Byudvikling i Årslev / Undgå "Botanisk Have"-trafik = biodiversitet, natur er regenererende, klimaudfordring
Kære Århus Kommune, Teknik og miljø.
Undgå at få ”Botanisk Have”-trafik ved Årslev Engsø hvis: Byudviklingen i Årslev, ”Den Moderne Landsby” gennemføres.
Det vil få katastrofale konsekvenser for:
- Biodiversiteten pga. støj, trafik, forurening samt co2 forbruget ved opbygning af ”landsbyen”
- Menneskers behov for at regenere i rekreativt område, - Som konsekvens af gennemført byplan: ”Landsbyen", skal man rejse længere væk for at heale (det er forurenende hvis det bliver i privatbil. Ja, afstanden bliver for stor). PS: Der er mange videnskabelige undersøgelser der påpeger vigtigheden af at naturen gør os sunde og mindsker sygdom.
Jeg henviser til god etik og beder om at efter-tjekke Paris-aftalen, De 17 verdensmål og samtidig reflektere over nyhederne om fiske bestanden/insekter/m.fl som er nedadgående.
Ja, lad os nærmere få mere naturpark. I det mindste en større buffer omkring søen jævnfør NATURA 2000 for Århus Kommune
Vi kan lade os inspirere af Vestamager og Tirsbæk Bakker ved Vejle med græssende kvæg, får mm. Tænk i planter og træer i hjemmehørende arter
Find lidt mere jord til får der græsser og lad os alle fryde os over at vi gjorde det rigtige. Tænk 5-10 år frem.
Hvad giver den bedste nattesøvn, -når vi tænker på det liv der skal være sundt og godt for vores børn og børnebørn?
Sæt store mål for naturen og lad os komme i nyhederne verden rundt i stedet for byplanen.
Vil vi bibeholde den gode mavefornemmelse, lægger vi vores trang til at skabe noget for os menneskers ego (smarte boliger med fornem udsigt) til side og tilgodeser naturen. Verden er i forandring og vi må følge med. Vi har forstand og råd til at gøre noget.
Derfor gør vi. Og slet ikke bidrage til flere tomme boliger før der kommet balance.
Min Far sagde altid: ”Du kan ikke få alt hvad du peger på”. Hermed sender jeg denne leveregel videre til rette vedkommende i kommunen. Flittige politikere m.fl. Tak.