Årslev er en lille landsby med en lang historie bag sig og med en spændende og stor fremtid foran sig. Det forpligter - og kræver viden og ansvar.

Mit håb er, at Årslev kan blive til et eksempel på, hvor ambitiøs og langsigtet udviklingen kan være, og hvor gode resultaterne kan blive, når Aarhus Kommune skaber stærke rammer, når kommunen selv bidrager med dedikerede ressourcer og økonomi, og sørger for og faciliterer inddragende processer. Kommunen skal kunne få både beboere, kommende beboere, lokalt erhvervsliv, private interessenter, udviklere, lodsejere og interesseorganisationer til at spille sammen på bedste vis. Sådan er det ikke helt endnu; men så er der noget at stræbe efter. Og dér er mit fokus.

Årslev har potentialet til at blive et endnu mere fantastisk sted - både at besøge og leve i - uanset om man er svane, frø, biotop, menneskebarn eller velvoksent menneske etc.

Som politiker er det ikke nok, at sige nej, der hvor vi kan være bekymrede; det kræver nogle store og stærke ja’er, der hvor det kan blive rigtig godt.

NATUREN ER VORES FÆLLESSKAB
Heldigvis er kommentarerne til helhedsplanen ganske enslydende (i debatten og høringssvarene der i skrivende stund er oppe på mere end 100 stk):
- de fleste vil have mere natur i Årslev
- de vil passe på naturen, hvor den er
- og/eller udvide den og berige den der, hvor den har potentiale til det.
Det samme vil Danmarks Naturfredningsforening, hvilket de beskriver i deres høringssvar, og Brabrand-Årslev Fællesråd (hvor jeg har været bestyrelsesmedlem i en længere årrække) har samme ambitioner på vegne af naturen og bydelen, hvilket kan læses af deres høringssvar.

DJÆVLEN LIGGER I DETALJEN
Naturen er altså centrum i de forskellige holdninger og ønsker til Årslevs udvikling: mere natur, og den skal være rigere og mere tilgængelig, kan man læse. Naturen bør i helhedsplanen blive et (endnu mere) uomgængeligt element i helheden - og dermed i alle detaljer.

FRA MARKER OG MONOKULTUR TIL LEVEOMRÅDE FOR NATURINTERESSEREDE
Jeg var med til at formulere visionerne for Årslev Fælled for snart otte år siden. Her var fokus på at skabe mere og rigere natur på de monokulturelle marker (mellem Skibbyvej, Silkeborg og E45). Der var også fokus på gennemgående principper for fællesskab og deleøkonomi (fælleder), og der var fokus på mindre boenheder og højere grad af fælles faciliteter samt bæredygtighed. Fokus var der også på blandede boligtilbud til de mange familier, der år efter år forlader Aarhus, da de ikke kan finde boliger af god kvalitet i naturomgivelser til priser, der kan betales med almindelige indkomster. Det var ambitionerne bag Årslev Fælled, og det er det stadig.

Jeg mener, det bør være planen og ambitionen med hele udviklingen i Årslev at appellere til bl.a. de mange mennesker, som f.eks. flytter til Ry, Skanderborg og særligt Silkeborg, som har haft succes med tilflytning og med at finde gode balancer mellem boligområder, natur og tilgængelighed. Børnefamilierne er flygtet ud af Aarhus de sidste 10 år - naturligvis pga. højere priser i Aarhus men bestemt også pga. manglende udbud af boligtyper og leveområder, som tiltaler dem og matcher deres værdier. Undersøgelser viser igen og igen (f.eks. fra Realdania), at børnefamilier ønsker at bo i og nær natur - og gerne vil prioritere det (Epinion for Danmarks Naturfredningsforening). Jeg tror ikke, at den tendens er forbigående.

