Danish for Progress? - mind the gap!

For lige at få det på det rene, er der kun én skov, der nogensinde har heddet, Marselisborg Skov, og det er, Havreballe Skov. Den hed Marselisborg Skov fra midten af 1600-tallet til Aarhus Kommune købte skoven af godsejeren, Ingerslev i slutningen af 1800-tallet.

På alle de malerier, du ser fra dengang, med navnet Marselisborg Skov, ser du motiver fra det stykke skov, der i dag kendes som, Havreballe Skov (i Marselisborgskovene).

I middelalderen, før Marselisslægtens indtog på godset, hed Marselisborg Skov, Havreballe Skov. Det valgte byrådet igen at kalde skoven, da de købte godset.

Navnet, Marselisborgskovene, er efterfølgende blevet brugt som en fællesbetegnelse for alle de sammenhængende skove, langs Århus sydlige kyst, som Gabriel Marselis engang ejede - med Havreballe Skov som den første og vigtigste skov i Marselisborgskovene. Der er ingen andre steder i Danmark, der bærer det unikke navn.

Marselisborgskovene hedder altså hverken, Marselisborg Skov, ejendomsmæglernes udgave, Marselis Skov, eller andet. Alle skovene syd for Århus hedder, MARSELISBORGSKOVENE - og de starter med Havreballe Skov.

I hvilken skov, Marselisborgskovene i dag slutter, er til gengæld ikke helt sikkert. I flere hundrede af år, sluttede Marselisborg Skov, hvor Hestehaven og Kirkeskoven begyndte - altså der, hvor Oddervej nu ligger, altså der hvor borgmesteren nu vil have Marselisborgskovene til at begynde i sit seneste, Danish for Progress, forsøg. I det mindste har han denne gang ikke fundet på et engelsk navn.

Vilhelmborgs skove startede et sted i Skåde Skov.

Kongelunden derimod er både et historisk, kendt navn på et stort naturområde på Amager - ligesom det er navnet på en kolonihaveforening et sted i landet. Fint, hvis AGF A/S fans selv tror, de er konger, men det behøver ikke at gå ud over alle andre.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvor Marselisborg Skov ligger, eller lå, kan du læse de historiske kilder, som Marselisborg Birks Tingbog - eller nyere kilder, som historiker og forhenværende borgmester, Bernhardt Jensens anerkendte bog, Marselisborgskovene. Jeg er sikker på, at byrådet har et eksemplar, du må låne.

Den skarpsindige har måske opdaget at alle navne, hvor ordet Marselis indgår, ligger centreret omkring den rigtige Marselisborg Skov - altså, Havreballe Skov. Vi har et gymnasium, der hedder Marselisborg, fordi det var her herregården Marselisborg lå (tidligere Havreballegård). Vi har vejnavne, lystbådehavn, spejdere, hotel, en tidligere hal, et villakvarter, et slot osv. i Havreballe Skov, med navnet Marselis(borg) som genganger.

Hvis du vil vide mere om områdets arter og historie, kan du læse min beretning her:

https://drive.google.com/file/d/1Gyr7fB9Dp0HZsw3ENWf7qqZx0kndBuRF/view

Alligevel påstår I, men nok mest borgmesteren, det ikke er Marselisborgskovene (side 3. i udviklingsplanen):
"Kongelunden grænser mod syd op til Marselisborgskovene og afgrænses mod øst af Strandvejen og kysten. Ud over skov og kyst består nærområderne af Frederiksbjerg mod nord og boligbebyggelserne Kongsvang og Fredensvang i Viby mod vest".

Det er forkert og bevidst historieforfalskning. Vi har aldrig haft et Kongelunden i Århus, og I skal ikke ændre navnet på Århus ikoniske skov.

