Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Vedvarende energianlæg ved Studstrup og Vosnæs

Grøn strøm lyder godt!

Der er jo truffet beslutning om, at Studstrupværkets energiproduktion skal udfases indenfor en ret nær fremtid - og derfor SKAL der jo findes alternativer, der kan forsyne Aarhus med strøm. Efter at have læst materialet, der ligger til grund for projektet, kan jeg konstatere, at solcellerne, og de hensynsfuldt placerede vindmøller, må være de bedste, og mindst generende løsninger på et problem, vi snart vil mærke konsekvenserne af.

Arealerne, som man ønsker at inddrage er landbrugsjord, hvilket der også blandt nogle borgere kan være en aversion imod, da de mener det larmer eller sviner - hvorfor ikke lave det landbrugsjord om til solceller, så alle kan få gavn af det? Landbrugsjorden kan være løsningen på den energimæssige udfordring, som Aarhus Kommune vil stå over for, når man lukker Studstrupværket. Jeg synes således at det er en lav pris at betale, at man inddrager noget landbrugsjord til at højne det aarhusianske forsyningssikkerhed.

Det er for mig useriøst, hvis man lader smågemængsargumenter komme i vejen for, at Aarhus kan sikre sin egen produktion af energi - og endda på en grøn måde. Vi så i februar 2022, at en afhængighed af verdenssamfundet for at få hverdagen til at hænge sammen, ikke er holdbart når verdenssamfundet står på den anden ende. Det må således være en prioritet for ALLE mennesker i kommunen, at man sikrer sine forsyningsmuligheder, og pakker sine små individuelle usaglige argumenter ned, i den højere sags tjeneste.

Jeg håber virkelig at Århus Kommune vil sætte mere gang i den grønne omstilling, og at de som kommune kan være med til at ændre Århus og omegn til det bedre.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Elizabeth Horup

Indsendt

26/08/2023 11:49

Sagsnummer

HS7727292

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Skødstrup - Løgten
Hørings-id

H666

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00