ÅRSLEV SOM DEN SUNDE OG NØDVENDIGE BYDEL
Her er Årslevs styrke: Vi ligger langt nok fra centrum til, at priserne kan blive lavere end mange andre boligområder. Vi har naturen tæt på, og vi kan skabe mere af den på de store markområder. Flere undersøgelser viser også (f.eks. fra Friluftsrådet og Center for Børn og Natur), at færre og færre børn har et aktivt udeliv og bruger tid i naturen - at overraskende få børn f.eks. har prøvet at overnatte udendørs eller at lave et bål osv. Desværre viser undersøgelser også en tendens til, at vores unge har fået det værre de seneste årtier; Mange unge rammes af stress, angst, ensomhed (se f.eks. Rapporten “Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år” fra Vidensråd for Forebyggelse i 2020). Mere tid i naturen foreslås flere steder som et evidensbaseret løsningsforslag. Der er endnu en interessant gevinst ved livet i naturen: Nyere forskning (fra f.eks. Sonora Institute of Technology i Mexico) viser, at børn der trives i naturen vokser op og passer bedre på den - det siger næsten sig selv. Og det vil være godt for det stigende behov for bæredygtighed og mere naturbaserede løsninger, som der netop også lægges op til i fremtiden med helhedsplanen for Årslev, der forventes at række ca 25 år frem.

Her i Årslev kan vi give børn, familier og besøgende muligheder for at komme i kontakt med naturen, lege i den og finde en regnorm, nyde udelivet og lære af den sammen - og i fællesskab. Det har altid været min personlige vision for området.

HELHEDSPLAN MED PRINCIPPER OG MANGE AMBITIONER - MEN FÆRRE KONKRETE LØSNINGSMODELLER
Jeg er glad for at se, at principperne om bæredygtighed, fællesskaber, mindre boenheder og plads til bedre natur også er blevet til centrale temaer i helhedsplanen. Mit håb - og opråb - er, at de mange visioner og drømme i helhedsplanen kan blive til virkelighed ved hjælp af politikernes engagement og kommunens fornuftige brug af myndighedsinstrumenter. Det kræver også processuel opbakning, vilje og fornyet mod til at skabe bæredygtige løsninger og gøre drømmene til virkelighed - og ikke mindst samarbejde og partnerskaber på tværs. Med andre ord håber jeg på intensiveret politisk involvering i Årslev, så vi kan løfte potentialerne, hvilket vil kunne medføre tusinder af gode liv i fremtiden i Årslev.

FREMSYNEDE UDVIKLERE AF UNIKKE LEVEOMRÅDER
Jeg tror altså på, at Årslev kan blive et af de bedste områder at bo i for naturinteresserede og et eventyrligt og sundt sted at vokse op som barn. Mit håb er fortsat også, at der kan blive mere og rigere natur i Årslev, og at flere vil få let adgang og tilgængelighed til naturen. Med udviklingen af Årslev skal vi ikke bare appellere til og tiltrække den naturinteresserede beboer men også de mest fremsynede bolig- og (lands)byudviklere, der ønsker at vise deres ambitioner i forhold til bæredygtighed og velfungerende fællesskaber, og som kan se muligheden for at skabe profilprojekter i Årslev, som beviser, at de er værdige til at være en del af Aarhus’ udvikling på vejen mod at blive CO2-neutral, bæredygtig og langt mere naturrig!

EN KOMMUNE DER IKKE EJER JORD, BØR IKKE "MELDE SIG UD" MEN I ENDNU HØJERE GRAD "MELDE SIG IND"
Aarhus Kommune bør altså gøre det interessant for den naturinteresserede, kommende beboer og ikke mindst de visionære og ambitiøse udviklere at “være med”. Det kan de gøre gennem krav, betingelser, unikke muligheder, stærkt følgeskab, samt kloge og klare processer. Kommunen bør selv deltage aktivt i at løfte ambitionerne og bidrage til højnelse af kvaliteten i løsningerne, hvor de kan: f.eks. indenfor service, infrastruktur, sundhed, institutioner, bæredygtighed, klima, fællesskaber og kultur mv. Hvis kommunen kan tilvejebringe en synlig balance mellem attraktivt medspil og tydelige og rimelige krav og muligheder, så vil mange af ambitionerne indfries næsten af sig selv. Men det kræver et helt særligt engagement fra kommunens embedsværk og nogle modige politikere, der kan og vil følge planerne til dørs, og som vil være med til at skabe løsninger; også når det bliver svært, og når det kræver handlekraft og lange seje træk.