Side 6. i udviklingsplanen, de historiske forbindelser og naturen:
I skriver, "De historiske forbindelser fastholdes og styrkes som præcise rum, der binder Kongelunden sammen med omgivelserne. Over tid omdannes og demokratiseres rummene ved at gøre vejene til byrum forbeholdt cyklister og gående. Biltrafikken fjernes, naturen bindes sammen, og mennesker mødes i øjenhøjde".

Hvis I hævder at ville fastholde de historiske forbindelser, hvorfor ændrer I så på skovens navn?

Hvorfor har I ikke alle fredede gravhøje eller beskyttede diger med på jeres kort fra side16? Det er virkelig noget sjusk, når man tænker på, I har brugt godt fem år på de her planer (siden november 2018). Jeg gider slet ikke kommentere jeres planlagte, nye, brede stier.

Hvorfor fjerner I et beskyttet dige, selvom diget kan ses på de officielle kort, underleverandøren protesterer og Moesgaards gravhøjs- og digeansvarlige to gange, på Slots- og Kulturstyrelsens bud, er taget ud for at stoppe jer?

Hvorfor vil I fjerne de flotte, gamle diger og digetræerne i form af Bøgetræer på 250 år og endnu ældre Ege langs Observatoriestien, for at give plads til noget, I kalder Skoleryggen? Desværre er en del af vores gamle diger fra baroniets tid, der ligger i byzone ikke beskyttet (mens digerne i landzone og digerne, grænsende til landzone er).

Det behøver jo ikke at betyde, at I med vold og magt skal fjerne vores kulturarv og dermed nogle ældgamle træer.

Gravhøjene måtte jeg sørge for, fik deres rette plads på de officielle kort. Jeg var endda nødt til at få gravhøjen i Forsthaven fredet, da I havde glemt det, selvom gravhøjen var med i jeres brochure over Forsthaven.

Havde I fra starten haft styr på diger, gravhøje og lovgivning, havde I ikke spildt millioner på visionskonkurrencen.

En konkurrence, hvor en arkitekt blandt andet foreslog at fjerne gravhøjen ved Varna for at give plads til en parkeringsplads. Vinderforslaget var også helt ude i hampen med deres forlystelser og anlæg på fredede gravhøje og beskyttede diger. Det har været en bekostelig omgang for Århus, og man kan i jeres udviklingsplan se, at I endnu ikke har forstået lovgivningen, der gælder historie og natur.

Hvorfor planlægger I at anlægge en bane til cykelcross, hvor der nu er hestefold, vilde blomster og træer? Heste giver biodiversitet, det gør cykler ikke.

Jamen, det har vi jo allerede:
En lys mellemzone skaber forudsætninger for øget biodiversitet og bruges som værktøj til at nedbryde og udviske eksisterende barrierer, så Kongelundens landskaber og aktiviteter bindes sammen, siger I.

Der er i øjeblikket ingen andre barrierer i naturområdet end de høje hegn og bygninger, I allerede har placeret, og dem I planlægger at opføre i fremtiden.

Som naturområde hænger Marselisborgskovene allerede godt sammen, selvom vi sagtens kunne undvære nogle hegn, veje og kunne ønske, at diverse vandløb i rør blev frigivet.

På side 10 i planen skriver I:
"at eksisterende natur- og kulturhistoriske værdier bevares og beskyttes". Men ikke
navnet, Marselisborgskovene, åbenbart.

Alligevel planlægger I en sø i den særligt, bevaringsværdige skov ud til Kongevejen, hvor der allerede ligger en beskyttet mose - men det er selvfølgelig bedre end det stadion, I oprindeligt ansøgte Miljøstyrelsen om at bygge på stedet. Den beskyttede mose kan i øvrigt sagtens selv klare klimaforandringer og mere vand, uden jeres hjælp. Den har ligget der i tusindvis af år, selvom den i en kort periode, i vores tid, er blevet drænet.

