelundsprojektet ved brugerrepræsentanterne, herunder når der skal udvikles konkrete delprojekter og udarbejdes lokalplaner for de enkelte områder og anlæg.
Tilgængelighedsrådet ønsker at der i den kommende planlægning er fokus på god tilgængelighed for alle, eksempelvis på nedenstående områder:
• At der sikres god tilgængelighed for alle ved de planlagte grønne korridorer, nye ruter og adgang til skov og park, herunder Kystruten, Kongeruten og Marselisruten. Ligesom ved det nye stadion, det nye anlæg for atletik, Sportens Hus, det nye udendørs anlæg samt ankerpunktet for cykling.
• At der ved forsøg med, og eventuel fremtidig lukning af adgangsvejene til området sikres, at brugere med handicap-P-kort kan parkere tæt på aktiviteterne.
• At der etableres tilgængelig adgang til handicaptoiletter strategiske og relevante steder i området.
• At den ’Endelige bro’ bliver tilgængelig for alle, herunder med tilgængelig adgang til vandet.
• At vejledningerne ’DS105 Udearealer for alle’ og ’Færdselsarealer for alle’ indgår som retningslinjer i forhold til at etablere god tilgængelighed for alle.
Derudover er der for nuværende ønsker om at:
• der udarbejdes særlige tilgængelige ruter for mennesker med blindhed og nedsat syn, gerne med tilhørende digital formidling.
• ruterne i skovene defineres med sværhedsgrader i forhold til god tilgængelighed, så brugerne kan orientere sig hjemmefra og i om-rådet, herunder om hvor er der god tilgængelighed for netop deres behov. Ruterne kan opdeles i sværhedsgrader som på skiløjper (dvs. grøn, blå, rød og sort løjpe).
• At hvert enkelt ’kongelys’ ved indgangene til Kongelunden er unikke, og ikke for ens, så kongelysene kan benyttes som klare, differentierede og genkendelige pejlemærker når brugerne skal finde vej.
På vegne af Tilgængelighedsrådet
Polly Dutschke Mogens Toustrup
formand næstformand