DEBATTEN OM "BYGGERI SYD FOR SKIBBYVEJ"
Jeg har boet på Skibbyvej 21 i snart 10 år, og i hele den periode har jeg fastholdt, at jeg ikke mener, man skal bygge boliger tæt på engsøen. Jeg har til gengæld i hele perioden også sagt, at jeg mener, man godt kan lave landsbyudvikling nær Skibbyvej - og gerne på både nord- og sydsiden af landevejen, da det kan blive til et unikt landsbyforløb. Der har været bondegårde og husmandssteder i hundreder af år langs Skibbyvej og særligt på sydsiden, hvor der op gennem 1900-tallet også kom gartnerier til. Der er altså både kulturarv, lokal og stedspecifik historie at finde og dyrke her, samt en æstetisk og stilmæssig klangbund, der er spændende og mulighedsrig at arbejde videre med. Det er ganske enkelt i dette område ved Skibbyvej, vi har muligheden for at bevare og dyrke den landsbystemning og de leveområder i landlig stil, som helhedsplanen netop lægger op til og har som overskrift i titlen; “Den moderne landsby”.

VI MÅ RYKKE LIDT SAMMEN I BUSSEN
Jeg bor selv i et 120 år gammelt bondehus lige ud til Skibbyvej, og jeg vil glæde mig til at få flere naboer i form af moderne husmandssteder og bondegårde. Jeg synes bestemt, at vi skal kræve, at de laves som bofællesskaber, rækkeboliger el.lign., da det “fylder mindre”, og så vi giver mere plads til naturen og fællesskabet. Det lægges der også op til i helhedsplanen, hvilket er positivt. Jeg vil i fremtiden få bondegårde nedenfor og ved siden af min grund; og det vil jeg bare glæde mig til. Jeg vil også gerne selv bidrage til optimeringen af pladsen og mere fællesskab. Jeg har en parcel på lidt under 3000 m2, der ligger langs Skibbyvej, og jeg har, siden jeg kom til Skibbyvej, fortalt om, hvordan jeg ønsker en dag at give plads til to ekstra familier på min grund, som mine børn og jeg kan leve i fællesskab med - med delte faciliteter og nærhed til de andre og nye naboer, der ville komme langs Skibbyvej.

HVORFOR LAVE BONDEGÅRDE LANGS SKIBBYVEJ?
Den eneste måde, vi kan sikre naturen syd for Skibbyvej og nær engsøen på, er gennem dialog og samarbejde med de nuværende jordejerne. Jeg har fulgt debatten om “byggeri syd for Skibbyvej” fra starten og har som nævnt bakket aktivt og offentligt op om, at man ikke skal bygge nær søen.

En ganske stor del af “modstanderne af byggeri syd for Skibbyvej”, som jeg har været i dialog med (og det er ganske mange efterhånden), ved faktisk ikke, at arealerne, som de lige nu kalder “naturområdet syd for Skibbyvej”, er privatejet og ligger i landzone, hvilket betyder, at de nuværende lodsejere kan lave landbrugsdrift der, hvis de ønsker det. En del af “modstanderne af byggeri syd for Skibbyvej” ved faktisk heller ikke, hvilke områder, der konkret er tale om, endsige hvem der ejer dem, hvilket man kan læse ud af de mange høringssvar, der taler om “naturen syd for Skibbyvej”. Mange ved altså heller ikke, hvad det betyder, hvis området “bare fortsætter” med at være, som det er. Men at det skulle blive ved med at være, “som det er” er ganske usandsynligt. Men vi kan til gengæld gøre det endnu bedre - og bedre sikret.