Jeg finder fredskov, I fjerner den
Hvorfor har I tre gange ansøgt Miljøstyrelsen om at få fjernet fredskov, hvorfor har I glemt, at der er fredskovspligt i området og forsømt at gøre Miljøstyrelsen opmærksom på, at der er skov, I ikke har oplyst dem omkring.

I stedet for har jeg måttet ansøge Miljøstyrelsen om, at få det pågældende område beskyttet (et område på størrelse med knap en fodboldbane, beliggende nord for væddeløbsbanen).

Ligesom jeg fortsat arbejder på, at få det store, sammenhængende skovområde omkring Kastegården, cykelbanen, bugtende sig forbi stadion og tennisbanerne, beskyttet.

Hvorfor tillader I parkering i en tredjedel af året, af biler på Kongevejen, der i forbindelse med de utallige events (Tivoli Friheden, stadion m.m.) parkerer over cykelsti, fortov, skovstier, moser og skovbund. På sårbar skovbund, hvor den fredede orkidé, Tætblomstret Hullæbe vokser?

Hvordan hænger det forresten sammen med, at I vil fremme de bløde trafikanters mulighed for at komme frem? Vi kan ikke komme sikkert frem, når der parkeres ud over vejbane, cykelsti og fortov i begge sider af den ikke specielt, brede hovedvej gennem skoven.

Cykelbane uden tag versus velodrome
Hvorfor bilder I cykelfolket ind, at de som erstatning for cykelbanen, kan få en velodrome på en nuværende parkeringsplads og glemmer at fortælle dem, at der er noget, der hedder skovbyggelinjer og særlig, bevaringsværdig skov?

Som man kan se på side 13 illustrationen har I visket skovbælterne væk, ved parkeringspladsen (Havreballe Skovvej), ud til Jyllands Allé og op mod cykelbanen - så er det jo bare surt for jer, at Miljøstyrelsen ikke mente, den fredskov som skovbælterne består af, skal fjernes. I fik som bekendt et afslag.

Hvorfor planlægger I nye megahaller til sporten og højhuse, der hvor de lysåbne anlæg, Aarhus Cyklebane og Kastegården i øjeblikket ligger, på de arealer, der lige nu er kysset af sollys, fyldt med vilde blomster og sjældne arter, omkranset af skov, bestående af Popler, Bævre-asp, Eg, Ask, Ahorn, Birk, Bøg, Avnbøg, Navr, Pil, Selje-pil, Selje-røn m.m.?

Hvordan hænger det sammen med, I på side 10 i udviklingsplanen skriver:
Ved at plante mere skov og styrke beplantning langs de vigtige adgangsveje, trækkes Kongelunden tættere på byen, og samtidig etableres nye, grønne rum i det eksisterende område. Kongelundens skovkarakter kan styrkes yderligere gennem træplantninger på parkeringsarealer og andre belagte arealer, og skoven bliver dermed det rumlige og landskabelige element, der både fremhæver områdets historie og peger ind i fremtiden.

Nej, vi får med jeres plan mindre skov og biodiversitet, end vi har nu - og områdets historie er I fuldstændigt ligeglade med.

Lysninger
De fleste af de lysninger, I har tegnet ind på kortet side 13 eksisterer allerede, her ligger der nemlig beskyttede naturtyper som moser og ferske enge.

I mange tilfælde findes her også beskyttede diger og fredede gravhøje. Nu er det jo sådan, at der ikke må plantes træer på gravhøje, ligesom eventuel bevoksning skal holdes nede. Så lysningerne kommer af sig selv med tiden.

Lysninger er fine at have i et naturområde, hvis de bliver brugt til natur - ikke hvis de bliver brugt til fest og affald, som det sker i skoven omkring Tivoli Friheden og stadion.

Hvis der ikke er styr på de sjældne arter, der allerede findes i de nu skovdækkede områder, bliver dette en udfordring for artsbestandens udvikling. Skovbrynet ud til Kongevejen, hvor I gennem årtier, har ladet biler parkere, i en tredjedel af året, er også en slags lysning med værdifulde og skrøbelige arter, der søger lyset, som eksempelvis den fredede orkidé, Tætblomstret Hullæbe.

