Aarhus Kommune har modtaget en forespørgsel fra Energinet Eltransmission om udvidelse af Trige Højspændingsstation. Det er en national interesse at udbygge den vedvarende energiproduktion. Derfor overvejer Aarhus Kommune at ændre de formelle rammer der angiver, hvilken type udvikling der kan ske i områderne.
Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.
Har du spørgsmål til høringen, se informationer i debatoplægget.
Nord for Trige ligger Trige Højspændingsstation, der leder elektriciteten fra eksisterende energiproduktion til forbrugerne i Østjylland.
Den nuværende højspændingsstation skal fremtidssikres, da den er beliggende som et strategisk knudepunkt i det overordnede elnet. Stationsudvidelsen vil bidrage til en langsigtet, strategisk udvikling af transmissionsnettet i området og på landsplan.
Der afsættes ekstra areal, hvis der er behov for yderligere beplantning eller håndtering af regnvand. I dag udgør højspændingsstationen et areal på ca. 15 ha, og Energinet vil gerne udvide arealet til i alt 25 ha.
Inden Aarhus Kommune går igang med at planlægge for højspændingsstationens udvidelse, har du mulighed for at komme med ideer og forslag til emner, som du mener bør belyses i planlægningen og miljøvurderingen.
På nuværende tidspunkt vil vi gerne drøfte og høre din mening om:
Til den videre dialog og arbejdet med planlægningen for området vil vi gerne høre din mening om:
Debatoplægget kan ses på denne side, under "Materialer". Heri kan du læse mere detaljeret om planlægningen.
På Lokalplanportalen kan du fremover holde dig orienteret om sagen.
Ønsker du at indsende et høringssvar, skal du klikke på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side.
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H645
TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00