HVIS OFFENTLIGHEDEN VIL HAVE NATUREN, SÅ MÅ DE SNAKKE MED DEM, DER LIGENU EJER DEN
Hvis vi ønsker et fremtidssikret naturområde der, hvor der lige nu er brakmarker og blandet vild natur (syd for Skibbyvej), så må vi naturligvis tale med dem, der ejer jorden. Jeg bakker op om, at lodsejerne langs Skibbyvej, som har jord ned til stien ved Engsøen (i perspektivarealet), skal være bidragydere til en rigere natur ved Årslev Engsø med mere biodiversitet og tilgængelighed. Mere biodiversitet og mere tilgængelig i området syd for Skibbyvej er netop det, Danmarks Naturfredningsforening anbefaler i sit høringssvar. Lodsejerne kan f.eks. bidrage ved, at de forærer en større del af deres jord, som ligger nærmest engsøen, til f.eks. kommunens jordfond, som så sammen med biologer, ornitologer og andre fagfolk - i dialog med beboere og kommende beboere i Årslev - kan stå for en langsigtet genopretningsplan og pleje i området. Jeg håber, at politikerne i forbindelse med helhedsplanarbejdet vil arbejde for en dedikeret økonomi til naturgenopretning og ikke mindst en varig budgetpost til pleje og drift af området, som jo ikke længere vil være privatejet i dette tilfælde. Jeg har foreslået et koncept herfor, som blev præsenteret i Vores Brabrand d. 18/8-2023. Brabrand-Årslev Fællesråd har videreudviklet på konceptet og præsenteret det i deres høringssvar d. 14/9 og Danmarks Naturfredningsforening åbner med nysgerrighed op for lignende løsningsmodeller. I forhold til beskrivelse af konceptet, illustrationer og kortmateriale, henviser jeg til Brabrand-Årslev Fællesråds høringssvar, da det er grundigt beskrevet og vist deri.

NOGET AT SIGE JA TIL
Sagen er, at vi får brug for en løsningsmodel. Helhedsplanen lægger netop op til, at der skal være naturområde nord for stien ved engsøen (perspektivareal-området). Helhedsplanen kommer dog ikke med en konkret løsningsmodel at sige JA til. Derfor bliver mange skeptiske og nogle kritiske, og så siger de forståeligt nok NEJ, da de kan frygte, at det ikke bliver til noget, og/eller at lodsejerne kan udnytte situationen. Men et NEJ til udvikling langs Skibbyvej betyder desværre også et NEJ til et sikret naturområde ved engsøen, til mere biodiversitet og mere tilgængelighed til naturen. Der er næppe sandsynlighed for, at lodsejerne langs Skibbyvej (i perspektivarealet, med jord ned til stien ved engsøen) selv, spontant, laver naturgenopretning og skaber offentlig adgang til deres jord mv, hvis de bliver nægtet at lave boliger på bare en lille del af deres areal. Hvis det bliver et blankt nej, så frygter jeg, at der opstår “en mur” mellem Årslev og engsøområdet, og vi kan alle frygte, hvad der så sker med det elskede engsøområde (syd for Skibbyvej), som alle lige nu lovpriser. Området ville, efter et nej til udvikling ved Skibbyvej, fortsat være ejet af NU skuffede lodsejere med landbrugsretten i hånden og et fraværende incitament til at bidrage til naturen på deres arealer - som samtidigt er det område mange kritikere taler om at bevare, og som jeg, fællesrådet, Danmarks Naturfredningsforening og mange andre drømmer om kan blive endnu bedre for dyr, planteliv og naturinteresserede. Det er også utænkeligt (ifølge både planafdelingen og en række politikere, der er adspurgt), at kommunen selv køber det nævnte areal eller i sidste instans eksproprierer det. Så vi må finde andre modeller - altså hvis vi faktisk er villige til at kæmpe for naturen og dens sikkerhed.

LAD OS TALE OM KVALITET OG LØSNINGSMODELLER - "KOM SÅ, AARHUS"
Derfor mener jeg, at debatten bør handle om kvaliteten af det område, vi ønsker ved engsøen (syd for Skibbyvej) og om, hvordan vi kan 1) sikre, at området forbliver et naturområde (gennem krav til lodsejere eller ved afståelse fra de nuværende ejere til en fond), 2) hvordan vi opnår et endnu rigere og mere tilgængeligt naturområde, som bl.a. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler og lægger op til og 3) hvordan ALLE (mennesker, dyr og planter) KAN blive bedre stillet, hvis vi tænker os om og er klar til at lave løsninger på tværs af parter og skel. Men det kræver andet end bare “nej” - det kræver et kvalificeret “ja”. Det kræver viden, nuancer og balancegang, og det er min forventning, at Aarhus Kommune og byrådspolitikerne kan finde kræfter og fokus til netop dette.