Hvis I laver lysninger, som den I planlægger ved Varna, kommer der i de fleste tilfælde flere mennesker til og ikke flere arter - med mindre I omkranser lysningen af et uigennemtrængeligt krat af træer, brombærranker og brændenælder. Det burde I gøre, hvis det med biodiversiteten var ment alvorligt. Hvilket jeg ud fra egen erfaring, og jeres mange ansøgninger til styrelserne, ved, ikke er tilfældet.

Mere skov - eller mindre?
Jeg forstår ikke, hvordan I vil få plads til mere skov i området, som I hævder på side 11 i udviklingsplanen. I stedet for fjerner I den skov, der allerede findes - og ødelægger de lysåbne områder (som Aarhus Cyklebane og Kastegården), hvor der faktisk kunne plantes mere skov. Skovbæltet der slynger sig hele vejen gennem området mellem stadion og væddeløbsbanen skal nivelleres for at give plads til en idrætsby.

Jeg har sørget for mere fredskov i området, mens I har forsøgt at fjerne eksisterende fredskov fra området tre gange.
I vil fjerne digerne og digetræerne ved Observatoriestien og lave cykelcrossbane i nærheden. I har tre gange ansøgt Miljøstyrelsen om at få ophævet fredskov. I vil på parkeringspladsen bygge en sportshal, der ikke gavner naturen. I har glemt at indberette et større skovområde. Dermed har I forsømt Skovlovens fredskovspligt.

Aarhus Universitets direktør for Sciencemuseerne har fjernet skov for at give plads til fem hytter af fem meters højde på den del af området, som staten ejer og som dermed er offentligt område med fredskovspligt, præcis ligesom Aarhus Kommunes jord. Det gjorde direktøren et par dage efter, han havde søgt om byggetilladelse, formodentlig vel vidende, at jeg halvanden måned tidligere havde anmodet Miljøstyrelsen om at få registreret bevoksningen som fredskov. Byggeriet blev kun stoppet, fordi jeg opdagede det.

For den overtrædelse af Campingloven er direktøren blevet belønnet med en ultrahurtig sagsbehandling hos Aarhus Kommune. Til sammenligning har kommunen endnu ikke fået registreret de diger i Hestehaven, Thorskov og Skåde Skov, som jeg i vinters bad dem og Slots- og Kulturstyrelsen om at få beskyttet. Normalt tager det max to måneder at få beskyttet et dige - men efter episoden med kommunens ulovlige fjernelse af et dige, tager det åbenbart mere end et halvt år at få de missede diger registreret.

Hvor skal den ekstra skov, I taler om, placeres? Der er jo ikke plads, eftersom I vil bygge, hvor skoven allerede findes eller kunne tænkes at vokse frem. Samtidig med at I hævder at ville plante mere skov, vil I fjerne skov og lave lysninger til fest og ballade. Det samme gælder for skovvejene. Det giver ikke mening. Vi printer gerne kraks kort med luftfoto af området ud, så kan vi jo bagefter sammenligne og se, om der er kommet mere skov (eller flere bygninger til).

Min egen artsliste
Jeg har i Marselisborgskovene, i området fra Havreballe Skov til Kirkeskoven, fundet knap 1800 arter.

Her har jeg udvalgt de sjældne og/eller rødlistede arter, der indtil videre er blevet artsbestemt på platformene, Naturbasen, Danmarks Svampeatlas og Arter.dk. Jeg har ikke sorteret i dem, så skulle der følge en enkelt halvinvasiv art med, er det ikke mit problem - jeg er ikke biolog. Jeg venter på at få årets sjældne biller artsbestemt, ligesom jeg afventer svar på en del svampe. Blandt andet er en sjælden trøffel, fundet under Avnbøg ved Skovridervej, kaldt til mikroskopi på Københavns Universitet.

