Strategisk helhedsplan for Årslev
Høringssvar til helhedsplanen for Årslev
Der er i dag 4 stier med adgang mellem Skibbyvej og stien ved Årslev Engsø. Der er ikke brug for flere stier, men for at kommunen sikrer, at de eksisterende stier ikke bliver spærret på forskellig vis.
Der bør ikke bygges mere syd for Skibbyvej, end der er i dag. Naturen ved Årslev Engsø har brug for plads. De eksisterende brakmarker er langt at foretrække fremfor byggeri. Byggeri syd for Skibbyvej vil kun komme ganske få borgere og enkelte lodsejere til gode. Det vil skæmme Årslev Engsø for alle andre. Hvis der tillades byggeri syd for Skibbyvej, vil det være attraktivt på grund af udsigten til søen. Hvis der er udsigt til søen, kan byggeriet også ses fra søen.
Såfremt der absolut skal bygges syd for Skibbyvej, skal det være helt tæt på vejen og ikke på højdedragene, der er synlige fra søen. Men prioriter nu for en gangs skyld Aarhusianernes fælles bedste frem for de få lodsejeres interesser.
Download høringssvar som pdf