Strategisk helhedsplan for Årslev
Super spændende projekt for Aarhus
Beskrivelsen af udviklingen i Årslev er super god for Aarhus. Vi har brug for ambitiøse projekter, der er af høj kvalitet i både boliger og omgivelser. Årlsev projeket har potentiale til at holde på de mange borgere, der fraflytter Aarhus pga kedelige parcelhuskvarterer eller nye områder i og nær centrum med kedeligt lejlighedsbyggeri af lav kvalitet.
Hold fast i planerne om “moderne landsby” og appellen til det, som kommunen i planen kalder ’fremtidens grønne Årslev borger’. Den klimabevidste og naturinteresserede borger skal vi selvfølgelig kunne holde på i Aarhus. Dem vil der kun komme flere af. Der er et kæmpe aktiv i Årslev med natur, sø og nærhed til by og E45. Det skal vi selvfølgelig bringe i spil og udvikle på en måde, så der både opstår mange nye boliger i og nær natur og på en måde, så udviklingen også giver et løft til f.eks. den eksisterende Årslev landsby og til de ligenu privatejede og utilgængelige naturområder i landskabet ved Engsøen og nord på mod Skibbyvej. Aarhus Kommune: Få styr på løsningsmodellerne for disse elementer, find gode sammenspilsmuligheder mellem kommende beboere, udviklere og nuværende borgere - det har potentialet til at blive et mønsterprojekt, der viser vejen frem for Aarhus Kommune (til mange andre kommuners misundelse).
Med venlig Hilsen
Mathias Rasmussen
Download høringssvar som pdf