Strategisk helhedsplan for Årslev
Unødvendig og skadelig byudvikling i Årslev
Denne plan om en "moderne landsby" I Årslev er fuldstændig unødvendig og vil hverken være et attraktivt sted at bo eller gøre noget godt for trafikken, miljøet eller Aarhus generelt. Aarhus har allerede planer om en sammenlignelig ny forstad, nemlig Lisbjerg og Nye ude I Aarhus N. Her er der i modsætning til Årslev allerede meget bedre transportmuligheder i form af letbanen (som godt kunne bruge passagerene) og supercykelsien, og har ikke samme vigtige og skrøbelige natur som der er ved Årslev. Fokuser hellere på at få udbygget Lisbjerg/Nye hurtigere. Det virker ærligt talt ikke til at man overhovedet har overvejet behovet for bedre kollektiv trafik som en del af denne plan, man vil bare lave nogle bedre bustoppesteder, uden faktisk at gøre noget ved selve driften, som ikke er den bedste i verden. Ikke engang at ændre i rute 12, som man ellers nemt kunne gøre, er blevet forslået. Hvis man absolut skal bygge dette unødige og uigennemtænkte projekt så burde man udvide letbanens etape 2 så den ikke kun går til den kommende Brabrand station men helt til Årslev og måske et parker og rejs anlæg ved motorvejen/Logistikparken. Jeg vil også gerne sætte spørgsmålstegn til hvem der dog vil have lyst til at bo i denne "moderne landsby"? Det ligger lige ved en stor, grim erhvervspark med meget tung trafik og en støjende motorvej. Hvis der absolut skal laves byudvikling i vest mod Silkeborg kunne man måske gøre det omkring den fremtidige station ved Framlev/Harlev på den nye Silkeborgbane. Selvfølgelig betinget af at der faktisk kommer en station ved Framlev/Harlev. Hertil burde det nævnes at den kommende Silkeborgbane nok vil føre til en nedtrapning i busdriften langs Silkeborgvej og derfor vil føre til en forværring af de allerede mangelfulde offentlige transportmuligheder i Årslev, hvilket gør projektet her endnu mindre bæredygtigt og miljøskadeligt end det er i forvejen.
Download høringssvar som pdf