Gå til hovedindhold
Strategisk helhedsplan for Årslev

BAAF-forslag: Mere og rigere natur - nord for Årslev Engsø-stien

Brabrand-Årslev Fællesråd kommer her bl.a. med forslag til, hvordan man kan begrænse byggeriet syd for Skibbyvej og samtidig skabe mere og rigere natur ved Engsø-området.
Vi understreger også vigtigheden af, at debatten og kommunen forholder sig til, at disse arealer (i form af hovedsagelig brakmarker) er privatejede og lige nu ligger i landzone. Det er ikke ønskeligt for hverken naturen eller de besøgende i området, at det forbliver sådan fremover, hvilket Danmarks Naturfredningsforening også fremhæver i deres høringssvar.

Herudover kommenterer vi på støjproblematikker og udfordringer i forhold til trafik og øget belastning. Vi ser også nærmere på ambitionerne om landsbykarakter og -identitet for området, som er spændende, men ikke har meget realiseringskraft bag sig i nærværende helhedsplan.

Vores høringssvar skrives med ønsket om et endnu bedre område for både nuværende og kommende beboere samt besøgende i området.

Vi synes, at 'forslaget til helhedsplan' har mange gode visioner og ambitioner, og vi hilser udviklingen velkommen; men fyldigheden af vores høringssvar vidner også om nødvendigheden af at være varsom, grundig og langsigtet i dette arbejde med Årslev, da det er en stor udvikling i en lille landsby.

Som en lille teaser kan vi også løfte sløret for, at vi sidst i høringssvaret kommer med et nyt forslag om at gøre en del af Silkeborgvej i Årslev til ’sivegade. Vi vil forbinde E45, bytrafik og Årslev på en ny måde og finde en mulighed for at skabe sammenhæng og ro i “den gamle bydel” i Årslev, der siden 1961 har været præget af den heftige vejudvidelse af Silkeborgvej.

Vi ser frem til et endnu stærkere helhedsplanforslag fra Aarhus Kommune senere på året.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

BAAF - Carsten Strange Jensen

Indsendt

14/09/2023 20:56

Sagsnummer

HS6948720

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Brabrand - Gellerup
Hørings-id

H622

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00