Her er mine og vores benærkelsesværdige arter:

Bilag IV-arter:
Grøn Kølleguldsmed
Grøn Mosaikguldsmed

Guldsmede:
Gulvinget Hedelibel

Sommerfugle:
Brunrods-hætteugle (NT)
Choreutis Pariana
Eratophyes Amasiella
Mompha Langiella
Rødlig Forårsugle
Triaxomera Fulvimitrella

Tovingede insekter:
Gul Træhulflue (EN)
Gulbåndet Pragtvåbenflue
Gulhannet Svirreflue
Gulplettet Agersvirreflue
Hestehov-Urtesvirreflue
Rødgul Bredfodsflue
Sort Vedrovflue (EN)
Sort Vedsvirreflue
Sorthornet Guldsvirreflue
Sydlig Dyndflue
Sydlig Ornamentsvirreflue
Terellia Serratulae
Tjørne-pelssvirreflue
Winthemia Variegata

Årevingede insekter:
Glyphicnemis Profligator
Hvidbenet Oliebi
Sort Fløjlsmyre
Tigersnyltehveps

Næbnundede insekter:
Almindelig Barktæge
Bynkeengtæge
Eupterycyba Jucunda
Korthåret Blomstertæge
Lamprotettix Nitidulus
Metidiocerus Elegans
Stor Blomstertæge
Tørkekanttæge

Biller:
Blank Myrebille
Cerapheles Terminatus
Lille Humlebille
Metalgrøn Kalkløber
Plateumaris Braccata
Rød Sirsmælder
Sort Blomsterbuk (NT)
Sort Ådselbille

Græshopper:
Sumpgræshoppe (VU)

Spindlere:
Aceria Campestricola

Bløddyr:
Hygromia Cinctella

Karplanter:
Dunet Vejbred
Hjertebladet Gemserod
Hylster-Guldstjerne
Høj Nellikerod
Klit-Rose
Kæmpe-Star subsp. pendula
Liden Lærkespore
Opret Amarant
Taks (EN)
Tætblomstret Hullæbe (fredet orkidé)

Laver:
Liden Korallav
Punkt-Skållav

Svampe:
Aske-Bæltekugle (VU)
Birke-Læderporesvamp
Blod-Skorpeporesvamp
Blødkødet Skørhat
Blågullig Slørhat (NT)
Blåkødet Slørhat
Bongards Trævlhat
Brunpudret Snyltehat
Brunskællet Blækhat
Brændende Mælkehat (VU)
Bøge-Slørhat
Børstehåret Savbladhat
Citrongul Vokspig
Cortinarius Pruinatus
Cortinarius Puniceus
Duftende Skælhat (VU)
Duft-Skørhat
Ege-Spejlporesvamp (VU)
Grøngul Rodbæger
Grå Snyltehat
Gul Spatelsvamp (NT)
Gyldenhat
Herkules-Kæmpekølle
Ildhåret Mørkhat
Kastaniebrun Stilkporesvamp
Knippe-Mørkhat
Knoldet Stilkporesvamp
Kobberrød Lakporesvamp
Krybende Ametysthat
Kæmpeklat
Liden Vokshat
Mandel-Skørhat
Marcipan-Skørhat
Mel-Gråblad
Naftalinskorpe
Okkerblad (NT)
Orangerødmende Trævlhat
Poppel-Kæmpeskælhat
Prægtig Champignon
Rod-Rørhat
Rosa Pastelporesvamp (EN)
Rosabrun Snekkehat
Rustbrun Parasolhat
Rødmende Pjalteporesvamp
Skarlagen-Pragtbæger
Skygge-Skærmhat
Skønfodet Rørhat
Slimstokket Vokshat
Svingelrust
Tandet Violporesvamp
Tenstokket Rørhat
Trævlet Rødblad (VU)
Tueporesvamp (VU)
Tæge-Mælkehat

