Jeg skriver i min kapacitet af by- og landskabsforsker, for at gøre min modstand mod Strategisk helhedsplan for Årslev á 2023, gældende.
Årslev Engsø er et uvurderligt naturområde, udpeget som et af få naturfredede områder i Danmark. Alle tilstødende arealer til dette må betragtes som strategisk unikke. Særligt unikt er det at have sådan et område så bynært. Engsøen er desuden en del af Aarhus Ådal og den grønne kile der bevæger sig gennem hele Aarhus. Kilen har stor betydning som rekreativ åre, grøn infrastruktur og er bærer af byens landskabelige og historiske identitet. Årslev Engsø er samtidig en kronjuvel for Aarhus - et fremadskuende projekt som for to årtier siden satte Aarhus på Danmarkskortet som bannerfører for naturgenopretning. Årslev Engsøs sydvendte skråninger indeholder ikke meget ’natur’ i dag i den eksisterende anvendelse som landbrugsarealer – og derfor argumenteres der fra udviklerne og tilhængernes side for, at byggeri vil kunne højne naturkvaliteten. Men potentialerne i dette strategisk vigtige område er meget større. Overskridelsen af de planetære grænser betyder at tiden for en ’beskyttende’ natur- og miljøpolitik er passé – nu bør erstattes af aktiv planlægning af opretning og forbedring af miljø og natur. Og denne plan synes ikke at være et skridt i den rigtige retning. Gennemfører man den strategiske udviklingsplan er løbet kørt og potentialerne forbrugt én gang for alle. Det vil jeg på det kraftigste advare imod.
Hvis Aarhus Kommune vælger at gå videre med den foreliggende helhedsplan - hvor grøn man end forsøger at male den med ord som ’landskabsbaseret’ og ’med naturen lige uden for døren’ - er det skandaløst og imod alle løfter i kommuneplanen om en grøn og klimaneutral byudvikling. Det er som om Aarhus Kommune ikke har begreb om omfanget af den planetære krise vores samfund står overfor og dermed ikke har forstået deres politiske ansvar for at pege på radikalt anden vej. Det er ikke nok at male lidt flere blå og grønne streger på en udviklingsplan. Danske by-forskere (inklusiv mig selv i det nyeste nr. af Byplan Nyt nr. 3, 2023) kalder i disse dage til besindelse. Vi må have gang i en seriøs forståelse for og ’samtale med’ de økologiske systemer i og omkring vores byer. Michael Asgaard Andersen opfordrer sågar til totalt 'byggestop' (Altinget By og Bolig, 17. august 2023).
Det er tid til at tænke sig om – det kan ikke være nogle få grundejeres ret til profit der skal diktere kommunens byudviklingspolitik. På trods af at der indarbejdes blå-grønne kiler i den foreliggende helhedsplan har disse ikke en størrelse der vil være tilstrækkeligt til at indfri de løfter planen kommer med. Samtidig skal de blå-grønne træk anvendes som regnvandsinfrastruktur hvilket i realiteten betyder at der ikke bliver høj biodiversitet i anlæggene, når de skal driftes som grøfter og regnvandsbassiner. Går man alligevel videre med at planlægge for byudvikling bør Helhedsplanens areal som minimum reduceres så der indarbejdes noget større respektafstande til søen og Lyngbygård Å, samt meget bredere blå-grønne kiler som sikrer at der kan etableres varige naturbaserede løsninger.