Aarhus Kommune vil ifølge sin planer og strategier fordoble sit naturareal inden 2030, være CO2-neutrale, og har, som beskrevet, et enormt incitament til at skabe boliger og leveområder i naturrige omgivelser, som kan holde på de mange naturelskende borgere, der lige nu finder boliger og boligområder af højere kvalitet i andre byer. Det skal vi kunne løse i Aarhus - alt andet er en falliterklæring. Som dronningen sagde i sin åbningstale i Musikhuset til Kulturhovedstadsåret 2017: “Kom så, Aarhus.”

NATUR OG INFRASTRUKTUR
Naturen er altså det centrale tema i debatten, og herudover er støj, trafik, skole og øvrige institutioner en vigtig del af debatten. Dette fremgår både i høringssvar og i spørgsmålene til borgermødet d. 4/9-2023. Disse temaer er alt for vigtige til, at Aarhus Kommune bare kan overlade dem til de private lodsejere, som udgør byggefelterne i perspektivarealet i Årslev. Kommunen bør tilvejebringe tydeligere beskrivelser af og planer for de processer, der skal sørge for, at alle ambitionerne og drømmene bliver til virkelighed i et samspil mellem beboere i Årslev, kommende beboere i Årslev, interesseorganisationer og det store fletværk af forskellige udviklere, lodsejere og investorer, som vi jo ikke kan forvente “bare lige” spiller sammen af sig selv.
Så, kvaliteten af udviklingen i Årslev afhænger, for mig at se, af kommunens og politikernes niveau af engagement, mod og ambitioner - og størrelsen på investeringslysten.

PLEASE DON'T LEAVE US ALONE WITH THE DEVELOPERS…
Aarhus Kommune skal altså ikke overlade os beboere, naturen og kommende beboere alene med udviklere og en “halvblød helhedsplan”. Kommunen og politikerne må vise politisk vilje i form af væsentlig økonomi allokeret til Årslevs udvikling. Der skal økonomi til at bistå offentlige funktioner, så de bliver ligeså ambitiøse, som drømmene i helhedsplanen. Det vil kræve en anseelig økonomi at lave naturgenopretning ved engsøen og pleje den. Vi bør vel heller ikke have en "minimumsskole" eller “minimumsbørnehave” i Årslev. Med en naturorienteret plan for en kommende visionær bydel - som skal kunne være modpol til et liv, som mange IKKE ønsker med små lejligheder i midtbyens belægningsørken - må vi gøre os umage. Også med de offentlige funktioner og rammer.

Hvorfor skal Årslev ikke have den første skovskole, hvor naturen spiller en særlig rolle, hvor bygningen er opført CO2-negativt, hvor sundhed, trivsel og kobling til naturen er tænkt i formålet for skolen og implementeret i undervisningen fra første skoleår (jf afsnittene om natur, velvære og mental sundhed)? Og hvorfor skal børnehaverne i Årslev ikke være naturbørnehaver og dermed være med til at tiltrække “Fremtidens grønne Årslev Borger”, som helhedsplanen kalder dem på side 38? Hvis kommunen ønsker indtægterne fra 4000 nye borgere, så må de også allerede nu investere i, at ambitionsniveauet kan realiseres - både hvad angår veje, skoleveje, stier, tryghed, natur, offentlig transport, støj og meget andet. I planen er der lagt op til, at de private jordejere skal betale “det meste”, da kommunen ikke selv ejer jord, ligesom der lægges op til, at lodsejere, investorer og developers i vid udstrækning selv finder sammen, fordeler udgifter og laver grundlæggende løsninger indenfor for veje, trafik, støjafværgelse og meget andet. Lodsejerne skal naturligvis betale til gildet, men vi bør have kommunen til at forestå processerne og dermed tage et vist ansvar for kvaliteten af disse komplekse udviklingspræmisser.

VI SKAL TURDE - BÅDE BORGERE, UDVIKLERE, POLITIKERE OG KOMMUNE
Jeg mangler altså at se, hvordan kommunen og politikerne i højere grad forpligter sig til udviklingen og til at være med til at gøre Årslev til det mest fantastiske sted at leve og vokse op i Aarhus. Det potentiale findes. Lad os se, om vi tør.
Det starter med, at vi finder de gode løsningsmodeller, som vi kan sige JA til, og at kommunen og politikerne giver os trygheden til, at vi tør følge med.