Forslag til Lokalplan nr. 1203 Nyt stadion på Stadion Allé
Parkering og mountainbike-bane
Undetegnede vil gerne appelere til at trafik/parkerings-løsningen tænkes mere gennemgribende end de påtænkte (lappe)løsninger med parkering på væddeløbsbanen og Kongevejen og dertil ”knudrede” til- og frakørselsforhold.
I erkendelse af, at selv undertegnede kan have svært ved at se hvordan parkeringsproblematikken løses, vil jeg foreslå, at der tænkes mere i ”Biler-nej-tak” i området!
Dette signal kunne sendes ved at inddrage P2, hvor området kunne ”designes” til mountainbike-bane for cykelfolket. Dette i respekt for at cyklebanen fjernes og signalerer at området er reserveret til den senere indendørs cyklebane.
De forventelige mængder af REN jord/byggematerialer fra projekterne kunne opbygge et spændende cykellandskab med belysning, og man vil ved denne løsning undgå den påtænkte cykel-trænings-rute på det grønne rolige område ved Højen hvor lysforurening også kunne være et uheldigt følge.
Da P2 på den lange bane skal fjernes (Man forventer vel seriøst at der skabes midler til en indendørs cyklebane?!) vil det være et godt signal allerede i denne fase at ”opdrage” bilfolket til at bruge shuttle-bus, cykel, gå-ben etc...
En mountainbike-bane med beplantning vil styrke ”det grønne” i området og er banen en succes vil man kunne overveje at henlægge den indendørs cyklebane til et andet (nærliggende!?) område.
Cykelfolket vil kunne dele faciliteter med naboen/atletikfolket og dermed opretholde klubfaciliteter i tæt tilknytning til deres træningsområde!
Download høringssvar som pdf