Forslag til Lokalplan nr. 1203 Nyt stadion på Stadion Allé
Kongelunden i tre trin.
Vi bliver nødt til ikke kun at kigge 10 - 15 år frem når vi kigger på Kongelunden. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at se på både Atletikken og Travbanens placering i Århus på sigt. Ingen af de nævnte Sportsgrene trække særligt mange tilskuere eller udøvere. Travbanen ligger som et "spøgelse" af en fjerne fortid, som en "Supertanker" i en lystbådehavn. Jeg er klar over at en storinvester i Kongelunden har en forkærlighed for travbanen. Det holde bare ikke i længden.
Første trin i planen for Kongelunden må være etablering af det nye fodboldstadion. Trin 2, en renovering og overdækning af cykelbanen på dens nuværende placering. Cykelbanen er den eneste cykelbane i hele midtjylland. Ved dette undgår vi de store ændringer og omkostninger ved parkering til Ceres Park og Arenaen. Herefter en total nedlægning af alt Atletik i Kongelunden, med udflytning til den allerede etablerede Atletik i Nordbyen, på sigt en flytning af Atletikken til Viby Stadion, med alle de fordele der ligger her i, som tidligere fremsendt høringssvar. Med dette kan Marsellisborg Hallen også frigives og blive en mulig udbygning for Tivoli Friheden.
Sidste trin bør være en udflytning af Travbanen til Wilhelmsborg, hvor man tidligere har planlagt at al ridesport skulle samles. Dette giver så god mening, da alt infrastruktur allerede er på plads med letbanen og omfartsvej. Det vil give plads til at Århus, som Jyllands hovedstad, på et tidspunkt kan etablerer den Mega Arena som Ålborg, Herning og København allerede har.
Download høringssvar som pdf