Padder:
Butsnudet Frø (NT)

Pattedyr:
Ræv (NT)

Fugle:
Blishøne (VU)
Grønbenet Rørhøne (VU)
Grønirisk (NT)
Spurvehøg (VU)
Troldand (NT)

Jeres artsliste
På side 12 i planen skriver I, at der skal oprettes en artsliste. Ja, det håber jeg da, for det gik som bekendt ikke så godt med at tjekke artslisten over Bilag IV-arter, da I efterfølgende skulle give jer selv dispensation. En dispensation til at fjerne det dige, I som ansvarlig myndighed, ulovligt, havde fjernet.

Her havde I glemt at nævne, de to Bilag IV-arter, jeg har fundet i nærheden af diget, Grøn Kølleguldsmed og Grøn Mosaikguldsmed. Det fremgik af den aktindsigt, jeg søgte og først modtog, efter at have været nødt til at kontakte Folketingets Ombudsmand.

I har sikkert også "glemt" andre Bilag IV-arter i sagsbehandlingen - og det er nok ikke hverken første eller sidste gang, det sker. Da jeg indberettede min første Bilag IV-art, Grøn Kølleguldsmed, forsikrede I mig ellers om, at den var registreret l jeres system.

Jeg bekymrer mig også over, hvordan det i fremtiden skal gå med artsoverblikket, når den rødlisteansvarlige fra Aarhus Universitet ikke længere indhenter registreringerne fra Danmarks største artsdatabase, Naturbasen, fordi det er for dyrt. Hans kollega, der har oprettet Naturbasen, sidder ellers på samme universitet.

De foreslår, at jeg skal indtaste alle de mest sjældne af mine godt 1800 arter fra Naturbasen på Arter.dk. Desværre virker Arter.dk ikke særligt godt, da nogle af registreringerne forsvinder sporløst. Jeg er ikke den eneste, der har oplevet det - og det sker stadigvæk. Desuden er de mest sjældne af 1800 arter, virkelig mange at skulle taste ind på en anden artdatabase (og jeg har i utallige tilfælde fundet adskillige eksemplarer af samme, sjældne, rødlistede art). Så man kan sige, at arterne ikke blot forsvinder fra Danmarks natur, de forsvinder også fra Arter.dk.

Aarhus Kommune indhenter ganske vist fortsat oplysninger fra Naturbasen - men misser altså de vigtige Bilag IV-arter.

Overgangslandskaber, biodiversitet og plejeplan
For det første undrer det mig, at denne vision ikke gælder for alle skovene i Marselisborgskovene - og at den ikke allerede eksisterer i dag.
Da diget på ulovlig vis blev fjernet i sensommeren sidste år, blev digetræerne lavet til træflis. Jeg så det selv. Det sker desværre hele tiden. Så det vil da være dejligt, hvis I i fremtiden vil lade dødt ved ligge (som regel er dødt ved jo også beboet).

Jeg har forgæves ventet på et svar, efter jeg skrev til Aarhus Kommune i maj, da de igen havde klippet de vilde blomster, på og langs vandreservoiret, mellem Ole Rømer Observatoriet og Højen, midt i højsæsonnen for sommerfuglelarver og frødannelse. Blomsterne blev ellers sået på den med vilje, næringsfattige, sandfyldte overflade, der blev anlagt på vandreservoiret, da det var færdigrenoveret.

I dag er der, efter massakren, ganske få blomster og rigtigt, meget græs. De store mængder af insekter fra tidligere, som eksempelvis Grøn Kølleguldsmed, ses ikke så hyppigt som før. Blåfuglene flyver forvildede rundt.

Sommerslåningen af vilde blomster sker også flere gange årligt på Aarhus Cyklebanes ellers så frodige, sydvendte skråninger. Den ene højsommerdag registrerer du, Dværgblåfugl og sjældne blomstertæger her - den næste dag har det hele fået en tur i kød- og grønthakkeren.

