Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs
Grøn energi er vejen frem!
Helt overordnet synes jeg det er en god ide med solceller - vi SKAL have mere grøn energi! Der er simpelthen så meget snak om Danmark som grønt forgangsland - men med en flertalsregering, der lader det blive ved snakken. Generelt er den danske stat useriøs - så derfor glæder det mig, at min kommune vil gøre noget, i stedet for at sidde og snakke.
Det må være indiskutabelt at der snart skal handling bag ambitionerne - og begge projekterne gør lige præcis det. Man modgår truslen fra klimaforandringer, som ikke er til at sidde overhørig - og jeg BEGRIBER ikke, hvordan man kan have indvendinger mod projekter, der skal gøre så meget godt for så mange; også i fremtiden.
Det glæder mig især, at man med solcelleprojektet har fundet en løsning, der både sikrer grøn energi, og samtidig er med til at højne biodiversiteten, ved at sikre, at forholdene på jordbunden ikke bare bevares - de forbedres, til fordel for det naturlige dyreliv. Prospektet tilbyder derfor en win-win-situation, der gavner alle - også de aller mindste og svageste på jordbunden. Af prospektet kan man også læse, at solcellerne er særligt designet til at mindske udsynsgener, og i den forbindelse formindske risikoen for, at lyset reflekteres væk. Det virker således til, at ophavsmændene til projektet har taget flest og størst muligt hensyn - men samtidig med, at de sætter handling bag deres løfte om at skabe en grønnere fremtid.
Desuden er det en genial placering, da projektet ligger ved siden af Studstrupværket. Dette gør at der ikke vil være et ligeså stort energitab ved at transportere energien fra A til B. Dette er netop også det som gør at projektet er af helt særlig karakter. Endnu mere bæredygtigt, og endnu mere klimavenligt, end andre lignende projekter.
Alternativet til solceller er at jorden bliver dyrket som landbrugsjord som hidtil. På den måde giver det ikke mening at tale om biodiversitet, da anlæggelse af solceller er en mere klimavenlig løsning.
Solceller er en klimavenlig løsning på energiproduktion, som gavner os alle! Solceller er løsningen! Nu skal vi se handling!
Download høringssvar som pdf