Hvor fredskov støder ud til vej, grovbeskæres den solvendte del, hvor larverne sidder - helt op i højden. Vilde blomster (af nogen kaldet ukrudt, brændes af). Gad vide, hvad der skete med den Rødbenede Bredtæge, jeg så sidde der dagen før?

Det er nu ikke fordi, der ikke findes sjældne arter i en almindelig græsplæne. Der vokser således adskillige, bemærkelsesværdige Vokshatte midt i Mindeparkens mest græsplæneagtige plæne. Desuden er Mindeparken allerede i dag fyldt med omfattende bede af vilde blomster. Sådan har det været i flere år, så når I lige pludselig får den idé at lave bede med vilde blomster i Mindeparken, er det som så meget andet i Projekt Kongelundens Udviklingsplan, rent spin.

Store dele af Mindeparken er i øvrigt fyldt med særlig bevaringsværdig skov.

Men der findes ikke noget Kongelunden i Århus - hvordan kan det så blive mere åbent? Og det der planlægges er fyldt med nye hegn og barrierer. Selvom I skriver:
"realiseringen af de første, væsentlige skridt frem mod et endnu mere attraktivt og åbent Kongelunden", giver det ikke mening.

Tivolisering
Den første direktør for det bekostelige, Kongelundens Sekretariat, ville omdanne skoven til Århus svar på Hyde Park, Tiergarten, Central Park og en engelsk have. Men Marselisborgskovene er ikke en park. Det er et skov- og naturområde. Desværre bærer jeres vision for naturen stadig præg af en tivolisering af området. Nej, den bynære natur har ikke glæde af, at nogen står på en bro og dumper øldåser og andet affald ned i en mose eller sø. At nogen tramper rundt på babyfrøerne, når de sværmer. Naturen har bedst af at være i fred. Naturen har ikke behov for, i konkurrence med Tivoli Frihedens Tarzanbane, at få installeret en klatrepark i trætoppene. Selvlysende stier til løbere og alt det andet er også no go, hvis I vil styrke naturen.

Tivoli Friheden larmer for meget. Flere kilometer væk kan vi mærke bassen og synge med på teksten til de mange ugentlige koncerter. Tivoli Friheden har ikke plads til at udvide i fredskov, så på et eller andet tidspunkt er den nødt til at rykke ud af Marselisborgskovene.

Det samme kan siges om stadion.

Der er allerede parkeringskaos i området. Skoven bliver brugt som affaldsspand. Selv de tusinder af gule parkeringsbøder havner mellem træerne.

Udviklingsplanen er fyldt med urealiserbare idéer. En del vil løbe panden mod en mur, når det kommer til lovgivning. Jeg tvivler stærkt på, at den fancy pavillon i runddelen foran Marselisborg Slot får en sikkerhedsgodkendelse - men floromvundne beskrivelser og idéer som den skal naturligvis på bordet, så det ser ud som om, udviklingsplanen handler om andet end at bygge et forurenende, upraktisk og hundedyrt, nyt stadion til AGF A/S i Marselisborgskovene.

Jeg synes, det er meget, meget trist, hvis i går i gang med at byfortætte i skoven, før der er styr på den overordnede planlægning - og styr på planlægningen har I aldrig haft.

Skovveje, der frigøres for motortrafik, skal være for naturens skyld og ikke bruges til multifunktionel byfortætning til brug for kommerciel udnyttelse og underholdning. Nej tak til bygherrer som Rune Kildens planer.

I sommeren 2020 anmodede jeg jer, Miljøministeren, Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening om at få fredet Marselisborgskovene, startende med Havreballe Skov, og al den omkringliggende natur. Jeg fik dengang afslag fra alle parter.

Jeg synes, I skal se at få fredet denne, Danmarks måske ældste, skov.